Overvindelse af afhængighed: Muligt gennem Kristus

Ben Erwin, leder af afvænningsprogrammet, og Denya Palmer, Velfærds- og selvhjulpenhedstjenesten

Kirkens afvænningsprogram handler om at støtte og knytte sig til hinanden for at overvinde afhængighed, men vigtigst af alt handler det om at få kontakt med Frelseren.

Vi kæmper hver især med vores egne personlige udfordringer. For mange kan afhængigheds- eller tvangspræget adfærd være en af disse prøvelser. Vi taler ikke altid åbent om afhængighed eller tvangspræget adfærd i samfundet og især ikke i Kirken. Hvis I eller en af jeres kære kæmper med afhængighed, kan I føle skam eller forlegenhed eller bekymre jer for andres dom.

Hvis I kæmper med en afhængighed, kan I føle jer nedbrudt eller som et dårligt menneske. Denne udfordring kan føles overvældende, pinlig eller uoverkommelig. Men ingen af vores handlinger kan ændre vores værd i Guds øjne. Vi er alle af uendelig værdi. Og I er ikke alene i jeres prøvelser. Alle ting, herunder helbredelse fra afhængighed, er mulige gennem Kristus. Dette gælder også for dem, der kan kæmpe med smerten eller konsekvenserne af en andens handlinger. Præsident M. Russell Ballard har sagt:

»For de af jer, som er blevet ofre for nogen form for afhængighed – er der håb, fordi Gud elsker alle sine børn, og fordi Jesu Kristi sonoffer gør alt muligt.

Jeg har set den forunderlige velsignelse ved afvænning, som kan løsrive os fra afhængighedens lænker. Herren er vor Hyrde, og vi lider ingen nød, når vi stoler på forsoningens kraft. Jeg ved, at Herren kan og vil udfri den afhængige af fangenskab, for som apostlen Paulus erklærede: ›Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft‹ (Fil 4:13).«¹

At skabe forbindelse til Jesus Kristus og til andre

Der findes en række behandlinger for afhængighedspræget adfærd. Afvænningsprogrammet fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er en vej til helbredelse, der giver et sikkert og støttende sted for alle, der arbejder på at overvinde afhængigheds- eller tvangspræget adfærd. Programmet består af støttegrupper, der mødes personligt eller online, der følger en 12-trins tilgang med en evangelisk ramme. Hver gruppe består af deltagere, der arbejder hen imod helbredelse, tjenestemissionærer i afvænningsprogrammet og formidlere, der selv har oplevet bedring og helbredelse gennem afvænningsprogrammet.

Der er to typer af afvænningsmøder: (1) møder med fokus på generel afhængighed og (2) møder med fokus på at overvinde anvendelse af pornografi. Der er også støttegrupper, hvor ægtefæller og familiemedlemmer kan deltage.

Afvænningsprogrammet handler om at støtte og knytte sig til hinanden for at overvinde sin afhængighed, men vigtigst af alt handler det om at skabe forbindelse til Frelseren, Jesus Kristus. Han ønsker at hjælpe os i vores prøvelser, og han er kilden til helbredelse.

Sådan finder man et møde

Hver uge afholdes der omkring 2.800 afvænningsprogrammøder i 30 forskellige lande og på 17 forskellige sprog. Hvis I gerne vil finde et møde, så besøg addictionrecovery.ChurchofJesusChrist.org. Disse møder finder sted personligt og online. Hvis der ikke er nogen møder i jeres område, eller hvis I føler jer mere trygge ved at deltage virtuelt, kan I deltage i et online- eller telefonmøde. I kan også spørge jeres kirkeledere, om et personligt møde kan arrangeres i jeres område.

I grupperne er der intet pres om at deltage mere, end I gerne vil. I kan begynde med at deltage i et møde og blot iagttage, lytte til andre og føle Ånden.

Her er tre oplevelser fra mennesker, der har deltaget i afvænningsprogrammet: En, der selv deltog, en der nu er formidler, og en, der deltog for at hjælpe en ven (denne sidste historie findes i den digitale udgave af denne artikel).

Dorindas erfaring med at overvinde alkoholisme

Navnet er ændret.

Jeg begyndte at drikke i en ung alder. I det land, hvor jeg boede, var det socialt accepteret, og jeg følte mig presset til at drikke for at blive accepteret.

Efter jeg var blevet gift, sank min mand og jeg ned i alkoholisme. Det bekymrede i høj grad mine forældre. Selv efter min mand og jeg havde fået vores første barn, stoppede vores afhængighed af alkohol ikke.

Kort tid efter vi havde fået vores barn blev jeg medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og jeg holdt op med at drikke og begyndte at gøre fremskridt hen imod at overvinde min afhængighed. Denne forandring irriterede min mand, og han blev nedtrykt af, at jeg ikke længere ville drikke og feste med ham.

Efter megen bøn og faste forlod jeg min mand og flyttede til USA for at søge Herrens vilje. Når jeg stræbte efter at efterleve Jesu Kristi evangelium, var jeg i stand til at overvinde min alkoholisme, men jeg kæmpede stadig med at håndtere min angst og desperation. Jeg blev senere gift igen med et medlem af Kirken, men jeg kæmpede stadig.

Jeg blev inviteret med i et afvænningsprogram af en søster i Kirken. Jeg er ikke i tvivl om, at vor himmelske Fader er opmærksom på mig, for det, jeg lærte, gjaldt særligt for mig. Vi talte om, hvordan følelsen af isolation er et alment tema for dem, der har oplevet afhængighed. Denne isolation var noget, jeg havde påtvunget mig selv og kæmpet med.

Gennem afvænningsprogrammet indså jeg, at jeg ikke behøver at leve isoleret fra Gud og andre. Jeg har styrken og troen til at tage udfordringer op og overvinde dem.

Nu ved jeg, at jeg ikke er alene. Jeg deltager stadig i gruppemøderne, og sommetider deltager min mand i gruppemøderne sammen med mig. Der kommer mennesker fra alle egne til onlinemøderne, og vi lærer af hinandens erfaringer og støtter hinanden. Min biskop, min mand og mine børn ved også, at jeg har brug for deres støtte.

Mest af alt ved jeg, at det er gennem Kristi forsoning, at jeg kan overvinde min afhængighed.

Ashlys erfaring med at overvinde stofmisbrug

en hustru og mand med deres to små børn — Ashlys familie i 2021

Jeg indså ikke den tryghed, som Jesu Kristi evangelium gav mig, før jeg havde opgivet min handlefrihed på grund af afhængighed. Jeg begyndte at drikke og ryge hash som 14-årig. Da jeg var 16, tilbragte jeg 15 måneder på en lukket afdeling. Efter at være kommet ud igen, fik jeg et tilbagefald. Jeg stjal for at få penge til stoffer, og jeg havde kun begrænset kontakt med min familie. På et tidspunkt boede jeg sammen med en familie, der alle handlede med og tog stoffer. Min situation var dyster og skræmmende. Jeg følte mig så langt nede, som det overhovedet var muligt. Da jeg var 19, var jeg afhængig af heroin.

I lang tid troede jeg ikke, at jeg havde det i mig at kunne være stoffri i længere tid eller leve et liv med fred eller kunne føle mig tilfreds. Ikke desto mindre så jeg Guds hånd i mit liv i små mirakler, som at finde et bogmærke til Mormons Bog i en gammel bibel eller gennem min fars uendelige kærlighed og støtte. Gennem disse små budskaber hørte jeg Herrens røst.

Jeg fik kvittet heroinen og besluttede mig for at »eksperimentere« og se, hvad der ville ske, hvis jeg gjorde alt, Gud bad mig gøre (se Alma 32:27). Jeg besluttede mig for, at hvis det gjorde mig glad at holde buddene, ville jeg forblive stoffri. Det var svært at kvitte cigaretterne og kaffen og gå igennem omvendelsesprocessen. Men jeg havde det anderledes, efter jeg havde gjort det. Jeg begyndte at føle mig tryg.

I løbet af mine år med afhængighed deltog jeg i møderne i Kirkens afvænningsprogram. Jeg mødte endda min kommende mand til et af møderne. Hver gang jeg deltog, blev jeg budt velkommen med åbne arme. Det var et trygt sted for mig. Under et møde tilbød en mand at bede en særlig bøn for mig. Den aften følte jeg vor himmelske Faders kærlighed til mig. Jeg følte mig værdig til at blive ren. En måned senere var jeg stoffri.

Nu har jeg i næsten fem år været formidler i afvænningsprogrammet. Det bedste ved møderne er at kunne se og opleve Jesu Kristi evangelium, imens jeg er på arbejde. Det er ingen følelser af at sammenligne sig selv med andre eller bekymre sig om at blive accepteret. Folk er der, fordi de har brug for Gud. Og de er villige til at lægge deres stolthed til side for at føle hans fred.

Disse møder er et af de steder, hvor jeg har følt Ånden mest i mit liv. Møderne er et sted med kærlighed, støtte og håb. De er et sikkert sted, hvor smerte og problemer deles, og hvor vi virkelig kan hjælpe med at bære hinandens byrder.

Jeg føler, at når folk befinder sig tidligt i deres bedring, er Gud meget nærværende i deres liv. Små mirakler og mild barmhjertighed finder sted regelmæssigt, og jeg tror, at de er små puf fra Gud for at holde disse mennesker på sporet i den rigtige retning.

Det har været en ære for mig at kunne bruge min erfaring med afhængighed og at blive stoffri til at give håb til dem, der stadig kæmper. Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden og se, hvad jeg ved nu, ville jeg vælge at følge vores kirkelederes råd. Jeg ville vælge ikke at prøve stoffer eller alkohol. Men jeg ved, at Herren kan udvirke alt til gavn for dem, der elsker ham. Jeg ved, at det er det, der er sket for mig. Jeg har været i stand til at vende min hjertesorg og smerte til et budskab om håb.

Rachels erfaring med at støtte en ven

Da en fyr, jeg datede, åbnede sig for mig om sin afhængighed af pornografi, var det første, jeg sagde: »Hvordan kan jeg hjælpe?«

Han svarede: »Kom med til et afvænningsmøde sammen med mig. Der er en støttegruppe for familie og venner, som du kan deltage i.«

Jeg kendte til 12-trins afvænningsprogrammet, men jeg havde ingen anelse om, at der var støttegrupper. Til at begynde med holdt jeg mig lidt tilbage, men jeg mindede mig selvom, at jeg havde spurgt ham, hvordan jeg kunne hjælpe, og det var det, han bad mig om.

Ved det første møde tog jeg en dyb indånding og gik ind i det lokale, hvor støttegruppen mødtes. Da jeg kom ind i lokalet, følte jeg mig klar til at lære, hvordan jeg kunne afhjælpe min kærestes afhængighed.

Men jeg blev overrasket over det, jeg opdagede.

De rakte mig en bog, Support Guide: Help for Spouses and Family of Those in Recovery, og vi læste højt fra bogen i løbet af hver lektion.

Jeg fik ikke en eneste gang at vide, hvordan jeg kunne redde min kæreste.

I stedet viste støttevejledningens 12 lektioner mig, at før jeg kunne støtte nogen andre, var jeg først nødt til at lægge mine byrder for Herrens fødder og lade ham helbrede mig (se 3 Ne 9:13) – for at jeg kunne komme mig over mine egne fejl og vanskeligheder og for at bære min smerte ved at støtte en af mine kære, der var ved at komme sig over afhængighed.

Jeg indså, at jeg var nødt til at stole på og vende mig mod Frelseren for at finde fred, håb og styrke. Og på grund af det føler jeg mig meget bedre rustet til at kunne støtte andre, der står over for afhængigheds- eller tvangspræget adfærd.

»Vores prioritet må være personligt at komme tættere på Herren,« står der i støttevejledningen. »… Det vil give os bedre mulighed for at støtte vores kære. Uanset hvad de vælger at gøre, kan Frelserens fred og håb være med os« (Support Guide: Help for Spouses and Family of Those in Recovery, 2017, s. iii).

Da jeg fortsatte med kurset, lærte jeg, hvor meget Frelseren elsker mig, og hvordan han virkelig kender min situation. Jeg lærte også, hvordan ingen afhængighed nogensinde vil ændre, hvor meget han elsker nogen af vor himmelske Faders børn.

Men jeg tror, at den vigtigste lektie, jeg lærte, da jeg deltog i støttegruppen, er, at jeg ikke kan redde min kæreste (eller nogen anden). Kun Jesus Kristus kan. Gennem sit sonoffer har han kraften til at frelse.

Jeg er ekstremt taknemmelig for, at han er vor Frelser, for han ved, hvordan han kan bistå os fuldkomment (se Alma 7:11-12). Når vi stoler på hans nåde, ved jeg, at vi vil modtage det, der er nødvendigt for vores personlige helbredelse. Vi vil blive styrket af ham og vil være bedre i stand til at støtte vores kære, som står over for afhængighed.

På grund af støttegruppen og afvænningsholdene følte min kæreste sig tryg ved at fortælle mig det, da han følte sig tilskyndet, fordi han vidste, at jeg ikke var der for at dømme ham, men for at elske og støtte ham i hans bestræbelser. Hans hårde kamp er endnu ikke forbi, men jeg har set den forbedring og forandring, som principperne fra disse hold foranledigede i begge vores liv. Og jeg føler fortsat Herrens hånd.