Du ved det allerede
Jeg havde aldrig tvivlet på, at evangeliet var sandt. Men nu spekulerede jeg på, om det mon var nok.
Ligesom Nefi er jeg født af forældre, som har undervist mig i evangeliet. Min familie havde dagligt skriftstudium og daglige bønner. Jeg lyttede, når min forældre bar vidnesbyrd om Joseph Smith, Mormons Bog og hvert af evangeliets principper. Takket være disse erfaringer tvivlede jeg aldrig på, at evangeliet var sandt.
Men på et vist tidspunkt indså jeg, at skønt jeg var blevet undervist om evangeliet og havde lært af mine forældres gode eksempler og derfor ikke tvivlede på, at Kirken var sand, så havde jeg dog ikke et brændende vidnesbyrd om dens sandhed. Og selv om jeg hele livet havde drømt om at tage på mission, vidste jeg, at jeg var nødt til selv at vide, om evangeliet var sandt.
Kort før jeg fyldte 18, begyndte jeg at deltage i en missionærforberedelsesklasse i menigheden. Jeg begyndte også at føre dagbog.
En dag havde vi en uforglemmelige lektion i missionærforberedelsesklassen. Emnet var »Mormons Bog – hjertet i missioneringen«. Underviseren viste os en film med nogle unge mennesker fra hele verden, som bar vidnesbyrd om Mormons Bog, og den berettede om en ung mand, som havde været usikker på, om han skulle tage på mission, indtil han endelig spurgte Gud.
Derefter bad læreren os om at bære vidnesbyrd. Ånden kunne ikke holdes tilbage. Jeg indså, at Mormons Bog havde velsignet mit liv. Men jeg indså også, at jeg aldrig havde bedt og spurgt Gud, om Mormons Bog var sand, eller om Joseph Smith havde haft sit første syn.
Flere dage senere læste jeg i Mormons Bog og besluttede at sætte Moronis løfte på prøve (se Moro 10:3-5). Jeg knælede og udøste mit hjerte for Gud. Jeg vidste ikke, hvordan svaret ville komme, eller hvornår jeg ville modtage det, men jeg stolede på, at han ville kundgøre det for mig til rette tid.
Da jeg rejste mig, følte mig en trang til at skrive i min dagbog. Jeg slog op i dagbogen og læste mit sidste indlæg, som var fra den foregående søndag efter missionærforberedelsesklassen. Da jeg læste mine egne ord, som beskrev, hvad jeg følte, overmandedes jeg af en fredfyldt følelse, som fyldte hele min krop. Med stærk vished fornemmede jeg disse ord i mit hjerte: »Du ved det allerede. Du ved det allerede.«
Jeg knælede atter og takkede min himmelske Fader, fordi han havde besvaret min bøn. Jeg havde modtaget et svar, der bekræftede det, som jeg havde troet hele mit liv.
Nu kan jeg frimodigt vidne om, at Joseph Smith så Faderen og Sønnen, og at Mormons Bog er sand. Da jeg vidste, at jeg vidste det, kunne jeg udføre en fuldtidsmission i Piura-missionen i Peru. Under min mission så jeg, hvordan Herren besvarer bønner fra dem, der ydmygt søger sandheden. Og det vil jeg altid være taknemlig for.
Illustration: Scott Greer
Dagbog