Kirken reagerer på orkanen Dean
Idet orkanen Dean ramte Mexico for anden gang, denne gang som en kategori-2 storm, fortsatte lokale kirkeledere med at arbejde sammen med myndighederne i Jamaica for at fastlægge, hvordan de bedst kan hjælpe indbyggerne med at komme sig efter ødelæggelserne, som Dean forårsagede som en kategori-5 orkan.
Dean bragte orkanagtige vindstød til det meste af Jamaica, søndag den 19. august 2007, men vindstødene på 233 km/t nær stormens øje fandt sted på den sydlige del af øen. Medlemmer og missionærer er rapporteret i god behold, selvom mange medlemmers hjem fik skader på tage og andre skader.
Dean ramte Mexicos caraibiske kyst den 21. august. Stormens øje passerede et tyndt befolket område på halvøen Yucatán, ca. 65 km øst-nordøst for Chetumal i Mexico. Dean tiltog igen i styrke, da den passerede gennem Campechebugten og ramte den mexicanske kyst ca. 160 km nord for Veracruz i Mexico.
Medlemmer og missionærer er rapporteret i god behold. Kirkeledere havde arrangeret sikre boliger og tilstrækkeligt med mad og vand til missionærerne, og medarbejdere i biskoppernes forrådshus i Mexico var parate til at sende humanitærhjælp, hvis det var nødvendigt.