»Ansigt til ansigt med vores Goliat«, Liahona, juni 2022.
Principper for omsorg
Møder vores Goliat ansigt til ansigt
Og hvordan vi kan hjælpe andre med at gøre det samme.
Før COVID-19-pandemien sagde præsident Russell M. Nelson: »I den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.«1
Barbara havde kun boet i en ny menighed i nogle få måneder, da pandemien begyndte. Ligesom så mange andre opdagede hun, at der blev vendt op og ned på hendes planer. Hun tænkte, at det ville være en vidunderlig oplevelse at møde nye venner, men i stedet blev det en kamp. I en tid med isolation måtte strukturen for omsorg ændres. Hun havde ikke så mange muligheder for at lære medlemmerne i sin nye menighed at kende. Hun spurgte sig selv: »Hvordan besøger, tjener, hjælper og elsker jeg søstre, når det ikke er muligt at besøge nogen? Selv det at sende en sms er svært, når søstrene ikke genkender mit navn eller nummer, fordi jeg er ny.«
Hun fandt det endnu vigtigere at bede og lytte efter tilskyndelser i sådanne situationer. Sommetider følte hun sig tilskyndet til bare at aflevere en seddel. Andre gange sendte hun en sms for at takke en søster for hendes bøn ved nadvermødet eller for at udtrykke påskønnelse for en anden søsters mands vidnesbyrd. Et lejlighedsvist besøg med social afstand på en andens veranda hjalp med at dække hendes behov for at se og tale med andre fysisk. En tilskyndelse fik hende til at tænke på en trøstende, velsmagende skål med squashsuppe, så hun afleverede en opskrift og en squash.
Det var ikke sådan, hun havde håbet, at det skulle gå, da hun flyttede ind. Isolationen gjorde processen med at lære hendes søstre at kende mere langsommelig. Men da hun fulgte præsident Nelsons råd om at øge sin åndelige evne til at modtage åbenbaring, overvandt hun sine udfordringer, blev en bedre omsorgssøster og dannede nogle nære venskaber.
At stå ansigt til ansigt med kæmpen
Verden kan være forvirrende og fyldt med misinformation og modstridende meninger. Men Gud har givet os profeter til at vejlede os. Vi kan hjælpe andre til at have tro til at følge Herren og hans profeter på trods af den almindelige mening, for »krigen er Herrens« (1 Sam 17:47) uanset vores udfordringer.
Da David mødte Goliat, lagde han hjelmen, rustningen og sværdet til side og bevæbnede sig i stedet med fem glatte sten og en slynge. Tilsyneladende ubeskyttet og sårbar var David i stand til at besejre kæmpen blot med sin slynge og sin tro på Gud (se 1 Sam 17:38-50).
Vi kan føle os uforberedte på livets udfordringer uden alle de svar, vi gerne vil have. Men hvis vi har tro til at gå fremad med de få glatte sten, vi har, vil det være nok for Herren til at udføre sit værk.
Principper til overvejelse
Når vi hjælper andre, er vi nødt til at indse, at der kan være mange måder at gribe et problem an på. Vores mål er at hjælpe dem til at opbygge deres egen åndelige selvhjulpenhed ved at finde deres egne løsninger med Herrens hjælp.
Overvej, hvordan I kan hjælpe dem med at opbygge deres tro på og tillid til Herrens profet og personlig åbenbaring.
Dette kan omfatte at fortælle om jeres egne oplevelser med at finde vejledning og trøst ved at følge profeten og søge guddommelig vejledning.
I kan også henvise dem til, hvor de kan lære, hvad profeter har sagt om lignende omstændigheder.
Hvad kan vi gøre?
Hav modet til at bære jeres vidnesbyrd om, at der ligger fred og sikkerhed i at følge Herrens vejledning givet gennem profeter og personlig åbenbaring.