Hendes offer er antageligt

Meralee Stallings er fra Utah i USA

Mens vi sang, følte jeg en stille varme fra Ånden tale til mit sind og hjerte.

Da jeg var barn, sang mine forældre i menighedskoret. Min mor elskede især at synge ved juletid. Hver juleaften genopførte vores familie juleevangeliet og sang julesalmer. Vi sluttede altid af med mors yndlingssalme, »Stille nat, hellige nat«.

Da min mor var i begyndelsen af 60’erne, udviklede hun astma. År med hoste og kamp med sygdommen sled til sidst hendes stemme op. Hun mistede også hørelsen på det ene øre og led af nedsat hørelse på det andet øre. Hun forsøgte stadig at synge, men ofte læste hun bare og tænkte over sangteksten.

En søndag, hvor jeg besøgte mine forældre i juletiden, deltog vi i nadvermødet. Programmet centrerede sig om Jesu Kristi fødsel og mission.

»Jeg har ikke astma i det hinsides, vel?«, spurgte min mor mig, før mødet startede.

»Nej, selvfølgelig ikke,« svarede jeg.

Så talte vi om andre fysiske lidelser, som hun ikke længere skulle plages af efter opstandelsen.

»Jeg får lov til at synge igen,« sagde hun.

»Med himlens kor,« tilføjede jeg.

Da vi sang åbningssalmen »Barn Jesus i krybben«, kunne mor ikke høre klaverakkompagnementet. Hun begyndte at synge primaryudgaven af sangen i stedet for versionen i Salmer og sange, som har en anden melodi. Jeg prøvede at rette hende, men hun havde svært ved at høre mig. Under nadversalmen kæmpede hun stadig. Hun ville virkelig gerne synge, men hun sang slet ikke rent.

Efterhånden som nadvermødet skred frem, følte jeg Åndens varme og børnenes søde uskyld, da de frembar deres vidnesbyrd om Frelseren i sang. Da forsamlingen begyndte at synge afslutningssalmen »Stille nat, hellige nat«, gjorde min mor det også.

Jeg lyttede til, hvordan hun kæmpede, og ønskede af hele mit hjerte, at hun igen kunne synge julesange, som hun plejede. Men mens hun sang, følte jeg Åndens stille varme tale til mit sind og hjerte: »Hendes offer er antageligt for mig.«

I det øjeblik fik min mors stemme en ny skønhed, velsignet og helliggjort af en kærlig Frelser, der så på hendes hjerte. Og ligesom da enken gav to småmønter (se Luk 21:1-4), glædede han sig over hendes oprigtighed og offervilje.