Det nye »Curriculum« – kom vi godt i gang?
Hvad betyder det?
Ordet »curriculum« går igen på forskellige netsider om det nye program, og selve ordet betyder ganske enkelt de fag eller det stof, man skal beskæftige med i en undervisningsperiode. Det blev præsenteret i løbet af efteråret 2017 og skabte for nogle en vis forvirring (i hvert fald i København Stav), måske især fordi det blev præsenteret som et »Comefollowme«-program (Kom og følg mig) samtidig med en henvisning til programmet »Undervisning på Frelserens måde« – se herom sidst i artiklen.
Var det et nyt program?
Op til iværksættelsen af programmet lød det ikke så sjældent, at nu skulle vi have en ny måde at undervise på den første søndag i hver måned, idet vi – Melkisedekske Præstedømme grupper/kvorummer og Hjælpeforeningen – skulle sidde i råd. Det var på sin vis nyt, selvom det dog hidtil – jfr. Håndbog 2 – har været muligt at gøre netop det, det nye program anviser. Men ingen tvivl om, at hvis man i menighederne har fulgt de særdeles velskrevne retningslinjer om »at sidde i råd«, har man mærket en forskel.
Anden og tredje søndag
Der var vel i begyndelsen lidt usikkerhed nogle steder omkring valget af lektion/emner til anden og tredje søndag. Hvem skulle vælge? Men det er så herligt, at det er lederne af den enkelte gruppe, der vurderer, hvad der lokalt er behov for – eventuelt gennem beslutninger i menighedsrådet. Herligt, at det er helt nyt undervisningsmateriale, vi kan vælge imellem.
Fjerde søndag
Så er det ikke længere stavspræsidentskaberne, der vælger materialet for 4. søndag. Her har vi hidtil skulle bruge taler fra seneste generalkonference, men det gør vi nu både den 2. og 3. søndag. Til gengæld vurderer Det Første Præsidentskab, hvad der er brug for, og første halvår 2018 blev det – og sikkert med god grund – sabbatsdagen.
Femte søndag
Biskoprådet/grenspræsidentskabet står stadig for den femte søndag, hvor men gennemgår et aktuelt emne, som menighedens ledere har valgt.
Undervisning på Frelserens måde
Meget kort om dette program. Det introducerer en ny ting, som sikkert ikke har vundet indpas alle steder, nemlig »lærerråd«, men ingen tvivl om, at det vil være en fordel, såfremt alle menigheder får løst de udfordringer, der er forbundet med at få disse råd op at stå.
Lad os glæde os over, at det ikke kun er undervisningen i vore klasser, men Kirken som et hele, der ledes og styres på Frelserens måde. Lad os alle forsøge også at leve vores liv på hans måde – det er det bedste.