Jeg følte en ubeskrivelig glæde
Da jeg var 30 år, var mit liv et stort rod. Jeg havde et alkoholproblem og anede ikke, hvad jeg skulle gøre ved det. En mandag morgen kaldte chefredaktøren på det tidsskrift, hvor jeg arbejdede som journalist, mig ind på sit kontor. Han var meget direkte. Jeg måtte holde op med at drikke, hvis jeg ville beholde mit job.
Da jeg gik ud for at søge efter dagens nyheder, havde jeg hans advarsel i tankerne. Pludselig talte to missionærer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til mig, der midt på gaden. Jeg havde aldrig hørt om den kirke. Jeg undgik at rode mig ud i en lang samtale med dem, men jeg gav dem mit visitkort.
To dage senere var jeg hjemme hos min mor, da hun sagde: »Der er to unge amerikanere, som vil tale med dig.« Jeg svarede: »Jeg har ikke nogle amerikanske venner.« Hun sagde: »De siger, at de er missionærer.« Jeg sagde: »Lad dem bare komme ind. Jeg skal nok tale med dem.« Til min overraskelse var det de to missionærer, jeg havde truffet om mandagen. De havde fundet mig ved hjælp af mit visitkort.
Da vi nu sad over for hinanden i stuen, besluttede jeg mig for at høre på, hvad de havde at sige. En af dem tog en pjece frem og sagde, at den indeholdt Joseph Smiths vidnesbyrd. Han rakte mig den og udfordrede mig til at læse den. Jeg havde knap nok taget imod hans udfordring, før den anden missionær trak en bog med et blåt omslag frem. Han spurgte mig: »Vil du læse de første 150 sider i denne bog?« Jeg tog også imod hans udfordring. Da de gik, sagde de: »Vi kommer tilbage på fredag og ser, om du har nået dine mål.« Og sådan gik det til, at jeg kom til at høre om evangeliet.
Da jeg havde modtaget alle lektionerne, var der endnu en udfordring. En af missionærerne sagde: »Bror Rosillo, du skal have dit eget vidnesbyrd.« Den anden missionær tilføjede: »Spørg Gud, om Joseph Smith var en profet, og om Mormons Bog er sand. Vi lover dig, at Herren nok skal svare dig. Vi kommer tilbage om en uge.«
Dagen før missionærerne skulle komme igen, besluttede jeg mig for at tage udfordringen op. Jeg gik ind efter mit eksemplar af Mormons Bog, som jeg allerede havde læst færdig. Jeg gik ind i stuen og knælede. Jeg var helt alene, og der var ganske stille. Jeg begyndte at bede: »Fader i himlen, missionærerne har bedt mig om at spørge, om Joseph Smith var en profet, og om Mormons Bog er sand. De mener, at jeg er nødt til at have et vidnesbyrd for at blive døbt. Var Joseph Smith en profet? Er Mormons Bog sand?«
Jeg holdt op med at tale. Og straks følte jeg en ubeskrivelig glæde. Jeg ønskede, at følelsen skulle vare evigt. Jeg havde modtaget mit svar. Da missionærerne kom, fortalte jeg dem om min oplevelse.
Den 11. september 1971 blev jeg døbt i Piurafloden. Siden da er der gået 34 år, hvor jeg har efterlevet evangeliets principper – også visdomsordet – og modtaget mange velsignelser. Men jeg husker stadig de to missionærer, som talte til mig på gaden og førte mig ud af mørket og ind i lyset.
Hildo Rosillo Flores er medlem af Los Ficus Menighed i Piura Central Stav i Peru.