Sådan kan vi overvinde en lastefuld verden

Jason Whiting, ph.d.

Brigham Young University School of Family Life

Dan (navnet er ændret) kom til mig for at få professionel rådgivning. »Jeg prøver at efterleve buddene,« sagde han, »men sanselige distraktioner frister mig konstant. Igen og igen lover jeg mig selv bedring, men jeg bliver træt og uagtsom. Jeg besøger ikke hjemmesider med pornografisk indhold, men jeg hypnotiseres af upassende billeder, der synes at være overalt. Min hustru bliver såret, og jeg er træt af at prøve.«

Måske har I oplevet noget lignende. Dans kamp er ikke ualmindelig. Mange af os lever i kulturer, der er optaget af sex og fyldt med syn, lyde og ideer, der fordrejer legemets hellighed og det guddommelige formål med vores køn (se 1 Kor 6:19). På grund af internettet har der været en stigning i både lejlighedsvis og tvangspræget brug af pornografi,¹ såvel som moralske udfordringer i forbindelse hermed.

Som terapeut har jeg arbejdet med mange, der kæmper med at rejse sig over fristelsen til at hengive sig til lystne tanker, objektivisering af andre, uanstændige medier eller forskellige udgaver af det, som skrifterne kalder »utugt« og »uterlighed« (Jakob 3:12; 4 Ne 1:16). Selvom verden har tendens til at bevæge sig nedad, beder Herren sine disciple om at efterleve standarderne for moralsk integritet (se 3 Ne 12:27-29; L&P 42:23).

Hvordan kan vi stræbe efter en høj standard, når vi navigerer i disse udfordringer? Hvordan kan vi mindske skuffelsen og forpligte os mere?

Fristelse, skam og vellystighed

For Dan var det en hjælp at skelne fristelse fra synd, at forstå skam og handlefrihedens kraft og at lære at stole mere på Frelserens nåde.

Dan havde retfærdige ønsker, men han følte, at han fejlede. Han skammede sig, også på grund af sine vedvarende fristelser. Ligesom mange andre tænkte han, at fordi han havde givet efter for nogle fristelser, kunne han lige så godt give op.² Selvom skyld er en vigtig følelse, der motiverer os til omvendelse, kan skam have den modsatte virkning, hvilket fører til, at vi giver op. Det er især skadeligt, når vi fejlagtigt tror, at fristelse er et tegn på svaghed.

Det er ikke en synd at blive fristet eller opleve fysiske sanseindtryk.³ Seksuelle følelser er en guddommelig gave,⁴ der, når de bruges passende i ægteskabet, bringer ægtemand og hustru lykke og skaber forbindelse.⁵ Disse fysiske reaktioner er stærke, og nogle gange udløses de af kropsformer eller adfærd. Af natur er det en etologisk refleks, hvor en kropsstilling eller et udtryk forårsager en automatisk reaktion. Når man for eksempel passerer folk på gaden, fremprovokerer et fjendtligt blik en anden respons end et imødekommende smil. Sanselige billeder kan også fremkalde stærke reaktioner. Disse følelser og fristelsen til at handle på dem er ikke synder, og hvis deres opfordring ignoreres, vil følelserne til sidst gå over. Men hvis de forfølges, vil følelserne blive stærkere.

Ej heller fordømmer jeg dig, af Eva Koleva Timothy

»Selvom vi velovervejet og bevidst har syndet … kan Kristi forsoning hjælpe os i det øjeblik, vi beslutter os for at prøve igen.« – Ældste Dale G. Renlund

Synd finder sted, når vi vælger at underholde, fremelske eller handle på fristelsen til at gøre noget, vi ved, vi ikke bør gøre. På grund af vores handlefrihed kan vi vælge ikke at handle på fristelse, selv når det er svært. Det er det, som Alma belærte sin søn om at gøre, da han bad ham om »ikke mere gå efter dine øjnes begær, men fornægte dig alt dette« (Alma 39:9). Kong David kunne have valgt at vende sig bort, da han så Batseba, men i stedet dvælede han ved fristelsen og optrappede derefter sin umoralske opførsel (se 2 Sam 11:1-16). Selv Jesus blev fristet (se Hebr 4:15), men »han gav ikke efter for« fristelsen (L&P 20:22). Som det gamle ordsprog lyder, er man måske ikke i stand til at hindre en fugl i at lande på ens hoved, men man kan hindre den i at bygge rede.

Med hjælp lærte Dan ikke at gå i panik, når han blev fristet, men at anerkende sine følelser og derpå vælge at fortsætte med en sund adfærd.

Skaden af moralske synder

Herren opsummerede det skadelige i vellystighed ved at sige: »Og sandelig siger jeg jer, ligesom jeg har sagt før: Den, som ser på en kvinde, så han begærer hende, eller hvis nogen begår ægteskabsbrud i hjertet, skal de ikke have Ånden hos sig, men skal fornægte troen og skal frygte« (L&P 63:16). Et vanemæssigt fokus på verden forårsager åndelig »blindhed« (1 Ne 15:24), hvilket er en god beskrivelse af, hvordan dømmekraften svækkes, når lyster forfølges. Hvis det fortsætter, udvikler legemet vaner, der kan blive »stærke reb« (2 Ne 26:22), der er svære at bryde både på grund af glædens løn og lettelse af trangen.⁶

At give næring til kødelige lyster sløver de åndelige sanser og sulter troen. Disciple, der gentagne gange bliver trukket ned i vellystighed, frygter ofte, at de er uværdige til at tjene og mangler åndelig selvtillid (se L&P 121:45). Verdslig lyst kan også nedbryde sand kærlighed og gøre, at en ægtefælle føler sig brugt eller forsømt.

Vælg i stedet at handle frem for at være genstand for handling

Med Åndens hjælp kan vi genkende farer tidligt og vælge omgivelser og adfærd, der er i overensstemmelse med pagtsværdier (se 2 Ne 2:14; 4:18). Ældste Jeffery R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har rådet dem, der kæmper med begær, til at »begynde med at fjerne [sig] fra mennesker, materialer og omstændigheder, der vil skade [dem]. De, der kæmper med en ting som alkoholisme, ved, at det kan være fatalt at være for tæt på. Det gælder også i moralske anliggender.«⁷

Dan begyndte at undgå brugen af elektroniske enheder, når han var modtagelig for fristelse, som når han var alene, træt eller stresset. Han så ikke problematiske tv-udsendelser og anden underholdning og brugte i stedet tid på at komme i kontakt med andre. Han styrkede sin ånd ved at bruge mere tid på skrifterne, føre dagbog, forbedre sin søvn og at træne (se L&P 88:124).⁸ Disse vigtige principper kan hjælpe os hver især til at mindske fristelser og få mere styrke, især når de udøves konsekvent over tid.

Åndelig helbredelse og nåde

Det kan være hårdt at være discipel, og selv en stærk beslutsomhed kan briste som en boble, når man støder på verdslige fristelser. Når der sker en fejl, er det nyttigt at komme tilbage på sporet i stedet for at svælge i modløshed.

Herrens barmhjertighed er stor, og han lover at tilgive »så ofte som [hans] folk omvender sig« (Mosi 26:30). Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har beskrevet den umiddelbare virkning af at vende sig til Herren: »Selv om vi bevidst og forsætligt har syndet, eller gentagne gange har oplevet fiasko og skuffelser, kan Kristi forsoning hjælpe os, i det øjeblik vi beslutter at prøve igen.«⁹

Herren ønsker at hjælpe os alle i denne proces med at »fødes på ny, ja, fødes af Gud, forandres fra [vores] kødelige og faldne tilstand til en tilstand af retfærdighed« (Mosi 27:25). Præsident Russell M. Nelson har lovet:

»[Jesus] står med åbne arme i håb om og i villighed til at helbrede, tilgive, rense, styrke, lutre og hellige os …

Intet er mere frigørende, forædlende eller vigtigere for vores individuelle udvikling end et regelmæssigt, dagligt fokus på omvendelse. Omvendelse er ikke en begivenhed, det er en proces. Det er nøglen til lykke og til fred i sindet.«¹⁰

Nu ser jeg, af Eva Koleva Timothy

»[Jesus] står med åbne arme i håb om og i villighed til at helbrede, tilgive, rense, styrke, lutre og hellige os.« – Præsident Russell M. Nelson

Ved at komme til Frelseren og udføre disciplens arbejde kan hellige overvinde verden og dens moralske udfordringer.

Vi kan føle os håbefulde

»Frelserens uendelige forsoning ændrer fuldstændigt den måde, vi kan se vores overtrædelser og ufuldkommenheder på. I stedet for at dvæle ved dem og føle os uforbederlige eller uden håb, kan vi lære af dem og være håbefulde. Omvendelsens rensende gave tillader os at efterlade vores synder og fremstå som en ny skabning.

På grund af Jesus Kristus behøver vores fejltagelser ikke at definere os. De kan forbedre os!«

Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum, »Tro, kærlighed og handling«, Liahona, maj 2021, s. 8-9.

Noter

1. Se Brian Willoughby, Nathan Leonhardt og Rachel Augustus, »Untangling the Porn Web: Creating an Organizing Framework for Pornography Research among Couples«, Journal of Sex Research, bind 57, nr. 6, 2020, s. 709-721.

2. Selvom mange personer oplever forstyrrende kompulsive seksuelle tanker og adfærd, opfylder de fleste mænd og kvinder, der ser pornografi, ikke kriterierne for afhængighed (se Joshua B. Grubbs og andre, »Sexual addiction 25 years on: A systematic and methodological review of empirical literature and an agenda for future research«, Clinical Psychology Review, bind 82, december 2020). Ud fra et praktisk og åndeligt perspektiv er det nyttigt at skelne mellem grader af denne adfærd (se Dallin H. Oaks, »At komme ud af pornografiens fælde«, Liahona, okt. 2015, s. 32-37).

3. Se Wendy Ulrich, »Det er ikke en synd at være svag«, Liahona, apr. 2015, s. 20-25.

4. Se »Fremelsk et positivt perspektiv på seksualitet«, Liahona, aug. 2020, s. 44-47.

5. Se Jeffrey R. Holland, »Of Souls, Symbols, and Sacraments«, foredrag på Brigham Young University, 12. jan. 1988, speeches.byu.edu; se også Dale G. Renlund og Ruth Lybbert Renlund, »De guddommelige formål med seksuel intimitet«, Liahona, aug. 2020, s. 12-17.

6. Det kaldes »belønning og motivation« i litteraturen om afhængighed, og beskriver den stærke impuls til at forfølge noget, der udløser nydelse. Når det sker, ændrer dømmekraften sig, og det bliver ekstremt vigtigt at finde nydelsen. Peter beskrev dette i åndelige vendinger og henviste til dem med »øjne … på kvindejagt«, som er »utrættelige, når det gælder om at synde« (2 Pet 2:14).

7. Jeffrey R. Holland, »Ingen plads til min sjæls fjende«, Liahona, maj 2010, s. 45-46.

8. I afvænningsprogrammer er dette en del af helbredelsen, hvor gode vaner udvikles til at nære ånden og imødekomme legitime følelsesmæssige behov på sunde måder.

9. Dale G. Renlund, »Sidste dages hellige bliver ved med at prøve«, Liahona, maj 2015, s. 57.

10. Russell M. Nelson, »Vi kan gøre det bedre og være bedre«, Liahona, maj 2019, s. 67.