Næstekærlighedens gave

Ældste Takashi Wada

De Halvfjerds

Kristi rene kærlighed kan forandre vores liv, når vi søger denne dyrebare gave.

Vi er blevet opfordret til at blive som vor Frelser, Jesus Kristus. Han sagde: »Hvad slags mænd burde I derfor være? Sandelig siger jeg til jer: Ligesom jeg er« (3 Ne 27:27). Når vi stræber efter at blive mere som ham, må vi stræber efter at være næstekærlige selv i de mest udfordrende tider.

Moroni, den sidste nefitiske profet, havde gennemlevet »overordentlig voldsomme« krige og været vidne til sit folks fuldstændige udryddelse. Da hans fjender svor at tilintetgøre alle, der ikke ville fornægte Jesus Kristus, vandrede Moroni alene omkring »for [sit] eget livs sikkerheds skyld« (Moro 1:2-3).

I denne tragiske situation skrev Moroni »nogle få ting mere« i håb om, at det »ville være af værdi … en dag i fremtiden« (Moro 1:4). Han medtog »ordene fra [sin] far, Mormon«, som belærte om, at vi »nødvendigvis må nære næstekærlighed; for hvis [vi] ikke nærer næstekærlighed, [er vi] intet«. »Næstekærligheden er Kristi rene kærlighed,« fortsatte Mormon, »og den varer ved for evigt« (Moro 7:1, 44, 47).

Næstekærlighed er en gave, vi modtager, når vi »bed[er] til Faderen med hjertets hele styrke om, at [vi] må blive fyldt af denne kærlighed, som han har skænket alle, som er hans Søns, Jesu Kristi, sande tilhængere« (Moro 7:48).

Som endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus vidner Mormons Bog smukt om Kristi rene kærlighed, og lærer os, hvordan vi kan opnå næstekærlighedens gave i vores liv.

Kristi kærlighed til os

Af Mormons lærdomme lærer vi, at næstekærlighed er uadskilleligt forbundet med Frelseren. Det ultimative udtryk for næstekærlighed er den kærlighed, der kommer fra Jesus Kristus gennem hans sonoffer.

Moroni talte til Frelseren, da han sagde:

»Jeg husker … at du har sagt, at du har elsket verden så meget, at du har nedlagt dit liv for verden …

Og nu ved jeg, at denne kærlighed, som du har … er næstekærlighed« (Eter 12:33-34).

I begyndelsen af den tjenestegerning, vi læser om i Mormons Bog, indbød den opstandne Frelser folket til at komme og føle mærket i hans side og mærkerne efter naglerne i hans hænder og fødder, så de kunne kende ham, og hvad han havde gjort af ren kærlighed for hele verden (se 3 Ne 11:14-15).

Kristi kærlighed ophører aldrig. Mormon belærte om, at vi bør »holde fast ved næstekærligheden, som er den største af alle« (Moro 7:46). Præsident Jeffrey R. Holland, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har forsikret os om, at »kun Kristi rene kærlighed kan hjælpe os igennem. Det er Kristi kærlighed, som er langmodig og mild. Det er Kristi kærlighed, som ikke er opblæst eller let opildnes. Kun hans rene kærlighed sætter ham – og os – i stand til at bære alt, tro alt, håbe alt og udholde alt (se Moro 7:45).«

Vi kan modtage denne gave af næstekærlighed ved at følge Frelserens opfordring: »Omvend jer … og kom til mig, og bliv døbt i mit navn, og hav tro på mig, så I kan blive frelst« (Moro 7:34).

Vores kærlighed til Kristus

Efter at have hørt kong Benjamin tale om Jesus Kristus oplevede hans folk »en mægtig forandring … i [deres] hjerte« og de havde »ikke mere tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt« (Mosi 5:2).

Denne forandring, som kun er mulig gennem Jesus Kristus og hans forsoning, skaber i os et hjerte fyldt med kærlighed til Kristus. Denne kærlighed er mere end blot påskønnelse, hengivenhed eller beundring. Hvis vi virkelig elsker Kristus, vil vi give ham hele vores hjerte.

Da kong Lamonis far hørte om evangeliet, ønskede han at modtage Ånden og få evigt liv. »Se, sagde han, jeg vil give afkald på alt, hvad jeg besidder, ja, jeg vil frasige mig mit rige, for at jeg kan få denne store glæde« (Alma 22:15). I bøn sagde han til Herren: »[Jeg vil] aflægge alle mine synder for at kende dig« (Alma 22:18).

Andre i Mormons Bog viste denne kærlighed til Kristus. Anti-nefi-lehierne »nedlagde oprørsvåbnene« (Alma 23:13) og »gravede dem dybt ned i jorden« (Alma 24:17). De indgik pagt om, at de aldrig »ville bruge [deres] våben igen« og »hellere end at udgyde deres brødres blod ville de ofre deres eget liv« (Alma 24:18). De var blevet så fuldstændig omvendt, at de »aldrig faldt fra« (se Alma 23:6).

Vi viser vores kærlighed til Kristus ved at holde hans bud, modtage frelsens og ophøjelsens ordinancer, indgå og ære pagter, og leve som hans disciple. Vores kærlighed til ham har indflydelse på alt, hvad vi gør.

Den barmhjertige samaritaner [The Good Samaritan], af Walter Rane

Vores kærlighed til hinanden

Udover at føle kærlighed fra Kristus og til Kristus bør vi stræbe efter at have næstekærlighed eller kristuslignende kærlighed til hinanden.

Enosh bad hele dagen og natten om forladelse for sine synder. Efter han var blevet tilgivet og fyldt med Frelserens kærlighed, udøste han hele sin sjæl i bøn for sit folk – og sine fjender (se En 1:4-12). Fyldt med næstekærlighed nærede Mosijas sønner også »ønske om, at frelse skulle blive kundgjort for enhver skabning, for de kunne ikke bære, at nogen menneskesjæl skulle fortabes« (Mosi 28:3).

Næstekærlighed højner den måde, vi ser og behandler andre på. Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Næstekærlighed driver os ›til at bære hinandens byrder‹ (Mosi 18) snarere end at dynge hinanden til. Kristi rene kærlighed gør os i stand til at ›stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting‹ (Mosi 18:9) – især i anspændte situationer.«

Da Nefis brødre bandt ham på hænder og fødder med reb, i den hensigt at lade ham dø i ørkenen, bad Nefi om hjælp, og Herren udfriede ham (se 1 Ne 7:16-18). I stedet for at hævne sig på sine brødre, som det naturlige menneske ville, var Nefi et eksempel på, hvordan næstekærlighed »er tålmodig« (Moro 7:45) ved »uforbeholdent [at tilgive] dem alt, hvad de havde gjort« (se 1 Ne 7:21).

Hvis alle havde næstekærlighedens gave, ville vi indse, hvad folket i Mormons Bog oplevede, efter Frelseren besøgte dem, underviste dem og oprettede sin kirke blandt dem: »Der var ingen strid … på grund af Guds kærlighed, som boede i [deres] hjerte« (4 Ne 1:15).

En meget dyrebar gave

Da Nefi hørte sin far tale om sit syn om livets træ, sagde Nefi, at han »nærede ønske om … at [han også] måtte se og høre og kende til dette ved Helligåndens kraft« (1 Ne 10:17). Nefi blev velsignet med at lære mere om næstekærlighed, da han så livets træ, som repræsenterer Guds kærlighed – »det, der er yderst ønskværdigt, mere end alt andet« og »det, der glæder sjælen mest« (1 Ne 11:22, 23).

Nefi skrev senere:

»Derfor må I trænge jer frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker« (2 Ne 31:20; fremhævelse tilføjet).

En dag skal vi stå foran Frelseren. Hvis vi på den dag har fået et korrekt billede af hans karakter, egenskaber og rolle som vor Forløser, »skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er« (Moro 7:48). Jereds bror oplevede dette, da han stod foran Jesus Kristus, som sagde: »Aldrig har jeg vist mig for mennesket … for aldrig har mennesket troet på mig, som du har. Ser du, at du er skabt efter mit eget billede?« (Eter 3:15).

På grund af Jesus Kristus »kan vi have dette håb; så vi kan blive renset, ja, ligesom han er ren« (Moro 7:48). Det er umuligt for os at opnå dette alene. Næstekærlighed gives os som en gave fra ham, og hvis vi »på den yderste dag findes i besiddelse af den skal det gå os vel« (Moro 7:47).

Jeg vidner om, at næstekærlighedens gave har kraft til at forandre menneskeheden, hvis vi tillader det. Må vi af hele vores hjerte bede om at modtage Frelserens rene kærlighed til os, vokse i vores kærlighed til ham og, som hans sande tilhængere, dele denne yderst dyrebare gave med andre.