2024
Venter på Herrens timing
December 2024


Kun digitalt

Venter på Herrens timing

Jeg følte mig tilskyndet til at søge ind på BYU-Idaho, men jeg blev ikke optaget. Senere kom jeg ind, og det var her jeg endte med at møde min fremtidige ægtefælle.

indersiden af et ur

Siden jeg var helt lille, har min far altid opfordret mig og mine søskende til at studere på Brigham Young University–Hawaii. Men en dag under min mission i 2016 fik jeg en tilskyndelse til at søge ind på BYU-Idaho. Da jeg kom tilbage fra min mission, forberedte jeg mig på færdighedsprøven i engelsk, som var en del af ansøgningen. Mine prøveresultater var ikke tilstrækkelige, og jeg kom ikke ind på BYU-Idaho. Men som international studerende fra Taiwan blev jeg optaget på BYU-Hawaii.

I løbet af min tid som studerende på Hawaii fortsatte jeg med at forberede mig på at blive overført til Idaho. Et spørgsmål var altid tilbagevendende: »Hvorfor kom jeg ikke ind på BYU-Idaho, når nu jeg havde fået en tilskyndelse til at søge ind der?« Det virkede som om, at svaret aldrig ville komme.

Til min lettelse kom jeg ind på BYU-Idaho i efteråret 2019 efter to års skolegang på Hawaii. Jeg var meget spændt på at tage dertil. Mens jeg gik på BYU-Idaho, overvejede jeg nøje, hvad Guds formål var med, at jeg gik der. Skolearbejdet var ikke let i de første par semestre. Men jeg lærte at bestræbe mig ved at stole på Gud, mens jeg kæmpede mig igennem mange hårde prøvelser og opgaver. Jeg lærte, at »alt formår jeg i ham, der giver mig kraft« (Fil 4:13).

Det følgende år mødte jeg min mand i løbet af hans første uge på BYU-Idaho. Vi blev gode venner, og det hurtigt op for os, at vi elskede hinanden og gerne ville giftes. Først da indså jeg, hvad der var den vigtigste grund til forsinkelsen i at blive optaget på BYU-Idaho: mødet med min mand.

Jeg dimitterede fra BYU-Idaho i 2023 og følger nu programmet for at blive Master of Music på Michigan State University. Når jeg ser tilbage, lægger jeg mærke til alle de velsignelser, jeg har fået, og vigtigst af alt, den person, jeg er blevet. Gennem mine kampe som international studerende i to forskellige miljøer, har jeg lært at respektere andre kulturer, blive mere uafhængig, og at stole på Gud i mine prøvelser. Til tider kender vi måske ikke Guds plan for os, når vi befinder os midt vores prøvelser, men jeg ved, at hvis vi stoler og tror på ham, så vil alt give mening i sidste ende - og vi bliver bedre mennesker på grund af det.