Skånet to gange
En blid brise fik bladene til at vaje i aspetræerne i vores have. Jeg sad på trappen og nød solens varme og undrede mig over, hvor mange forandringer, der kunne finde sted i et menneskes liv i løbet af mindre end et år.
Næsten et år tidligere var jeg, i stedet for at se frem til generalkonferencen og julen, optaget af at se på, hvordan jeg skulle tage mig af min familie i den travle tid, der ventede. Jeg måtte planlægge de forskellige aktiviteter og ansvar, så de passede ind i min stråle- og kemoterapibehandling. Det var vanskeligt at tage mig af mig selv, samtidig med at jeg skulle sørge for en normal dagligdag for min familie og passe min kaldelse i Kirken. Jeg klarede mig gennem kræften og alt det andet med min himmelske Faders hjælp.
Jeg lagde minderne bag mig, og rejste mig for at gøre rent i hundegården. Jeg fandt en skovl og haveslangen og lod vores gamle hund, Hush Pup, få lov at komme ud og nyde solen.
Netop da kom min mand, som havde været optaget af at bygge en veranda omme i baghaven, rundt om huset. Han smilede, tog uden et ord skovlen ud af min hånd og begyndte at hjælpe mig. Jeg var målløs. Min mand arbejdede på at blive færdig med verandaen, inden kulden satte ind. Han gik aldrig fra et projekt midt på dagen. Men jeg var taknemlig for den uventede hjælp og begyndte at spule den anden ende af hundegården.
Pludselig begyndte min mand at skrige. Jeg kiggede op og så en sværm af hvepse, som angreb ham. En rolig stemme i mit hoved sagde: »Spul ham med vandslangen.« Det gjorde jeg så. Selv mens han løb, sigtede jeg på ham med vandstrålen. Skønt vandet jog hvepsene bort, blev han alligevel stukket syv gange.
Mens vi tog os af hans venstre arm, hvor de fleste af stikkene var, slog en tanke ned i mig. Jeg var blevet skånet! Jeg er allergisk over for bier. Og på grund af kræften har jeg fået fjernet alle lymfekirtlerne i min venstre arm. Hvis jeg var blevet stukket, ville jeg ikke have kunnet overvinde giften fra stikkene, og der havde ikke været nogen til at spule mig med vand.
Mit hjerte fyldtes af en følelse af kærlighed og varme. Jeg var så taknemlig for, at min mand havde lyttet til Helligåndens tilskyndelser. Mit liv var blevet skånet for anden gang.
Pamela M. Moody er medlem af Murray 1. Menighed i Murray Stav i Utah.