»Hop i floden!«

Elvin Jerome Laceda fra Pampanga i Filippinerne

En dag bad min bedstemor mig om at tage noget mad, som hun havde lavet, over til min moster. Det var en varm lørdag eftermiddag, og der var masser af andre ting, jeg hellere ville end at løbe ærinder for min bedstemor. Jeg bad hende om at sende en af mine fætre eller kusiner i stedet for, men hun insisterede på, at det skulle være mig.

Der gik en time, og jeg begyndte at føle, at jeg skulle gøre, som min bedstemor bad mig om. Jeg tog maden og begyndte at gå hen til min moster. Det var et stykke væk, og da jeg kom derhen, havde jeg ingen planer om at blive der længe.

Jeg fandt min moster og hendes fem måneder gamle baby i en hængekøje, der var spændt op mellem to unge mangotræer. Træerne stod ved siden af en flod, der løb bagom huset. Jeg gik hen imod dem for at aflevere maden. Pludselig knækkede rebet, der holdt hængekøjen. Min moster og hendes baby trillede ned i floden. Jeg blev grebet af frygt. Jeg kunne ikke svømme og der var ikke nogen andre til at hjælpe. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Med det samme hørte jeg Ånden sige: »Hop i.«

Uden at tøve sprang jeg i. Heldigvis fandt jeg babyen i løbet af nogle sekunder, og min moster var selv i stand til at komme op. Da jeg kom op af vandet, fattede jeg ikke, hvad der lige var sket. Jeg hoppede i floden uden nogen anelse om at svømme, men fordi jeg havde lyttet til Ånden, blev min lille kusine og jeg reddet fra at drukne.

Jeg indså, hvor vigtigt det er at kunne genkende og lytte til den vejledning og inspiration, Gud giver os gennem Helligånden. Jeg er taknemmelig for, at jeg til sidst gjorde, hvad min bedstemor bad mig om, og bragte maden over til min moster. Jeg ved, at vi må gøre en indsats for at være lydhøre over for åndelige tilskyndelser, så vi kan være Guds hænder til hjælp for hans børn.