2005
HELLIGÅNDSGAVEN
August 2005


FÆLLESTID

HELLIGÅNDSGAVEN

»Og gennem den Helligånds kraft kan I kende sandheden i alle ting« (Moroni 10:5).

Hvad sker der, når du fylder otte? Det er rigtigt! Du kan blive døbt. En storslået del af din dåbsdag eller en dag kort derefter er, at du bliver bekræftet som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Den ordinance giver dig Helligåndsgaven.

Helligånden er det tredje medlem af Guddommen. I modsætning til vor himmelske Fader og Jesus Kristus har Helligånden ikke et legeme af kød og ben (se L&P 130:22). Helligånden er en person af ånd, som kan tale til »dig i din sjæl og i dit hjerte« (L&P 8:2) og vil vise dig, »hvad [du] skal gøre« (2 Nephi 32:5).

Helligånden hjælper dig med at holde din dåbspagt og leder dig til at gøre det rette. Han bærer vidnesbyrd om vor himmelske Fader og Jesus Kristus (se 3 Nephi 28:11). Helligånden kan trøste dig og lede dig væk fra farer.

Når du er blevet døbt, og når du tager nadveren, lover du at påtage dig Jesu Kristi navn, altid at erindre ham og at holde hans bud. Din himmelske Fader lover så dig, at Helligånden altid må være hos dig (se L&P 20:77).

Du kan mærke, når du har Helligånden med dig. Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) har sagt: »Når I gør det gode, så føler I godt, og det er Helligånden, der taler til jer« (»Til Kirkens børn«, Stjernen , juli 1989, s. 76).

Helligånden – som også kaldes Ånden – er sandelig en vidunderlig gave fra en kærlig himmelsk Fader.

Helligåndsgaven

Brug disse gavekort til at minde dig om Helligåndsgaven. Udsmyk en æske eller en pose, så den ligner en gave. Lim side L4 på tykt karton. Klip gavekortene fra siden ud, og læg den derefter i æsken eller posen. Hver dag i denne uge vælger du et kort. Slå skriftstedet op og udfyld de tomme felter.

Forslag til fællestid

  1. 1. Læg Evangelisk kunst-billede 602 (Helligåndsgaven) i en indpakket æske eller gavepose. Skriv følgende ledetråde på papirstrimler: »Jeg kan ikke købes for penge.« »Jeg taler med en stille, sagte røst.« »Jeg forkynder sandheden.« »Jeg er en vejleder.« »Jeg giver trøst.« »Jeg vidner om Jesus Kristus.« »Jeg er medlem af Guddommen.« Læg ledetrådene i en beholder. Lad pianisten spille, mens beholderen går rundt. Stands musikken; og lad så et barn læse en ledetråd højt og prøve at gætte på, hvad gaven i æsken er. Forklar, at det kan være nødvendigt med flere ledetråde, og fortsæt så. Sæt alle ledetrådene op på tavlen og gennemgå dem, så børnene forstår Helligåndens virke. Pak gaveæsken ud, vis billedet frem og spørg: »Hvilke skridt skal vi tage for at kunne modtage Helligånden?« Gennemgå 4. trosartikel.

  2. 2. På tavlen skriver du de dele af nadverbønnerne (se L&P 20:77, 79), som forklarer den pagt, vi indgår: (1) »villige til at påtage sig din Søns navn«, (2) »altid erindre ham« og (3) »holde hans bud, som han har givet dem«. Inddel børnene i tre grupper og giv hver gruppe en sætning, som de skal lære udenad. Når du viser en, to eller tre fingre, skal grupperne rejse sig og fremsige deres sætning. Når I har gjort det nogle gange, bytter de sætning. Og så begynder du at slette ord fra tavlen. Gentag det, indtil de kan alle sætningerne. Forklar, at hvis vi holder vores dåbspagt, kan »hans Ånd altid må være hos [os]«. Bed i forvejen fire voksne om at fortælle historier fra skriften eller fra deres eget liv, om hvordan Helligånden har hjulpet dem. Lad fortællerne stå forskellige steder i lokalet. Inddel børnene i fire grupper og lad dem gå fra fortæller til fortæller og høre mere om Helligånden.