Afvænning Helbredelse med små skridt
Kirkens afvænningsprogram lærer ved hjælp af Kristi forsoning dem, der døjer med afhængighed, at opleve miraklet ved at leve med afvænningen.
For omkring et år siden vågnede jeg op i en skurvogn et sted i Illinois, fuld af stoffer og spiritus, og kunne ikke huske noget som helst af, hvad jeg havde foretaget mig. Jeg huskede kun, at knap ti minutter efter at jeg var stået af flyet på min forretningsrejse, havde jeg hægtet min kollega af, var gået hen på en bar og havde været væk i tre dage. Den anden dag – den dag, hvor jeg skulle flyve hjem – var min datters fødselsdag. Det er blot et år siden.
For et år siden vidste Mark (navnene er ændret) ikke, hvordan han skulle overvinde sin afhængighed af stoffer og spiritus. Han havde allerede forsøgt at lægge det fra sig. Han havde talt med sin biskop, været hos psykologer, gennemgået afvænningsprogrammer og mønstret al den viljestyrke, han kunne, men intet havde udvirket varig forandring. Kort tid efter det afgørende øjeblik i Illinois, fandt han Kirkens 12-trins afvænningsprogram, som sponseres af SDH-familietjeneste. I det program fandt han de principper og den vejledning, som skulle ændre hans liv.
Forandringen kom, da han studerede og anvendte de principper, som han lærte fra programmets arbejdshæfte og ved de ugentlige afvænningsmøder. Arbejdshæftet leder læseren frem mod helbredelse ved hjælp af 12 trin, der hver især behandler et vigtigt princip i forbindelse med helbredelsen – såsom ærlighed, håb eller tillid til Gud. Ved de ugentlige møder kan deltagerne hente styrke hos hinanden og fortælle om deres egne oplevelser med anvendelsen af principperne.
Mark erfarede, at rejsen fra afhængighed til helbredelse er vanskelig, men samtaler med mennesker, der allerede har foretaget rejsen, kan indgyde håb i dem, der stadig kæmper. Ved hvert møde er der en ordstyrer – en, der er blevet helbredt – som opmuntrer de andre ved at dele af den indsigt, der stammer fra vedkommendes egen helbredelse. I dag er Mark ordstyrer. Hver uge fortæller han om sine erfaringer (findes i kursiv i denne artikel) for at hjælpe andre til at forstå, at de ikke er alene, og at man kan overvinde afhængighed.
Afhængighedens fælde
Hver gang jeg gav efter, sagde jeg til mig selv: »Denne gang skal det være anderledes. Herre, vil du ikke nok hjælpe mig. Jeg vil have dette ud af mit liv.« Men det blev ved med at være der.
Mark var et aktivt medlem af Kirken. Han havde aldrig troet, at han skulle blive fanget i et misbrug. Efterlevelse af Kirkens standarder, så som visdomsordet, holder medlemmerne fri for mange vanedannende mønstre, men i en verden, hvor skadelige påvirkninger bliver stadig mere forførende, er misbrug et stigende problem, selv blandt sidste dages hellige. Skønt Mark kæmpede med spiritus og stoffer, så er afhængighed ikke begrænset til stofmisbrug. Det kan også handle om spil, pornografi, spiseforstyrrelser, upassende seksuel adfærd og total afhængighed af andre.
En lang række forskellige former for afhængighed kan komme op ved møderne. Steve var for eksempel afhængig af receptpligtig medicin. Oprindelig tog han medicinen på grund af en rygskade, men da skaden var afhjulpet, løj og stjal han for at kunne få mere af den receptpligtige medicin. Steve, der tjente som rådgiver i et biskopråd, endte i fængsel i sit jakkesæt en søndag, hvor han skulle have ledt møderne i Kirken. Det var på det tidspunkt, at han indså, at han havde brug for hjælp.
Nogle steder har man særlige grupper for dem, der har problemer med pornografi. Garrett, som regelmæssigt kommer i en sådan gruppe, siger, at han til at begynde med ikke anede, at hans vane var en form for afhængighed. »Jeg ville aldrig have købt et pornoblad, men det var så let at få fat i på internettet,« siger han. Han indså, at der måtte en forandring til, da hans ægteskab var ved at falde fra hinanden.
Deltagelse i programmet
Min manglende evne til at forene mit vidnesbyrd med min adfærd, samt min manglende evne til at forsage min afhængighed, bragte mig i en situation, hvor skammen var uudholdelig. Til sidst var jeg villig til at prøve noget nyt.
En vending, man ofte hører blandt programmets deltagere er, at et menneske søger helbredelse, »når smerten ved problemet bliver større end smerten ved løsningen.« Da Mark nåede det punkt, fulgte han en god vens forslag og overværede et sidste dages helligt afvænningsmøde. Nogle mennesker beslutter selv at komme. Andre opmuntres til det af venner eller præstedømmeledere. Nogle har fået domstolenes påbud om at deltage i 12-trinsmøderne.
Mange tøver med at komme til et møde, fordi de skammer sig over deres kamp. I sit virke som kirketjenestemissionær forbløffes Suzanne over at se den forandring, der sker med deltagerne. »Når de først begynder at komme til møderne,« siger hun, »sidder de ofte med bøjet hoved. De skammer sig og er fyldt med skyldfølelse og frygt. Efter nogle få uger hæver de hovedet med fornyet håb. De indser, at de ikke står alene med deres kamp.«
Kirketjenestemissionærer er parat til at byde deltagere velkommen og tilbyde dem håb og opmuntring. Deltagerne fokuserer på et nyt trin fra arbejdshæftet hver gang, og ordstyreren fortæller om sine egne erfaringer med hensyn til det pågældende trin. De, der ønsker at give udtryk for deres tanker om helbredelsen, præsenterer sig udelukkende med deres fornavn. Møderne omfatter altid en påmindelse om anonymitets- og fortrolighedsprincippet, som er af afgørende betydning for at fremme en tryg atmosfære.
Et vigtigt aspekt ved møderne er, at deltagerne befinder sig i omgivelser, hvor de igen kan fornemme Ånden. De kan bede bønner og bære vidnesbyrd, også selv om deres valg har ført til, at de er blevet udelukket af fællesskabet eller af Kirken. Dette åndelige miljø er en kilde til stor styrke for deltagerne, mens de fokuserer på de 12 trin.
Helbredelsestrin
Arbejdet med programmets trin forenklede evangeliet på en måde, så jeg kunne anvende det vidnesbyrd, jeg altid havde haft.
Som Mark erfarede, så er afvænningsprogrammets trin en systematisk måde at anvende evangeliske principper på. De 12 trin er tilpasset fra Anonyme Alkoholikeres oprindelige 12 trin, men Kirkens program er enestående, fordi det sætter disse trin ind i »en ramme bestående af Kirkens lære og tro.« 1 Afvænningsprogrammets 12 trin er faktisk trin til anvendelse af forsoningens kraft.
Arbejdshæftet, Programmet for frigørelse af afhængighed: En vejledning til helbredelse og frigørelse fra afhængighed (katalognr. 36764 110), opridser de 12 trin og de principper, som er forbundet med dem. Hvert trin omfatter et afsnit med skriftstudium og spørgsmål til overvejelse, samt plads til at skrive. En deltager siger, at de 12 trins ligefremme metode gav ham fornyet håb. Da Clifford vågnede fra en koma, som var fremkaldt af en overdosis narkotika, var både hans ægteskab og karriere forbi. Han spekulerede over, hvordan han skulle få samling på sit liv igen. »At efterleve evangeliet i 12 småbidder – det kunne jeg godt klare,« siger han.
Mange siger, at trin fire og fem, som omhandler selvvurdering og bekendelse, er de vanskeligste. Men det afhænger af den enkelte. Paula, som kæmpede med trøstespisning og afhængighed i sine forhold, arbejdede hårdest med trin otte – tilgivelse og genoprettelse af forhold – mens hun stræbte efter at tilgive sin far, der havde misbrugt hende. I dag siger hun: »Jeg kan slet ikke fortælle jer, hvor taknemlig jeg er for dette mirakel i mit liv: At elske og tilgive.«
Håb ved forsoningen
Den forandring, som er sket med mig, er, at jeg ikke føler mig elendig hele tiden. Det er ikke altid let. Måske finder Herren det ikke passende at tage det hele fra mig nu, men han styrker mig, så jeg kan udholde det tålmodigt og i godt humør, og så kan jeg få fremgang. Han letter byrden præcis så meget, at jeg kan lære, så meget som muligt.
Evangeliet lærer os, at nåden kommer gennem Jesu Kristi forsoning (se Eter 12:27). Nåden er en styrkende kraft, som gør helbredelse mulig. Det er »guddommelige midler til hjælp eller styrke«, som gør det muligt for os at udføre gode gerninger, som vi ellers ikke ville kunne udføre eller vedblive med på egen hånd.2
Suzanne, der selv gennemgik programmet, inden hun blev kirketjenestemissionær, siger: »Jeg vidste, at Gud kunne fortælle mig, hvad jeg skulle gøre, men jeg anede ikke, at han havde magten til at hjælpe mig med at gøre det. Nu forstår jeg den nåde, som kommer af Jesu Kristi forsoning.«
Takket være nåden genvinder deltagerne det håb, som de havde mistet. En deltager, Edward, er opvokset i Kirken, men en usikkerhed fra barndommen fik ham til at føle, at han ikke var så god som andre mennesker. Han siger: »Jeg forstod ikke forsoningen, og jeg elskede ikke mig selv, så der var ikke rigtigt noget, der betød noget.« Da han var i tyverne, begyndte han at drikke og tage stoffer i et forsøg på at dulme sine negative følelser – et mønster, der fortsatte i tyve år.
Da han for anden gang blev anholdt for spirituskørsel, blev han beordret i behandling. Gennem Kirkens program lærte han, at det var muligt at modtage tilgivelse og genvinde en følelse af selvværd. Han kom i kirke hver eneste søndag, studerede de 12 trin og anvendte disse evangeliske principper og handlinger i sit eget liv. Han blev villig til at overlade sit liv til sin himmelske Fader, og den proces lærte ham at elske sig selv og indse, hvordan forsoningen virker i hans liv. »Jeg kunne ikke overvinde alt det på egen hånd,« siger han. »Frelseren kan gøre det, som jeg ikke selv magter.«
De, der kæmper med et misbrug, er ikke de eneste, der kan opleve en mægtig forandring. Deres kære opdager, at når de anvender de 12 trin i deres liv og overværer helbredelsesmøderne, kan de også opleve forsoningens velsignelser i forbindelse med deres egen sorg. I nogle områder sørger afvænningsprogrammet for støttegrupper til familie og venner, som opdager, at Frelseren kan helbrede dem for den smerte, vrede og skyldfølelse, som pårørende til tider føler.
Da Deborah hørte om sin søns stofmisbrug, blev hun plaget af skyldfølelse, fordi hun tænkte over, hvordan hun kunne have været en bedre mor. Så opdagede hun, at hun kunne anvende trinene på sig selv. Hun siger: »Det, jeg har lært af programmet, er, at uanset hvad min søn gør, så kan jeg stadig være lykkelig og have min himmelske Fader i mit liv.« Hun tilføjer: »Udadtil ser jeg ud som før, men indvendig har mit liv ændret sig totalt.«
Shannon, hvis mand var grebet af afhængighed af pornografi, deltog i en støttegruppe for ægtefæller. Mens hun deltog, bemærkede hun også en forandring hos sig selv. Til at begynde med fokuserede hun på den smerte, som hun følte på grund af sin mands afhængighed. Men da hun så lærte at anvende trinene, skete der en mirakuløs forandring. Hun siger: »Jeg begyndte at tale mindre og mindre om min mand og mere om, hvad jeg selv lærte af hvert trin. Jeg begyndte at se, hvordan Herren arbejdede i mit liv.«
Slutmålet
Tidligere var jeg i perioder i stand til at holde mig fra det. Jeg fik bragt mig selv tilbage til fuld aktivitet i Kirken og tjente i kaldelser, og alle fortalte mig, hvor fantastisk jeg var. Men jeg følte mig ikke fantastisk indeni. Og det er derfor, at afholdenhed blot er en del af det hele. Sand helbredelse består i ikke at gøre det og ikke at have lyst til at gøre det, fordi ens natur har ændret sig.
Mark erfarede, at takket være forsoningen kan mennesker ikke blot ophøre med deres afhængighedsadfærd, men også helbrede de underliggende årsager til deres afhængighed. Og med hjælp fra deres præstedømmeledere kan de omvende sig og bringe evangeliets velsignelser tilbage i deres liv. Doug LeCheminant fra SDH-familietjeneste forklarer formålet med programmet: »Vores slutmål for dem, der deltager i programmet, er, at de skal blive i stand til at indgå og holde tempelpagter – ikke bare holde sig ædru.« De sødeste frugter er aktivering, dåb eller gendåb, præstedømmeordinationer, tempelordinancer og gengivelse af velsignelser.
Steve, der fandt sig selv i fængsel i sit kirketøj, siger: »I dag er jeg stoffri og ædru, takket være min himmelske Fader og de 12 trin.« Hans aktivitet i Kirken betyder især meget for ham. »Jeg er far. Jeg er vejleder i præsternes kvorum. Jeg er også ordstyrer, fordi jeg ønsker at støtte det program, der så gavmildt hjalp mig.«
Bevarelse af helbredelsen i det daglige
Hver dag søger jeg min himmelske Fader i bøn og gennem skrifterne. Om morgenen læser jeg bøger om helbredelse, og jeg nedskriver mine følelser og indtryk. Jeg ringer til en kontaktperson i programmet for at få hjælp til at klarlægge mine tanker. Jeg deltager i møderne. Jeg stræber efter at tjene. Og jeg er aldrig faldet i på de dage, hvor jeg har gjort alt dette.
Disse daglige opgaver holder Mark åndeligt rask. Andre, der har gennemgået programmet, har erfaret samme sandhed: Det kræver en vedvarende indsats at bevare sin åndelige styrke. Ingen er helt fri fra at falde i igen, men ved dagligt at efterleve evangeliet kan de, der kæmper med afhængighed, komme til Kristus og modtage styrke og håb.
»Jeg lærer det lidt efter lidt, linje på linje,« siger Mark. »Min natur er forandret, og det er første gang, siden det her begyndte, at jeg kan sige, at jeg har et håb. Jeg tror virkelig på, at jeg aldrig får et tilbagefald igen.«
Nåden, en kraft som udspringer af Jesu Kristi forsoning, gør helbredelse mulig. Takket være nåden genvinder deltagerne det håb, som de havde mistet.
Kom disse ihu, af David Edward Linn, gengivet med tilladelse fra Avampato Museum of Art
Kristus i Getsemane have, af Heinrich Hofmann, gengivet med tilladelse fra C. Harrison Conroy Co.
Fotoillustrationer: Craig Dimond og David Stoker, modelfotos; Himmelfarten, af David Edward Linn, gengivet med tilladelse fra Kirkens historiske museum.