STYRK FAMILIEN
INDEN FOR ÆGTESKABETS RAMMER
En fortsat artikelserie, som giver hjælp til dit studium af »Familien: En proklamation til verden«.
»Ægteskabet mellem mand og kvinde er grundlæggende i [Guds] evige plan. Børn har ret til at blive født inden for ægteskabets rammer og blive opdraget af en far og en mor, som ærer deres ægteskabsløfter med fuldstændig troskab«1
Den hellige ægteskabspagt
Præsident Gordon B. Hinckley har sagt: »Kirkens lægger stor vægt på hjemmets hellighed og forkynder, at børn er en velsignelse fra Herren. Der er intet princip, som sidste dages hellige lægger større vægt på end ægteskabspagtens hellighed.«2 Da vi ved, at familieforhold kan vare evigt, forstår vi betydningen af at gifte os med et retskaffent menneske på rette sted og skabe et hjem, hvor Gud kan sende sine åndelige børn ned, så de kan opdrages i retfærdighed.
Kærlighedens bånd
Ordet bånd rummer mange betydninger, som bl.a. »en pagt«, »en forenende kraft« og »et bindemiddel, der sammensvejser, forener og styrker«. Ægteskabets rammer er kærlige bånd, som forener to mennesker i et pagtsforhold, som styrker dem og giver dem et højere mål. I den forstand frigør disse bånd mænd og kvinder, så de kan nå deres fulde, evige potentiale.
Sådan et pagtsforhold er grundlaget for et hjem, hvor børn bydes velkommen, og hvor de kan lære og udvikles i en atmosfære af kærlighed og tryghed, uden frygt for overgreb eller svigt.
Opdraget af en far og en mor
Kirkens ledere har vedvarende bekræftet, at børn har bedst af at fødes og opvokse i en familie, hvor der er både en mor og en far. Det Første Præsidentskab er fremkommet med følgende udtalelse: »Når en mand og en kvinde får et barn uden for ægteskabet, bør man gøre alt for at opmuntre dem til at gifte sig. Hvis muligheden for et velfungerende ægteskab vanskeliggøres af alder eller andre omstændigheder, bør de ugifte forældre rådes til at bortadoptere barnet gennem LDS Family Services, så barnet kan besegles til tempelværdige forældre.«3 Hvis der ikke findes LDS Family Services i området, bør præstedømmeledere opmuntre til, at barnet bortadopteres gennem de anerkendte adoptionsmyndigheder.
Familieforskeres undersøgelser bekræfter Kirkens standpunkt. En nylig udsendt tryksag sammenligner børn af enlige eller samboende forældre med børn af gifte forældre. Skønt enlige forældre ofte formår at opdrage veltilpassede, ansvarlige børn, konkluderer rapporten, at børn, der vokser op hos gifte forældre som et hele er mindre tilbøjelige til at blive skilt eller selv få børn uden for ægteskabet, er mindre tilbøjelige til at komme ud i fattigdom, ofte får højere karakterer, har større sandsynlighed for at få en videregående uddannelse og er mindre tilbøjelige til at ende i arbejdsløshed. I gennemsnit har børn af gifte forældre også et bedre helbred, både fysisk og mentalt, har mindre tilbøjelighed til stofmisbrug, udsættes i mindre omfang for misbrug og har mindre tilbøjelighed til at begå selvmord eller udvise kriminel adfærd.4 Et stærkt og kærligt ægteskab er ofte den bedste gave, som forældre kan give deres børn.
Ægteskab mellem mand og kvinde
På grund af det pres, som blev lagt på regeringer for at tillade ægteskaber mellem to mænd eller to kvinder, udsendte Kirken i juli 2004 en erklæring, der definerede ægteskab som en lovformelig forening af en mand og en kvinde. Denne definition er langt mere end blot et spørgsmål om borgerrettigheder. Dette forsvar for ægteskabet udspringer af en oprigtig hengivenhed over for en institution, som er indstiftet af Gud, vor Fader. Denne hengivenhed former det moralske klima, som mødre og fædre opdrager deres børn i.
Hvis regeringer ændrer det moralske klima ved at tillade homoseksuelle ægteskaber, vil kønsforvirringen øges, især blandt børn, og det kan yderligere være med til at udviske grænsen mellem godt og ondt (se Es 5:20).
Et kærligt hjem
Ægteskabet er virkelig grundlæggende for Guds plan, men ægteskabet alene er ikke løsningen på alle de problemer, som familier kan rende ind i. Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Der skal bevidste valg til for at fostre den ønskværdige tilstand, som kaldes ›et kærligt hjem‹. Man må afsætte tid til blandt andet at udtrykke kærlighed til børnene ved at fylde deres mentale lager med glade minder. Det er ikke nok at synge sangen.5 Det skal ledsages af en klog planlægning af vores tid, så vi tilgodeser familien, der ofte bliver ofre for vores travlhed.«6
Andre bevidste beslutninger, som ægtemænd og hustruer kan træffe, er at være trofaste; at overvinde personlige svagheder, som bl.a. at kritisere; og tjene hinanden, så kærligheden hele tiden bliver stærkere, hvorved man sikrer sig, at »et kærligt hjem« ikke blot bliver en floskel, men noget, som enhver familie kan opnå.