»Som kvinder er vi en del af et ofte usagt globalt søsterfællesskab«, Liahona, dec. 2024.
Som kvinder er vi en del af et ofte usagt globalt søsterfællesskab
Hjælpeforeningen tilvejebringer de praktiske midler til at opfylde Jesu Kristi befaling om at elske vores næste som os selv.
Tre søstre [Three sisters], af Kathleen Peterson
Præsident Russell M. Nelson har belært om, at »kvinder er blevet velsignet med et unikt moralsk kompas«, og at kvinder besidder »særlige åndelige gaver og tilbøjeligheder« til at fornemme menneskelige behov, til at trøste, undervise og styrke. Vores samfund afhænger af kvinder, der udfører deres unikke roller som ledere, lærere, plejere, helbredere og fredsstiftere.
Som kvinder er vi en del af et ofte usagt globalt søsterfællesskab. Omskifteligheden i vores biologi og universaliteten af den måde, vi bærer og plejer menneskeheden på, forbinder os ordløst på tværs af kulturelle skel og sprogbarrierer.
Jeg har set, hvad kvinder gør, når de får kontakt med andre gennem vores søsterfællesskab. Jeg har set kvinder højne hinanden midt i fattigdom. Jeg har set kvinder tage sig af, nære og opfostre børn, der ikke er deres egne. Jeg har set kvinder stå frem for at beskytte andre mod krigens hærgen. Når Hjælpeforeningen lever op til sine høje idealer, tilvejebringer den de praktiske midler til at opfylde Jesu Kristi befaling om at elske vores næste som os selv.
Kirkens medlemmer har for eksempel i det sidste årti, under flygtningekrisen i Europa, samlet deres tid, talenter og skatte, for at hjælpe mange af de fordrevne folk, der er strømmet til Europa. Deres indsats har afhjulpet og lindret den desperate tilstand i flygtningelejrene.
I Filippinerne var sidste dages hellige kvinder bekymrede over den høje grad af fejlernæring i deres lokalsamfund, og hvordan det også påvirkede deres egne familier. De lærte mere om de mest almindelige årsager til fejlernæring og dens livslange ødelæggende virkninger. Hjælpeforeninger i menigheder og stave arrangerede ernæringsscreeninger i kirkebygninger for medlemsfamilier og deres naboer, og underviste derefter forældre om god ernæring. De henviste trængende til lokale læge- og samfundsfaciliteter, der kunne yde behandling.
Disse kvinders gjorde en forskel, mens de arbejdede til gavn for familierne i deres lokalsamfund. Kvinders vigtigste og mest virkningsfulde arbejde udføres fortsat tæt på os: Når vi passer vores egne børn, lærer en ven at læse, tålmodigt tager os af en ældre nabos behov, laver mad til de syge eller græder med en sørgende søster.
Jeg stræber efter at være Jesu Kristi discipel og følge hans eksempel på at tjene andre. Hans daglige gerning var altid at række ud til dem i smerte en efter en: Tale på tomandshånd med den socialt udstødte samaritanske kvinde ved brønden (se Joh 4), standse op for at berolige den kvinde, der led af blødninger, i mængden (se Luk 8:43-48) og den personlige helbredelse af Jairus unge datter (se Luk 8:51-55).
Selvom mit nuværende virke omfatter at arbejde for bedre forhold for kvinder og børn rundt om i verden, ved jeg, at Kristi vigtigste krav til mig som hans discipel er, at jeg anerkender individuelle behov omkring mig og reagerer med tålmodighed og kærlighed.
Organisationer kan ikke nå alle mennesker i verden, uanset hvor velfinansierede deres programmer er, hvor velformuleret deres politik er, eller hvor veludviklet deres diplomati er. Men gennem vores globale søsterfællesskab kan vi nå hver eneste sjæl.
Hvis liv kan I på meningsfuld vis forbedre i dag med en barmhjertighedsgerning? Jeg opfordrer jer til at stoppe op et øjeblik og kontakte vor himmelske Fader, den højeste kilde til inspiration, og derpå stille vente på Helligåndens vejledning. Jeg opfordrer jer til at skrive det ned og gøre det. Jeg håber, at den enkle øvelse vil hjælpe jer til at indse, at vores største succes, vil være at frigøre kraften i vores globale søsterfællesskab.