Bogen med svarene
Da jeg så en dokumentarudsendelse om Amazonjunglen, erfarede jeg, at missionærer fra forskellige trossamfund havde undervist de indfødte om Jesus Kristus. Jeg begyndte at spekulere over, hvordan de mange millioner af forfædre, som aldrig havde hørt om Jesus, evangeliet eller de frelsende ordinancer som dåben, skulle blive frelst. Hvis Frelseren kom for at frelse hele menneskeheden, hvorfor havde så mange gennem historien så været udelukket fra hans herlige budskab?
Jeg søgte efter svar i Bibelen, men jeg kunne ikke finde den fjerneste antydning af, at den gamle verden havde kendt til civilisationer i Amerika. Hverken præster eller bibelstuderende kunne besvare mine spørgsmål.
En dag blev jeg grebet af en salme, jeg hørte. Jeg lærte salmen på mit modersmål, portugisisk, og da jeg kæmpede med at oversætte den til engelsk, kom jeg i tanker om, at min nabo, Jesuina, ofte fik besøg af amerikanske missionærer. Jeg spurgte hende, om missionærerne mon kunne oversætte den for mig. Næste dag havde de lagt oversættelsen til mig sammen med et kort besked: »Det var en fornøjelse at hjælpe dig. Vi håber på at møde dig en dag.«
Da jeg traf missionærerne en uge senere, inviterede de mig med til deres kirke. Men jeg brød mig ikke om mormoner. Nogle af mine familiemedlemmer og ledere fra andre kirker, som jeg havde undersøgt, kritiserede dem og kaldte dem en farlig sekt. De fremsatte mange absurde kritikpunkter, som jeg troede på. Men en regnvejrssøndag ikke så længe efter vågnede jeg og følte en stærk trang til at besøge deres kirke – dels for at gengælde deres venlighed, men også af ren og skær nysgerrighed. Under det første møde gik folk op til talerstolen og bar vidnesbyrd om, at de vidste, at Kirken og Mormons Bog var sande, og at Joseph Smith var Guds profet. Jeg var noget forvirret, da jeg forlod mødet for at gå i søndagsskole.
Når læreren nævnte nogle skriftsteder eller historier fra Bibelen, var jeg ivrig efter at deltage. Men når hun talte om Mormons Bog, forblev jeg tavs og eftertænksom. Hvad skulle vi med en anden bog, når vi allerede havde Bibelen? Inden jeg gik, takkede læreren mig for min deltagelse, og hun overraskede mig ved at forære mig sit eksemplar af Mormons Bog.
Da jeg kom hjem, gik jeg ind på mit værelse, knælede ned på gulvet og indledte en oprigtig samtale med min himmelske Fader. Jeg fortalte ham, at jeg følte, at der var noget særligt ved mormonkirken, men at jeg ikke ville narres af modstanderen. Jeg bad om, at Herren ville hjælpe mig ud af min forvirring og vise mig, hvilken kirke, der var sand.
Bagefter nærede jeg et stærkt ønske om at læse i Mormons Bog. Jeg bad atter om styrke og vejledning. Under bønnen fyldtes jeg af en stærk og god følelse – en indre varme. Jeg vidste, at jeg ikke var alene i det øjeblik. Jeg fik straks denne indskydelse: »Læs bogen!«
Jeg åbnede den og begyndte at læse. Inden jeg havde læst indledningen færdig, løb tårerne ned ad mine kinder, fordi Herren åbenbarede mysteriet om de indfødte amerikanere for mig. Mormons Bog synes at være beredt specielt med henblik på at forklare det, jeg havde tumlet med. Jeg følte en inderlig glæde, da jeg fik svar på mit spørgsmål. Det var, som om oldtidens amerikanere havde talt fra deres grave for at fortælle mig om deres liv og bære vidnesbyrd om, at de også kendte Jesus, og at han også havde lidt for dem.
Jeg blev så forbløffet over min opdagelse, at jeg opsøgte missionærerne og lyttede til deres lektioner. Påskesøndag den 31. marts 1991 trådte jeg ned i dåbens vande – den bedste beslutning, jeg nogensinde har truffet.
Jeg følte en enorm taknemlighed over for min himmelske Fader for hans barmhjertighed og store visdom. Jeg ved, at han er retfærdig, at han ikke har glemt nogle af sine børn, og at han er ivrig efter at åbenbare sin plan for hele menneskeheden. Jeg ved, at Mormons Bog er en hellig bog. Den er sand.