At ældes med trofasthed

Historier, der binder os sammen

Christy Monson

Vi kan styrke vores familie ved at komme med eksempler på tro og mod, både fortidige og nutidige.

Illustration: Carolyn Vibbert

Efterhånden som jeg er blevet ældre, har min rolle i min familie ændret sig. Engang var jeg den unge mor, der samlede en gruppe aktive børn i en slags organiseret kaos, vi kaldte hjemmeaften. Nu er jeg blevet bedstemor, nogle gange står jeg midt i familiebegivenhederne og andre gange i baggrunden. Jeg er rykket et led i livets kæde. Jeg har elsket to tidligere generationer, deriblandt min mand, som nu er på den anden side af sløret. Og jeg elsker for tiden to generationer på jorden (plus nogle få oldebørn fra den generation, der kommer derefter).

En af de roller, jeg nu spiller, finder sted ved slutningen af vores familievideokonferencer om Kom og følg mig. I den udvidede familie bruger vi et onlineprogram til at hjælpe fætre og kusiner med at lære hinanden at kende og til at hjælpe os alle til at huske eller lære vores forfædre at kende. Når vi har gjort det, har jeg indset, at det ikke alene er vores tempelpagter, der binder vores familie sammen for evigt, men det gør vores fælles historier om mod og tro også.

Inspiration fra tidligere tider

Jeg tror, at vi hver især har en historie om tro og mod at dele. De, der var her før os, kan bestemt inspirere os, når vi husker deres gejst og offervilje. For eksempel:

• Er vores familie er taknemmelig for en ung dreng, Christian Hans Monson, der i 1800-tallet bragte missionærerne måltider i fængsel i Fredrikstad i Norge. De lærte ham om evangeliet. I hemmelighed lukkede han dem ud af fængslet, og de døbte ham en stjerneklar nat. Da han sluttede sig til Kirken, smed hans far ham ud. Men han begav sig til Salt Lake-dalen for at opfostre en retskaffen efterslægt.

• Vi inspireres også af historien om Johanna Kirstine Larsen. Under hendes rejse til Salt Lake-dalen stødte hendes pionerkompagni, der blev ledt af Brigham Young jun., på en opslugende præriebrand. Da de havde bedt inderligt, blev en lille sky i horisonten til et tordenvejr, der skyllede ned over ilden.

Inspiration til i jer

Mit barnebarn og mit »adopterede« barnebarn, en ung nyomvendt, der kom for at bo sammen med min datters familie.

Foto brugt med tilladelse af forfatteren

Jeg føler stor taknemmelighed for disse trofaste, modige sjæle. Men jeg er også ydmyg over de tapre ånder i vores familie i dag. Så jeg besluttede mig for, at jeg ved hvert eneste familiemøde ville bede to af børnebørnene om at bære deres vidnesbyrd om tro og mod. Det inspirerer ikke alene resten af familien, men det giver dem, der deler, mulighed for at bruge nogle få minutter på at se, hvordan Gud har hjulpet dem igennem en svær tid. Her er to af deres historier.

• Vores barnebarn kæmpede med skjoldbruskkirtelkræft som ung teenager. Hun sagde: »Vor himmelske Fader vejledte mig, især i den uge, hvor jeg i isolation fik strålebehandling. Mit vidnesbyrd og min lille hund Daisy fik mig igennem det.«

• Da en ung konvertit stod uden hjem eller familie, tog missionærerne hende med hjem til vores datter. Vi har taget hende til os som vores egen og anser hende for en af os. Denne dejlige unge konvertit sagde: »Jeg har lært, at selv når jeg er bange, kan jeg klare svære udfordringer med vor himmelske Faders hjælp.« Hun velsigner os med sin kærlige, glade indstilling.

I min rolle som bedstemor har jeg atter lært, at der er meget, vi kan gøre som forældre og bedsteforældre for at styrke leddene i vores evige familiekæde. At fortælle historier om tro og mod fra fortiden og nutiden er en måde at hjælpe vores børn og børnebørn på til at have tro og mod, når de møder fremtidens udfordringer. Og det er en god måde at vende børnenes hjerte til deres fædre og mødre på (se Mal 3:24).

Forfatteren bor i Utah i USA.