NYE VENNER
Hans Nieto Fra Guayaquil i Ecuador
Hans Eduardo Nieto, en niårig dreng, som bor i Guayaquil i Ecuador, har været missionær, siden han blev født.
Hans’ familie består af Hans og hans mor. Da han blev født, var hans mor ikke medlem af Kirken. Men den familie, som hun var hushjælp hos, var sidste dages hellige. De spurgte, om de måtte tage den lille med i kirke, så han kunne blive velsignet.
Selv om Hans’ mor ikke havde lyst til at tage med, lod hun dem tage babyen med, så han kunne få en velsignelse. Hans er kommet i Kirken lige siden. Hvor som helst han og hans mor har boet, har hun fundet medlemmer, som kunne tage ham med i kirke.
Hans blev døbt, da han var otte år, og han forbereder sig nu på at blive diakon i Det Aronske Præstedømme.
Hvorfor gik Hans’ mor aldrig med ham i kirke? »Fordi min fortid var meget trist og dyster,« siger hun. »Jeg forstod ikke, at min himmelske Fader elskede mig højt. Jeg vidste ikke, at han kunne tilgive mine fejltagelser. Men Hans har været et lys, der førte mig til sandheden.«
Hans lod sit lys skinne, selv i svære tider.
Da han var seks år gammel, faldt han og brækkede armen. Den ulykke blev en stor velsignelse. Hans mor havde planlagt at flytte til USA og lade Hans blive i Ecuador hos hendes søster et stykke tid. »Men da han brækkede sin arm,« siger hun, »blev jeg klar over, at min himmelske Fader fortalte mig, at jeg ikke skulle forlade min søn. Hvis jeg rejste, ville han ikke kunne komme i kirke.«
Det var på det tidspunkt, at Hans’ mor, Antonia Yolanda Nieto, blev døbt. Siden da er hendes vidnesbyrd blevet ved med at vokse, og hun har modtaget sin begavelse i templet i Guayaquil i Ecuador. Hans var den missionær, som bragte sin mor evangeliets lys.
Hun siger, at han stadig er en missionær for hende. »Det første, han gør om morgenen, er at læse i skriften i en halv time,« siger søster Nieto. »Han læser i skrifterne i en halv time igen hver aften.« Nogle gange lytter hun, mens han læser højt. Han læser også Amigos -sektionen i Liahona og kan altid fortælle, hvad det seneste budskab fra Det Første Præsidentskab handler om.
Hans hjælper sin mor med hendes kaldelse i Kirken. Hun uddeler eksemplarer af Liahona til menighedens medlemmer. Biskoppen modtager tidsskrifterne i en stor papkasse, og Hans hjælper sin mor med at dele dem ud til de rigtige mennesker. »Hvis de ikke er i kirke,« siger han, »så giver jeg deres eksemplar af Liahona til en, som kender dem. Eller også tager jeg selv hen med det.«
Hans er også missionær ved at være et godt eksempel for sine venner i skolen. Han spiller fodbold og er en god idrætsudøver. Han stræber efter at være en god sportsmand. »Når mine venner og jeg spiller fodbold, tilbyder jeg dem mit vand, så de ikke skal være tørstige,« siger han. Nogle af hans venner og fætre har været med ham til aktiviteter i Kirken.
Hans går i privatskole. Halvdelen af skolepengene betales af det stipendium, som han opnår ved at få gode karakterer og opføre sig ordentligt. Hans mor betaler den anden halvdel med de penge, hun tjener som hushjælp. »Herren velsigner os, fordi vi betaler tiende og offerydelser,« siger hun. Hans vil gerne være pilot en dag. »Jeg vil gerne flyve gennem luften,« siger han.
Han glæder sig til at komme i templet og blive døbt for de døde, når han bliver 12. Hans mor er blevet døbt for nogle af deres forfædre. »Hun siger, at det er smukt, og jeg vil også gerne opleve det,« forklarer Hans.
Hans, der har stor erfaring som medlemsmissionær, håber på en dag at lade sit lys skinne som fuldtidsmissionær. »Jeg ved, at der er mange mennesker, som venter på evangeliet,« siger han. Han forbereder sig »ved at holde budene. Og når jeg får en mønt, så lægger jeg den til side til min mission.« Han forbereder sig også ved at gå i Primary, hvor han elsker at synge sange og salmer.
»Jeg kan føle mit vidnesbyrd i mit hjerte, mit sind og min sjæl,« siger Hans. Han elsker Mormons Bog og har lært trosartiklerne og mange andre skriftsteder udenad. »Nogle gange er jeg bange for, at jeg ikke kan lære dem udenad,« siger han. »Men så beder jeg, og så hjælper min himmelske Fader mig.« Hans har for nylig lært Jak 1:5-6 udenad. Det var de vers, der tilskyndede Joseph Smith til at bede i den hellige lund. »Jeg lærer skriftsteder udenad, så jeg altid har dem i hjertet, især når jeg har problemer,« siger han.
Biskop Eduardo E. Martillo fra Tarqui Menighed i Alborada Stav i Guayaquil i Ecuador kan huske, den første gang Hans bar sit vidnesbyrd til vidnesbyrdmødet. »Vi troede, at han læste op af skrifterne, for han citerede dem ordret. Men så opdagede vi, at han kendte dem udenad. Hans er en god dreng. Han bliver en stærk leder i Kirken i Ecuador.«
Med et lykkeligt smil om munden fortsætter Hans Nieto med at lade sit lys skinne klart.