»Jesus Kristus er kilden til et ›levende‹, ›godt‹ og ›mere fortrinligt håb‹«, Liahona, dec. 2024.
Jesus Kristus er kilden til et »levende«, »godt« og »mere fortrinligt håb«
Må vi i denne særlige tid, hvor vi fejrer fødslen af barnet i Betlehem, altid huske, at Jesus Kristus kom til verden for at være vor Frelser og Forløser.
Et barn er født [The Nativity], af Sharlotte Andrus
Apostlen Peter og profeterne Jakob og Moroni i Mormons Bog understreger den åndelige gave af håb i Kristus på lærerigt ens måder.
For eksempel erklærede Peter: »Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde« (1 Pet 1:3; fremhævelse tilføjet). Læg mærke til brugen af ordet »levende« til at beskrive »håb«.
Jakob proklamerede, »Elskede brødre, bliv derfor forligt med ham ved Kristi, hans enbårne Søns, forsoning, så I kan få en opstandelse i overensstemmelse med opstandelsens kraft, som er i Kristus, og blive fremstillet for Gud som Kristi førstegrøde, idet I har tro og har fået et godt håb om herlighed i ham, før han giver sig til kende i kødet« (Jakob 4:11; fremhævelse tilføjet). Læg mærke til brugen af ordet »godt« til at beskrive »håb«.
Og Moroni sagde: »Og jeg husker også, at du har sagt, at du har beredt et hus for mennesket, ja, blandt din Faders boliger, hvorfor mennesket kan få et mere fortrinligt håb; derfor må mennesket håbe, ellers kan det ikke få en arv i det sted, som du har beredt« (Eter 12:32; fremhævelse tilføjet). Læg mærke til brugen af ordet »fortrinligt« til at beskrive »håb«.
Hvad er håb i Jesus Kristus?
Den åndelige gave håb i Kristus er den frydefulde forventning om evigt liv gennem »den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde« (2 Ne 2:8) og er et stærkt ønske om retfærdighedens lovede velsignelser. Tillægsordene »levende«, »godt« og »mere fortrinligt« i disse vers antyder en stadigt voksende og levende overbevisning om opstandelsen, og om evigt liv gennem tro på Jesus Kristus.
Profeten Mormon forklarede:
»Og videre, mine elskede brødre, vil jeg tale til jer angående håb. Hvorledes kan I opnå tro, medmindre I har håb?
Og hvad er det, I skal håbe på? Se, jeg siger jer, at I skal have håb om ved Kristi forsoning og hans opstandelses kraft at blive oprejst til evigt liv, og dette på grund af jeres tro på ham i overensstemmelse med løftet.
Hvis et menneske derfor har tro, må han nødvendigvis have håb, for uden tro kan der ikke være noget håb« (Moro 7:40-42).
Faderens plan for lykke
Et levende og mere fortrinligt håb i Kristus begynder med kundskaben om, at Gud den evige Fader lever. Han er vores Fader, og vi er hans åndelige børn. Vi er bogstavelig talt Guds åndelige sønner og døtre og har arvet guddommelige egenskaber fra ham.
Faderen er ophavsmanden til planen for lykke (se Abr 3:22-28). Som åndelige sønner og døtre af Gud »accepterede vi hans plan for, hvordan [vi] kunne få et fysisk legeme og opnå jordiske erfaringer for at udvikle [os] frem mod fuldkommenhed og til sidst realisere [vores] guddommelige skæbne som arvinger til evigt liv«. I skrifterne lærer vi: »Faderen har et legeme af kød og knogler ligeså håndgribeligt som menneskets; også Sønnen« (L&P 130:22). Derfor er det afgørende at få et fysisk legeme i processen med at udvikle os mod vores guddommelige skæbne.
Vi er todelte væsener. Vores ånd, den evige del af os, er iklædt et fysisk legeme, der er underlagt jordiskes ønsker og lyster. Faderens plan for lykke blev lagt for at vejlede hans børn, for at hjælpe dem til at vende sikkert hjem til ham med opstandne, ophøjede legemer og med at modtage velsignelserne af evig lykke og glæde.
Kristusbarnet [The Christ Child], af Sharlotte Andrus
Jesu Kristi forløsende rolle i Faderens plan
Jesus Kristus er Gud den evige Faders enbårne Søn. Han kom til verden for at gøre sin Faders vilje (se 3 Ne 27:13). Jesus Kristus er vor himmelske Faders salvede til at være hans personlige repræsentant i alt, hvad der hører til frelse af menneskeheden. Han er vor Frelser og Forløser, fordi han overvandt både død og synd.
Alma profeterede for Gideons folk om Messias’ frelsende værk:
»Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art; og dette for at det ord må blive opfyldt, som lyder: Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme.
Og han vil påtage sig døden, så han kan løse dødens bånd, som binder hans folk; og han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder.
Se, Ånden ved alt; alligevel lider Guds Søn, hvad angår kødet, så han kan påtage sig sit folks synder, så han kan slette deres overtrædelser i overensstemmelse med hans magt til at udfri« (Alma 7:11-13).
Evangeliets første grundsætning er tro på Herren Jesus Kristus. Sand tro fokuserer på Frelseren og gør os i stand til at stole på ham og nære fuldstændig tillid til hans magt til at frelse os fra død, rense os fra synd og velsigne os med en styrke udover vores egen.
Moroni vidnede: »Og på grund af menneskets forløsning, som kom ved Jesus Kristus, bliver de bragt tilbage til Herrens nærhed; ja, det er derved, at alle mennesker bliver forløst, fordi Kristi død tilvejebringer opstandelsen, som tilvejebringer en forløsning fra en uendelig søvn, af hvilken søvn alle mennesker skal blive vækket ved Guds kraft, når basunen lyder; og de skal komme frem, både små og store, og alle skal stå foran hans domstol, forløst og løst fra dette dødens evige bånd, hvilken død er en timelig død« (Morm 9:13).
Jeg vidner om, at Frelseren brød dødens bånd. Han opstod, han lever, og han er den eneste kilde til levende, godt og mere fortrinligt håb.
Et anker for sjælen
Profeten Eter vidnede: »Derfor kan den, der tror på Gud, med vished håbe på en bedre verden, ja, en plads ved Guds højre hånd, hvilket håb kommer af tro og udgør et anker for menneskenes sjæl, som vil gøre dem sikre og standhaftige, altid rige på gode gerninger, og lede dem til at herliggøre Gud« (Eter 12:4-4; fremhævelse tilføjet).
Må vi i denne særlige tid, hvor vi fejrer, at barnet i Betlehem blev født, altid huske, at Jesus Kristus kom til verden for at være vor Frelser og Forløser. Han tilbyder os livets uvurderlige åndelige gaver i form af lys, fornyelse, kærlighed, fred, perspektiv, glæde og håb.
Jeg opfordrer jer til, på passende vis, at søge efter den åndelige gave håb i Frelseren ved at studere fordums og nutidige profeters lærdomme og vidnesbyrd om hans sonoffer og bogstavelige opstandelse. Når I gør det, lover jeg, at jeres vidnesbyrd om Forløserens guddommelighed vil blive styrket, jeres omvendelse til ham vil blive styrket, jeres ønske og beslutsomhed om at stå som et tappert vidne om ham vil blive øget, og I vil blive velsignet med et anker af håb i jeres sjæl – endog et levende, godt og mere fortrinligt håb.
Tillige med apostlene, som har båret vidnesbyrd om ham gennem tiderne, bærer jeg med glæde mit vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er den levende Guds Søn. Han er vor opstandne Forløser med et herliggjort, håndgribeligt legeme af kød og knogler. Og på grund af den forløsning og forsoning med Gud, som Herren gør mulig for hele menneskeheden, kan vi modtage den åndelige vished og et levende, godt og mere fortrinligt håb om, at »alle skal gøres levende med Kristus« (1 Kor 15:22).