Orden i prioriteterne
Jeg er født og opvokset i en kærlig familie i Korea, og jeg blev medlem af Kirken, da jeg var teenager. Jeg vil gerne fortælle jer historien om min omvendelse.
Lige efter vinterferien arbejdede min skolekammerat og jeg i skolebiblioteket, da han pludselig spurgte mig, om jeg havde lyst til at tage med ham i kirke. Jeg spurgte ham, hvad det var for en kirke, han talte om, og han svarede, at den lå tæt på vores skole. Han sagde, at det var sjovt, og at der var mange piger. Jeg var 16 år dengang, og den beskrivelse af en kirke tiltalte mig. Jeg besluttede mig for at tage med. Jeg var kommet i en presbyteriansk kirke, mens jeg gik i folkeskolen, og jeg havde gode minder om det at gå i kirke.
Min ven og jeg tog hen til en lørdagsaktivitet, og alle kom hen og hilste på mig og bød mig velkommen. Det gjorde indtryk på mig, at de så venligt tog imod en lille fyr, som de slet ikke kendte. Jeg tog med i kirke næste dag og blev præsenteret for missionærerne.
Missionærerne fortalte mig om grundlæggende evangeliske principper, om Jesus Kristus og om evangeliets gengivelse gennem profeten Joseph Smith. Alle de lektioner, som jeg modtog, lød rimelige og logiske, og jeg var berørt af tanken om evig udvikling og frelsesplanen. Jeg havde ofte tænkt over, hvorfor jeg var her på jorden, og på hvad der ventede mig efter døden. Det var en trøst at vide, at hvis jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, så ville Frelseren gøre resten.
To måneder senere ville jeg døbes og bekræftes, men jeg skulle have tilladelse fra mine forældre. De var buddhister, men de havde tillid til mig. Jeg besluttede, at det var bedst at spørge min mor først, så jeg bad missionærerne om at komme hjem til os i løbet af dagtimerne. Inden jeg gik i skole, fortalte jeg min mor, at der nok ville komme nogle udlændinge og spørge hende om noget, og at hun bare skulle sige ja. Og så styrtede jeg ud af døren og af sted til skolen. Da jeg kom hjem, sagde min mor, at hun havde haft besøg af to flotte amerikanske gæster. Hun sagde, at de talte et smukt koreansk, og hun havde været så imponeret af dem, at hun havde sagt ja. Så jeg fik mine forældres tilladelse til at blive medlem af Kirken.
Et pagtsbaseret liv
Når vi bliver døbt, indgår vi en pagt, og det er begyndelsen på vores evangeliske liv. Vi indgår og fornyr andre pagter i løbet af livet, såsom at modtage nadveren eller, for unge mænds vedkommende, at modtage præstedømmet. Vores liv er pagtsbaseret. Vor himmelske Fader forventer, at vi er tro mod de pagter, vi indgår, og når vi er det, vil han være tro mod sin pagt om at velsigne os.
Det budskab, som jeg gerne vil give jer unge mennesker, er at få orden i jeres prioriteter, at forstå de pagter, som I indgår, og at være tro mod disse pagter, selv når det kræver ofre. Når I er trofaste og har et evigt perspektiv, velsigner Herren jer, ikke blot i en fjern fremtid, men også mens I er på jorden.
Da jeg gik i skole, valgte jeg for eksempel, at jeg ikke ville læse lektier om søndagen. Jeg læste indtil midnat om lørdagen, og så bad jeg min mor om at vække mig tidligt mandag morgen. Jeg holdt sabbatsdagen hellig. Til tider gjorde det mig lidt urolig, for jeg vidste, at mine klassekammerater brugte hele dagen på at læse. I Korea er det et krævende mål at komme ind på et godt universitet. Men selv om jeg havde en prøve om mandagen, læste jeg ikke om søndagen. Da jeg derfor havde færre dage til at læse i end mine kammerater, måtte jeg koncentrere mig mere. Jeg tror, at jeg anvendte min studietid bedre, fordi jeg var så koncentreret. Til sidst lå jeg som en af de bedste elever på min skole, og jeg kom ind på et af de mest ansete universiteter i Korea.
Når vi fokuserer på Kirken og evangeliske principper, kan vi anvende disse principper i alt, hvad vi foretager os, og vi kan opnå Herrens støtte og blive velsignet.
Intet andet end Guds ære for øje
Et af mine yndlingsskriftsteder er L&P 4:5, som taler om lederegenskaber. Det taler om at have »intet andet end Guds ære for øje«. Når jeg udfører tjeneste i Kirken, spørger jeg altid mig selv: Hvad er det, jeg fokuserer på? Har jeg udelukkende Guds ære for øje?
I 28 år arbejdede jeg for IBM i Korea. I løbet af den tid virkede jeg også i mange stillinger i Kirken, bl.a. som stavssekretær, medlem af stavens højråd, stavspræsident, regionalrepræsentant og områdehalvfjerdser. Jeg har altid stræbt efter at skabe balance i familieliv, arbejde, kirkekaldelser og tid til mig selv. Og jeg har altid været i stand til at gøre det, som jeg skulle.
Som regionalrepræsentant og områdehalvfjerdser var jeg nødt til at besøge Salt Lake City to gange om året til generalkonferencerne, og som leder på arbejde var det ikke let bare at forlade kontoret i en uge. Men jeg var fast besluttet på at foretage rejserne, og firmaets direktør kendte mig og stolede på mig, da jeg sagde, at jeg nok skulle klare det. Når vi får orden i vores prioritering, kan vi håndtere vore problemer. Jeg vil ikke gå på kompromis med min tro for at opnå forfremmelser på jobbet. Når man har truffet den beslutning, har man fred i hjertet, fordi man gør det, som man ved er rigtigt. Det er ikke let at holde vore forpligtelser eller pagter, og det kræver ofre, men når vi står fast, modtager vi velsignelser, som er større end ofrene.
Vadesten
Forestil jer, at I står på den ene side af en å, og på den anden side findes jeres evige lykke. I får brug for nogle vadesten for at komme over på den anden side. Det kan for eksempel være at vælge at tage på mission, at blive viet i templet og at stifte familie. Når I forbereder jer på hver af disse begivenheder, har I kurs mod jeres evige mål.
Da templet i Seoul i Korea blev bekendtgjort, blev vi meget glade. Vi vidste, at vi uden et tempel ikke kunne fuldføre vores evangeliske liv. Det tog sin tid, før templet stod færdigt, men templets velsignelser har styrket vidnesbyrdets og troens rødder blandt folket. Når de kommer i templet, føler de en større forpligtelse over for evangeliet, og de har kurs mod deres største mål.
Så jeg vil opfodre jer unge til at sætte jer vadestensmål for tilværelsen. De fungerer som en hjælp og beskyttelse. Jeg ved, at når vi er trofaste mod vore pagter, bliver vores liv mere meningsfyldt, og vi bliver velsignet.