Hvad et menneske kan udrette

Richard M. Romney

Kirkens Tidsskrifter

Denne unge mand fra Surinam udretter ikke noget stort og dramatisk. Men de små ting, han gør, har en stor effekt.

Yves Verwey er stille, måske endda en smule genert. Men det hindrer ham ikke i at se, hvad der skal gøres, og så gøre det.

Musikmagere

For eksempel bemærkede Yves, en 18-årig fra Tamenga Gren i Paramaribo Distrikt i Surinam, at når han spillede keyboard til kirkemøder og aktiviteter, så var der mange, som var interesseret i at lære at spille. Derfor begyndte han at undervise børn, teenagere og voksne gratis.

Musikklasserne afholdes i flere grene og enhver, der har lyst, er velkommen til at være med. De fleste aftner, hvor Yves underviser, er der mindst en halv snes elever til stede, både sidste dages hellige og andre, som har hørt om klassen fra grenens medlemmer. Han underviser også i fløjtespil, når nogen er interesseret i det. Han leder grenskoret, og han dirigerede ved en af distriktskorets særlige optrædener. Han siger, at hans musikalske engagement er et udtryk for taknemlighed mod de missionærægtepar, som lærte ham at læse noder og skabe musik.

Skriftlæsere

Yves har også fundet en måde, hvorpå han kan hjælpe flere af sine venner, som ønskede at udveksle tanker om det, de lærte fra skrifterne. De kom i kirke og deltog i seminar eller institut, talte ved møderne og deltog i lektionerne. Men de ville også gerne tale med hinanden, de unge imellem. Så de begyndte at læse Mormons Bog i en halv time sammen en gang om ugen, og de begyndte at indbyde andre, især nogle unge, som var mindre aktive. Nu har de læst sammen i flere måneder, det foregår på skift hjemme hos deltagerne.

»Det begyndte med mine venner Larry Roseval fra Wanica Gren og Saffira Zaegelaar fra min egen gren. Men nu er vi otte,« siger Yves. »Vi læser et kapitel, taler om det, bærer vidnesbyrd om det og fortæller om noget, vi har lært i løbet af ugen.«

Disse skriftlæsere har også opmuntret hinanden på andre områder. For eksempel udfordrede de hinanden til at give fastesøndag mere indhold ved at faste i en bestemt hensigt. »Sidste fastesøndag tænkte vi på bestemte mennesker, som er mindre aktive, og så fastede og bad vi om, at de måtte vende tilbage til fuld aktivitet i Kirken,« forklarer Yves.

Missionærvenner

Fuldtidsmissionærer har brug for støtte fra medlemmerne, og det har Yves også gjort noget ved. Han går med dem ud og underviser, så tit han kan. »Jeg elsker at være sammen med missionærerne,« siger han. »Så bliver jeg positiv og glad.«

Missionærerne synes at få det samme ud af at være sammen med ham. Yves skaber en frisk energi, som opløfter alle, og de ved også, at han er villig til at bære vidnesbyrd om sandheden. Yves fylder snart 19, og han er ivrig efter at udføre en fuldtidsmission.

»Lige siden jeg gik i Primary,« siger Yves, »har jeg gentaget 1 Ne 3:7, og jeg har sunget sangen om samme emne. ›Jeg vil gå, jeg vil gøre det, som Herren si’r,‹ så der er ingen tvivl om, hvorvidt jeg vil tage imod kaldelsen eller ej.«¹

Tæller sin velsignelser

Yves hørte først om Kirken, da hans mor blev medlem. Dengang var han syv år gammel, og han blev døbt og bekræftet et år senere. Han er forblevet aktiv, selv i svære tider, som da hans forældre blev skilt, og da familiens hjem blev solgt for at betale af på gæld. Han har udholdt at blive drillet af folk, når han gik i kirke om søndagen i jakkesæt og slips. »Jeg ved, hvorfor jeg klæder mig sådan, når jeg går i kirke, så det generer mig ikke,« siger han. Han har trukket sig bort, når andre har villet lokke ham til at ryge eller drikke. »Jeg har aldrig haft problemer med at sige nej. Lydighed mod visdomsordet giver mig fysisk sundhed og åndelig styrke. Kan de tilbyde mig noget, der er bedre end det?«

Yves har altid været en, der tæller sine velsignelser. Han opmuntrer også andre til at tælle deres velsignelser.

»Når man lærer evangeliet at kende og hører, hvordan man skal adlyde budene,« siger han, »så forstår man bedre og bedre, at vor himmelske Fader ønsker at velsigne os alle. Lykken er ikke at være sej; lykken er at have standarder og efterleve dem. Lykken er at vise Gud og andre taknemlighed for alt det gode i livet.«

At have sådan en indstilling er blot endnu en ting, som Yves kan se er nødvendig. Og derfor har han det så, og han opmuntrer andre til også at have det.

Note

1. Se »Nefis mod«, Børnenes sangbog, s. 64-65.

Hjælp fra bogen

Yves siger, at Mormons Bog har hjulpet ham på mange måder. »Den giver mig en bedre viden om det, der skal ske,« siger han. »Og jeg får svar på evangeliske spørgsmål, når jeg læser om det, der skete for andre mennesker for længe siden.«

Han siger, at Mormons Bog, endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus, hjælper os til bedre at forstå betydningen og hensigten med Bibelen. Han citerer den ottende trosartikel: »Vi tror, at Bibelen er Guds ord, for så vidt som den er rigtigt oversat; vi tror også, at Mormons Bog er Guds ord.«

»Der er taget klare og tydelige ting ud af Bibelen,« siger Yves, »men Mormons Bog udfylder de huller. Man må studere dem begge, så vel som de øvrige skrifter.«

Lær at omgås andre

Surinam, der ligger i den nordlige del af Sydamerika, er et af de lande i verden, som rummer flest forskellige etniske grupper.

De største befolkningsgrupper omfatter ostindere (oprindelig fra Indien), kreoler (oprindelig fra Afrika), javanesere (oprindelig fra Indonesien), marooner (efterkommere af flygtede slaver), indianere (mange fra Carib-stammen) og kinesere. Indbyggerne taler hollandsk (det officielle sprog), engelsk, sranan tongo (et kreolsprog), hindustani, javanesisk og nogle andre dialekter. Surinam opnåede sin uafhængighed i 1975. Inden da var det en hollandsk koloni, og før det britisk.

»I Surinam lærer alle at omgås hinanden,« forklarer Yves. »Det er en stor hjælp, når man forkynder evangeliet, fordi surinamesere er vant til at høre om, hvad andre mennesker tror på.«

Den første dåb i Surinam fandt sted i 1989. I dag er der omkring 700 medlemmer fordelt på seks grene: Blauwgrond, Nickerie, Paramaribo, Tamenga, Uitkijk og Wanica.

Foto: Richard M. Romney.

SYDAMERIKA

Atlanterhavet

Venezuela

Guyana

SURINAM

PARAMARIBO

Fransk Guyana

Brasilien

Mountain High Maps © 1993 Digital Wisdom, Inc.

Ligesom stjernen på Surinams flag lader Yves sit lys skinne for andre. Han underviser sidste dages hellige og andre interesserede i klaverspil. Han mødes også regelmæssigt med sine venner for at studere Mormons Bog.

Yves, der er begejstret for missionering, mindes sammen med sin mor sin dåb og bereder sig på sin egen fuldtidsmission. Han elsker at snakke med medlemmerne efter møderne og besøge det historiske kvarter i Surinams hovedstad Paramaribo.