Danmark dejligst
Og sommeren kom
Enhver, som kan huske bare 4-5 måneder tilbage, vil erindre juli 2020 som den vådeste juli i flere årtier. Men med skiftet til august skete der noget. Efter ca. en uge kom solen og varmen – næsten for meget. Og at det skete netop på det tidspunkt, var på mange måder for Slagelse Menighed en kærkommen ting.
Vores nye tradition
Da det er anden gang, der sker, er det vel opportunt at kalde det vores nye tradition, selvom vi nok må erkende, at det næppe bliver en langvarig en af slagsens. Der blev den 8. august afholdt »skrubbegilde« hjemme hos biskoppen og hans yderst flittige hustru, Marianne. Men da biskopper jo ikke som i »de gode gamle dage« i de afsidesliggende menigheder i 1800 tallet kunne tjene i 20-30 år (altså lige bortset fra bror Bøving i Rønne) kan vi næppe forvente disse gilder varer ved i sekler.
Forarbejdet
Da et af formålene med disse sociale arrangementer i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er det kulinariske, kan det ikke undgå, at der er en del forarbejder. Da det som nævnt var et skrubbegilde – altså ikke en konkurrence i gulvvask, men et gilde med fla’fisk – drog biskop Niels Andersen ad flere gange til havs for at indfange den yderst vigtige bestanddel – skrubberne. Og der var nok.
Hans hustru sørgede for en del af tilbehøret, herunder snittet forårsløg, citron og smør samt en spandfuld kartofler og adskillige skåle lækker æblekage.
Hjælpeforeningspræsidenten uddelegerede til nogle af de tilmeldte søstre opgaver med at medbringe salater, og det blev gjort med stor variation. Således så vi gulerodssalat, pastasalat og en herlig ensalada azteca, ligesom der også var flutes.
Udførelsen
Den endelige tilberedning stod hver enkelt for, idet man naturligvis selv bestemte, hvad fiskene skulle »svømme« i, men de døde fisk blev pakket i folie med smør, citron og diverse urter, ligesom man kunne supplere med Knuds friske tomater og en krydderurt, hvis navn ingen kunne huske. Og så på grillen.
Det sociale
Det var ikke uden en vis spænding, at biskoprådet så frem til dagen, for hvordan ville det gå i disse for verden på mange måder så vanskelige tider. Hvor mange ville komme? Hvordan ville det gå med sprit og afstand og så videre?
Men det gik – og det gik godt. I alt 32 sjæle mødte frem. Der blev sprittet og der blev holdt afstand, og alle kunne glæde sig over igen at være samlet til en social event, der endog omfattede en badetur for nogle af de yngste. Og solen skinnede.
Alt i alt en herlig dag, så vi håber, at vi får lov at beholde vores biskop og hans hustru i mange år.