Kun digitalt: Unge Voksne
Tror I på Kristus, og det han kan hjælpe jer med?
Forfatteren bor i Angola.
At tro på Jesus Kristus er én ting. Men at tro på det, han kan hjælpe os med at opnå, er en helt anden sag.
Jeg var 14 år, da min bedstemor døde. Dengang var sorg ikke noget fremmed for mig. Jeg ville gerne vide, hvor hun var, og om jeg nogensinde ville få hende at se igen. Jeg havde brug for at vide, hvordan jeg kunne overvinde den smerte, jeg følte. I to år var jeg meget optaget af disse spørgsmål.
En dag inviterede min far missionærer hjem til os, og de fortalte mig om det gengivne evangelium. De lærte mig, hvordan man finder den styrke, der kommer fra Jesu Kristi forsoning. Deres lære om frelsesplanen ramte mig lige i hjertet med stor kraft og besvarede mine spørgsmål. De svar bragte den fred, jeg søgte, med sig.
Jo tættere jeg kom på Jesus Kristus, jo mere ønskede jeg at fortælle om, hvad jeg lærte om ham. Kirken i Angola var meget lille, og jeg glædede mig til at hjælpe den med at vokse ved at fortælle folk, hvad jeg vidste. Selv om mine bestræbelser på at udbrede evangeliet ikke altid fik den bedste modtagelse, fortsatte jeg med at prøve. Og til sidst voksede mit ønske om at dele evangeliets lykke, håb og fred sig endnu stærkere.
Jeg besluttede mig for at tjene som missionær og dele, hvad der var i mit hjerte.
Kunne jeg virkelig have tro?
Jeg blev kaldet til missionen i Accra i Ghana, hvor jeg skulle tale engelsk i stedet for portugisisk, som er mit modersmål. Jeg var så nervøs for at skulle lære engelsk. Jeg kunne næsten ikke fatte, at jeg var nødt til at tale sådan et umuligt sprog.
Men under vores første time i MTC skrev min lærer ordene »Tro på det« på tavlen - i betydningen, at vi kan gøre alting med Kristi hjælp (se Fil 4:13).
Jeg troede på dette, men jeg troede ikke på, at det også gjaldt min evne til at lære et nyt sprog på bare seks uger. Jeg havde absolut ingen anelse om, hvordan jeg skulle kunne gøre noget, der virkede så umuligt!
Efter den første undervisningsdag knælede jeg i bøn på mit værelse. Jeg fortalte vor himmelske Fader, at jeg ville stole på ham, og selv om jeg ikke var overbevist om min evne til at lære engelsk, så ville jeg handle i tro i så høj udstrækning som muligt. Jeg fortalte ham, at jeg ville vælge at tro på, at jeg med Frelserens hjælp kunne gøre dette.
Og efterhånden som ugerne gik, kunne jeg langsomt men sikkert føle, at jeg var ved at lære dette umulige sprog.
Det var et mirakel.
Valgte at tro
Lige siden jeg først lærte om Jesus Kristus, har jeg altid troet på ham. Men at tro på det, som han og vor himmelske Fader kan hjælpe os med at opnå, er noget andet, og noget, jeg har måttet arbejde på. Uden tro kan mirakler ligne de rene tilfældigheder. Men fordi jeg valgte at tro på Kristus og kombinerede det med mine bestræbelser på at lære, følte jeg, at han forstørrede mine evner og min kapacitet.
Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Mirakler kommer i overensstemmelse med jeres tro på Herren. Helt centralt for den tro er det at stole på hans vilje og timing – hvordan og hvornår han vil velsigne jer med den mirakuløse hjælp, I ønsker. Kun jeres vantro vil afholde Gud fra at velsigne jer med mirakler for at flytte bjerge i jeres liv.«
Hvis jeg kunne dele én ting fra min historie, ville det være dette: Tro på det. Ikke kun at I kan lære et nyt sprog eller træde ude af jeres tryghedszone for at tjene som missionær eller at have modet til at gøre, hvad I ved, er rigtigt, selv når ingen omkring jer er enige.
Tro på at Jesus Kristus er vores Frelser, og at når vi stoler på ham, kan vi opnå, hvad der synes umuligt.