Biskoppernes forrådshus vokser internationalt efter 75 år
Som 16-årig bragte Glen L. Rudd mellem 360 og 400 kg kyllingekød til biskoppernes forrådshus i Pioneer Stav i centrum af Salt Lake City for sin far.
Han så på, da den tunge last blev løftet op på den velkendte bygnings lasteplads. Han havde hørt om, hvad der skete indenfor, men havde aldrig personligt set det. Han kendte til omstændighederne for mange familier i sin stav; de fleste af hans venners fædre var arbejdsløse på grund af den store depression.
Men den dag så han, hvad der virkelig skete. »Jeg vidste, at vi hjalp de fattige, mennesker i nød,« mindedes ældste Rudd, et tidligere medlem af De Halvfjerds, som tilbragte 25 år med at lede Welfare Square – et resultat af det første forrådshus.
Som en ung mand indså han, at mens depressionen var på sit højeste og næsten 70 procent af alle mænd i hans stav var arbejdsløse, tilbød Kirken hjælp. Ved forrådshuset var der et kul- og trælager, et møbelværksted, en konservesfabrik, et sycenter og mad – meget blev skænket af folk som hans far, der ejede en fjerkræfabrik.
Den 19. august 2007 markeredes 75-årsdagen for åbningen af Kirkens første forrådshus. I dag har Kirken 108 forrådshuse i USA og Canada og yderlig 29 i Latinamerika. Der er forrådshuse i Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Den Dominikanske Republik, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Paraguay, Peru, Uruguay og Venezuela.
Kirken har desuden 285 arbejdsformidlingskontorer, 44 Deseret Industries genbrugsbutikker og 100 hjemmeforrådscentre overalt i verden. Kirkemedlemmer skænkede 623.153 arbejdsdage til velfærdsfaciliteterne i 2006, og uden for USA og Canada modtog 239.410 mennesker oplæring og arbejde med hjælp fra sidste dages hellige arbejdsformidlingskontorer ifølge informationer fra velfærdstjenesten.
»Jeg er gået forbi dette sted tusinder af gange,« sagde ældste Rudd, der talte om Kirkens første forrådshus og dets betydning. »Jeg har altid haft stærke følelser for det. Det var begyndelsen.«
Forrådshuset begyndte tidligt i 1932, da stavspræsident (senere Kirkens ellevte præsident) Harold B. Lee (1899-1973) og hans rådgivere mødtes med biskopperne i Pioneer Stav. »Det blev besluttet efter nogen drøftelse, at de hellere måtte gøre noget og gøre det hurtigt,« sagde ældste Rudd. »Det blev besluttet, at de ville bygge et forrådshus og lære at fylde det op.«
Stavsledere fik mulighed for frit at bruge en bygning på Pierpont Avenue og frivillige fik stedet klargjort. Medlemmer af Pioneer Stav fastede på dagen, hvor stedet officielt åbnede og bragte deres bidrag til forrådshuset.
»Det var interessant, at da det stod færdigt, var der doneret nok mad og andre produkter til at fylde forrådshuset,« skrev ældste Rudd i en rapport om forrådshuset. »Det bibragte hele staven en særlig ånd, som der aldrig havde været før – en enkel broderlig kærlighed.«
Forrådshuset, der opfyldte den samme funktion som de tidligere tiendekontorer, arbejdede under de samme principper som de sidste dages hellige forrådshuse i dag. »Det var meningen, at alle skulle arbejde. Det var Kirkens mål, at give mennesker hjælp til selvhjælp,« forklarede ældste Rudd.
Ældste Rudd sagde, at da priserne på råvarer var meget lave i 30’erne, var mange bønder ikke i stand til at hyre hjælp, og de fleste høstede det, de kunne og lod resten gå til spilde. Medarbejdere fra forrådshuset – deriblandt præsident Lees rådgiver Paul C. Child samt leder af forrådshuset biskop Jesse M. Drury – udpegede Fred J. Heath og andre arbejdsløse mænd til at kontakte bønderne, og mange mænd blev sendt til gårde langs Wasatch Front og så langt væk som til Idaho for at høste afgrøderne, der så blev delt med de frivillige.
Lastvogne ankom til forrådshuset fyldt med frugt og andre landbrugsprodukter. Meget af frugten blev fyldt på dåser, husker ældste Rudd.
Han sagde, at på et tidspunkt blev så mange løg (som blev skænket i overflod) og konserves opbevaret på loftet i forrådshuset, at gulvet begyndte at give efter. Stivere blev placeret for at forhindre loftet i at kollapse. Løgene blev byttet for andre fornødenheder. Forrådshuset sørgede for hjælp. Ingen blev nogensinde afvist, sagde han.
Snart spurgte Salt Lake Stav om de måtte tilslutte sig Pioneer Stavs forrådshus, og fire år senere flyttede de stedet til en større bygning. Andre forrådshuse blev oprettet i stavene i Murray og i Liberty. Arbejdsformidlingskontorer blev desuden oprettet i alle seks stave, der dengang fandtes i Salt Lake Valley.
»Pioneer Stavs forrådshus blev typen for alle andre forrådshuse,« sagde ældste Rudd, »deriblandt det store forrådshus bygget af Kirkens velfærdskomité i 1938 og 1939, som blev bygget på det, som siden blev kendt som Welfare Square.«
Tilpasset fra Church News, 25. august 2007.