En lille fugl påmindede mig
Laura Linton fra Utah i USA
Illustration: Carolyn Vibbert
Da jeg var 26, mistede min mand og jeg vores første barn. Kennedy var blot 13 måneder gammel, da hun blev diagnosticeret med en tumor i hjernen. Efter tre operationer, fire omgange med kemoterapi og mange medikamenter og behandlinger, døde hun i armene på os 20 måneder gammel.
Jeg var knust over at miste min smukke, nysgerrige og energiske lille pige. Hvordan kunne det ske? Hvordan skulle jeg komme videre? Jeg havde så mange spørgsmål, men jeg havde ingen svar. Nogle dage efter begravelsen besøgte min mand og jeg gravstedet, der stadig var dækket af smukke lyserøde blomster og bånd fra begravelsen.
Mens jeg tænkte på min datter, så jeg en lillebitte fugleunge, der var for ung til at flyve, hoppe i græsset. Denne fugl mindede mig om Kennedy, for hun elskede dyr. Fuglen hoppede hen til graven og legede i blomsterne og båndene. Jeg smilede, for det var præcis, hvad Kennedy ville have ønsket. Så hoppede fuglen hen til mig. Jeg turde ikke røre mig. Den lille fugl hoppede helt hen til mig, lænede sig mod mit ben og faldt i søvn.
Jeg kan knapt beskrive, hvad jeg følte i det øjeblik. Jeg følte, at jeg fik et stort knus af min Kennedy. Jeg kunne ikke holde min datter, men denne lille fugl – en af vor himmelske Faders skabninger – kunne komme og hvile sit lille hoved mod mig og minde mig om, at vor himmelske Fader forstod min smerte, og han ville altid være der for at trøste mig og hjælpe mig igennem den prøvelse.
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Når ord ikke kan give den trøst, vi behøver … når logik og sund fornuft ikke giver tilstrækkelig forståelse af livets uretfærdigheder … og når det synes, som om vi måske er så totalt alene, er vi i sandhed velsignede med Herrens inderlige barmhjertighed« (»Herrens inderlige barmhjertighed,« Liahona, maj 2005, s. 100).
Jeg havde stadig ikke alle svarene på mine spørgsmål, men denne inderlige barmhjertighed forvissede mig om, at både Kennedy og jeg er elsket af vor himmelske Fader, og at jeg gennem hans Søns, Jesu Kristi forsoning kan have håb om, at Kennedy, min mand og jeg en dag vil være sammen som familie igen.