Budskab fra områdeledelsen
For således elskede Gud verden
En af mine personlige traditioner i ugerne op til jul er at lytte til Georg Frideric Händels »Messias«, mens jeg kører til arbejde. Dette oratorium består af tre dele og fortæller historien om den kristne frelse, begyndende med åbenbaringerne om Jesus Kristus, der står i Det Gamle Testamente, hans liv som opfyldelse af disse profetier, hans fødsel, hans død på korset og derefter hans andet komme. En central passage i Messias består af nogle vers fra kapitel 9 i Esajas sat til musik. Nogle vigtige principper er tydelige, især:
1. Alle vandrer vi til tider i mørket – i Kristus finder vi lyset
»Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.« (Esajas 9:1).
Vi oplever alle tider med mørke og udfordringer, og det sidste år blev karakteriseret af nogle særlige problemer. Mange oplevede, hvordan det er at føle ensomhed og at være bange for fremtiden. Kristi fødsel giver os håb. I Kristus finder vi lys, selv når alt omkring os synes at være mørke. Han er verdens lys og kan være et lys for hver enkelt af os, hvis vi blot følger hans lys (se ældste Quentin L. Cook; »Min Gud er mit lys«, Liahona, maj 2015).
2. Vi finder sand glæde i Jesu Kristi budskab
»Du gør jubelen stærk, du gør glæden stor; de glæder sig for dit ansigt, som man glæder sig over høsten, som man jubler, når man deler byttet.« (Esajas 9:2).
Nogle gange spørger mine kollegaer og medlemmer af Kirken mig også, hvorfor jeg er en lykkelig person. Jeg oplever også udfordringer, og ikke alt går, sådan som jeg ønsker eller forventer. Dog kan vi gennem Kristus få et evigt perspektiv, og tilsyneladende store udfordringer kan se meget anderledes ud fra det perspektiv. Hans evangelium – hans gode tidender med glæde – viser os, at mørke altid bliver fulgt af lys, og hans nåde er tilstrækkelig for os alle (se 2 Korinter 12:9). Det bringer mig glæde!
3. I Kristus kan vi finde styrke; han giver svar på livets afgørende spørgsmål
»For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.« (Esajas 9:5).
Kristus er virkelig en underfuld rådgiver. Lad os benytte denne gave, når vi føler os usikre, lad os virkelig prøve at »høre ham« (se præsident Russell M. Nelsons tale, »Hør ham«, Liahona, maj 2020). Han er vor Frelser og Forløser., ikke blot i evigheden, han kan også hjælpe os i vores hverdag. Alma beskrev, at han »skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art, og … Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme … så hans indre kan fyldes med barmhjertighed … så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder.« (Alma 7:11,12). Vi kan altid stole på Kristus!
4. Kristus er Fredsfyrsten, han bør være det centrale for os til jul
»Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid.« (Esajas 9:6).
Kristus er Fredsfyrsten. Når vi aktivt søger hans fred i vores hjem i juletiden, vil vores jul ikke blot være vidunderlig, men den vil vokse og blive en kilde til åndelig styrke.
Ældste Uchtdorf beskrev meget levende dette princip: »Nogle gange synes vores indsats for at få en fuldkommen jul at være som et spil Klodsmajor – I ved, spillet med små træblokke, der er stablet ovenpå hinanden som et tårn. Vi prøver at øge tårnets højde ved at fjerne en træblok, som så placeres øverst på tårnet.
Her af disse små træblokke er et symbol på de fuldkomne julearrangementer, som vi så desperat ønsker at have. For vores indre har vi et billede af, hvordan alt bør være – det perfekte træ, de perfekte lys, de perfekte gaver og de perfekte familieaktiviteter. Vi prøver måske tilmed at genskabe nogle af de magiske øjeblikke, som vi kan huske fra tidligere jul, kun det fuldkomne kan accepteres.
Før eller senere sker der noget ubehageligt – træblokkene vælter, gardinerne begynder at brænde, kalkunen sprænger, sweateren har den forkerte størrelse, legetøjet mangler batterier, børnene skændes, presset vokser – og den fuldkomne jul, som vi forestillede os, den magiske følelse, som vi havde til hensigt at skabe, ligger i ruiner omkring os. Derfor er juletiden ofte en tid med stress, spænding, frustration og måske tilmed skuffelse.
Men hvis vi blot er villige til at åbne vores hjerte og sind til julens ånd, vil vi genkende de vidunderlige ting, der sker omkring os, og som vil lede eller henlede vores opmærksomhed på det ophøjede. Det er som regel noget småt – vi læser et vers i skriften, vi hører en julesalme og lytter virkelig, måske for første gang, til teksten; eller vi ser et oprigtigt udtryk for kærlighed. På en eller anden måde rører Ånden ved vores hjerte, og vi ser, at julen i virkelighed er meget mere robust og holdbar end de mange små ting i livet, som vi alt for ofte bruger til at fejre den med« (ældste Dieter F. Uchtdorf, »Of Curtains, Contentment, and Christmas«, julebudskabet 2011).
Alle disse særlige oplevelser, som vi forbinder med jul, er udtryk for Guds kærlighed til os, som jeg igen og igen føler, især i juletiden:
»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« (Johannes 3:16).
Lad os i år huske, i denne juletid, hvad der betyder mest: Det er den kærlighed, som Gud har til hver enkelt af os!