Til vi ses igen
Vitterligheden af opstandelsen
Fra en tale ved aprilkonferencen 2014.
Jesus Kristus er i virkeligheden det eneste navn eller den eneste måde, hvorved frelse kan komme til menneskeheden.
Overvej et øjeblik den betydning, som opstandelsen en gang for alle har for at afgøre Jesus af Nazarets sande identitet og livets store filosofiske diskussion og spørgsmål. Hvis Jesus helt bogstavelig talt opstod, så følger det deraf nødvendigvis, at han er et guddommeligt væsen. Ingen dødelig har i sig selv kraften til at komme til live igen efter døden. Fordi Jesus opstod, kan han ikke kun have været tømrer, lærer, rabbi eller profet. Eftersom Jesus opstod, må han have været Gud, Faderens enbårne Søn.
Derfor er det, han belærte om, sandt; Gud kan ikke lyve.
Derfor var han jordens Skaber, som han sagde.
Derfor findes himlen og helvede virkelig, som han belærte om.
Derfor er der en åndeverden, som han besøgte efter sin død.
Derfor vil han komme igen, som englene sagde, og »personligt … regere på jorden« (TA 1:10).
Derfor er der en endelig dom og en opstandelse for alle.
På grund af Kristi opstandelse er det grundløst at tvivle på, at Gud Faderen er almægtig, alvidende og alkærlig – han gav sin enbårne Søn for at forløse verden. Tvivl om meningen og formålet med livet er ubegrundet. Jesus Kristus er i virkeligheden det eneste navn eller den eneste måde, hvorved frelse kan komme til menneskeheden. Kristi nåde er virkelig og giver både tilgivelse og lutring til den angrende synder. Tro er i sandhed mere end fantasi og tankespind. Der er ultimativ og universel sandhed, og der er objektive og uforanderlige moralske sandheder, som han belærte om.
Fordi Kristus vitterligt opstod, er omvendelse fra enhver overtrædelse af hans lov og bud både mulig og meget vigtig. Frelserens mirakler var virkelige, ligesom løftet til hans disciple om, at de kunne gøre de samme og endnu større gerninger. Hans præstedømme er nødvendigvis en reel kraft, som »forvalter evangeliet og besidder nøglen til rigets hemmeligheder, ja, nøglen til kundskaben om Gud. Derfor tilkendegives guddommelighedens kraft i dets ordinancer« (L&P 84:19). Fordi Kristus vitterligt opstod, er døden ikke slutningen for os, og selv »når [vores] kød er tæret bort, skal [vi] skue Gud« (Job 19:26).