Hvorfor var jeg vågen kl. 3 om morgenen?
Til at begynde med troede jeg, at det var min kone, Eva, som havde puffet til mig. Men da jeg vendte mig, kunne jeg se, at hun stadig sov. Jeg satte mig op. Jeg fik en klar tilskyndelse til at gå ind i stuen. Jeg smuttede ud af sengen og gik hen ad korridoren. Jeg kiggede ind til børnene, da jeg gik forbi deres værelser, men de sov roligt.
Inde i stuen var der en herlig varme fra vores kulvarmeovn, som brændte aftenens portion af kul. Ventilen var indstillet korrekt, og fyret syntes at fungere, som det skulle. Alt så normalt ud. Selv vores hund slumrede, uden at bemærke min tilstedeværelse. Udenfor sås kun ubevægelige skygger i den snedækkede have.
Jeg var forvirret, mens jeg kiggede mig omkring i stuen. Tilskyndelsen havde været der. Så hvorfor stod jeg alene inde i stuen kl. 3 om morgenen? Jeg blev der et par minutter, men besluttede så at gå i seng igen.
Netop som jeg gik hen mod soveværelset, hørte jeg en metallisk lyd bag mig. Jeg vendte mig hurtigt om og så røg og varme gløder sprøjte ud bag ovnen! En svejsning i ovnrøret var pludselig bristet, og en del af røret var gledet ned i en anden del, så der var opstået et hul i røret.
Jeg kaldte på Eva, hvorefter jeg hurtigt iførte mig et par tykke læderhandsker, som jeg har liggende ved ovnen, og klemte ovnrøret sammen igen. Da jeg havde samlet røret, hjalp jeg Eva med at få røgen ud af stuen. Derefter besigtigede vi skaderne.
Gløder og sod havde ødelagt et lille stykke af tæppet. Hvis jeg ikke havde været der, da svejsningen i røret bristede, ville hele stuen hurtigt have været opslugt af flammer. Vi havde undgået at miste både huset og muligvis også livet – takket være en blid, men umiskendelig tilskyndelse fra Helligånden.
Jeg gik i seng igen og følte mig taknemlig over, at en kærlig himmelsk Fader, som våger over alt, havde advaret mig om en lille svejsning, som ville briste i den kolde vinternat.