PROFILER AF TRO
Rakotomalala Alphonse
Sarodroa i Madagaskar
Da Rakotomalala blev interesseret i evangeliet, lå den nærmeste kirke i Antsirabe, en by, der ligger 50 km fra hans landsby i Sarodroa. Rakotomalala og en ven fandt en måde at tage turen på hver eneste søndag.
I dag er der en kirke i Sarodroa, hvor der kommer flere end 100 medlemmer hver søndag. Rakotomalala har set sin landsby tage imod evangeliet. Fire missionærer har tjent fra Sarodroa, og Kirken fortsætter med at vokse.
Cody Bell, fotograf
Da min bedstefar blev syg, rejste jeg til Antsirabe for at være hos ham. Missionærerne kom på besøg hos ham flere gange. Bedstefar og jeg var ikke medlemmer af Kirken, men han kunne lide missionærernes besøg. En aften gav de bedstefar en velsignelse og efter en familieaften gav de os en Mormons Bog.
»Læs denne bog og spørg Gud, om den er sand,« sagde de.
Da jeg vendte tilbage til Sarodroa, havde jeg ikke lyst til at læse Mormons Bog, for jeg troede ikke, at den var sand. En dag blev jeg så syg, jeg var nødt til at blive hjemme i adskillige dage. Da jeg ledte efter noget at give mig til, fandt jeg Mormons Bog og begyndte at læse.
Senere vendte jeg tilbage til Antsirabe og mødtes med missionærerne. De underviste mig mere om Mormons Bog og om profeten Joseph Smith. Jeg fortalte dem, at vi ikke havde brug for profeter, og at der ikke var profeter i dag. Missionærerne bad mig om at bede til Gud og spørge, om der var profeter nu om dage. De lovede, at Gud ville svare mig. Jeg bad og følte, at det, missionærerne havde sagt, var sandt.
Jeg ville gerne komme i kirke, men jeg havde ikke penge til bussen. Jeg talte med min ven, Razafindravaonasolo, og hun sagde, at vi kunne køre på min cykel. Vi kørte to timer den ene vej fra Sarodroa til Antsirabe hver søndag. Når jeg blev træt af at træde i pedalerne, satte jeg mig bagpå og så trådte hun. Når hun blev træt, byttede vi igen.
Til sidst tilsluttede Razafindravaonasolos familie og jeg os Kirken. Vi kom i kirke i Antsirabe, indtil der blev åbnet en gren i Sarodroa. Vi blev så glade, da vi kunne komme i kirke i vores egen by!
Razafindravaonasolos far blev kaldet som grenspræsident. En dag mødtes han med mig og opmuntrede mig til at forberede mig på en mission. Jeg syntes ikke, at jeg kunne tjene, men det forsikrede ham mig om, at jeg kunne. Jeg accepterede et kald til at tjene i Antananarivo-missionen i Madagaskar. Nu er jeg gift og har to børn. Jeg er taknemmelig for min familie, og jeg har haft flere oplevelser, jeg kan fortælle om, der har hjulpet mig til at vide, at denne kirke er sand.
Efter at have tilsluttet sig Kirken tjente Rakotomalala (til højre) på mission i Antananarivo i Madagaskar, og Razafindravaonasolo (til venstre) tjente som missionær i Kinshasa-missionen i Den Demokratiske Republik Congo.
I 2013 byggede medlemmer i Sarodroa denne lille kirke i træ. Rakotomalala er glad for at hjælpe med at lave de nødvendige forandringer på bygningen.
Ris er den primære afgrøde i Madagaskar. Næsten alle i Sarodroa arbejder i rismarkerne for at forsørge deres familie.
Efterhånden som Kirken fortsatte med at vokse, fik medlemmerne i Sarodroa brug for en ny kirkebygning. Med en ny kirkebygning lige ved siden af arbejder Rakotomalala og andre for at forvandle den gamle kirke i træ til klasseværelser og biskopkontor.
Siden dengang Rakotomalala og Razafindravaonasolo måtte cykle to timer hver vej til kirke hver søndag, er de forblevet gode venner. De er taknemmelige for de velsignelser, evangeliet har medført for dem og deres familier.
Rakotomalala og Razafindravaonasolo står foran den nye kirkebygning i Sarodroa. Denne kirkebygning, der er lavet af cement og mursten, blev opført af medlemmerne.