Hvad slags lærere bør vi da være?
Dersom vi i sandhed ønsker at blive som Frelseren, er vi nødt til at lære at undervise, som han gjorde.
Tad R. Callister, præsident (i midten); John S. Tanner, førsterådgiver (til venstre) og Devin G. Durrant, andenrådgiver (til højre)
Den opstandne Herre var næsten færdig med sit besøg i Amerika. Kort forinden var han steget ned fra himlen for at bringe lys i det mørke, der havde indhyllet nefitternes og lamanitternes land efter hans død. Han havde undervist, vidnet og bedt. Han havde velsignet, udredt spørgsmål og oprettet sin kirke. Nu, hvor han gjorde sig klar til at tage afsked med sine disciple, pålagde han dem et hverv, som helt sikkert må have indgydt dem mod:
»I kender det, som I må gøre i min kirke; for de gerninger, som I har set mig gøre, skal I også gøre …
Hvad slags mænd burde I derfor være? Sandelig siger jeg til jer: Ligesom jeg er« (3 Ne 27:21, 27).
Jesus opfordrede os til at blive, som han er, og et af hans storladne karaktertræk er hans evne til at undervise. Han er Mesterlæreren. For at blive som han er, er vi nødt til at blive mere kærlige lærere, der kan ændre livet for andre ikke blot i kirken, men også i hjemmet. For at blive som han er, bør vi have et brændende ønske i hjertet om at kunne undervise, som han underviste.
Spørgsmål og opfordringer
De tre nefitter, af Gary L. Kapp
Jesus underviste ofte ved hjælp af spørgsmål og opfordringer. Tænk for eksempel på dengang, han tilbragte tid sammen med sine disciple på det amerikanske kontinent. Engang mens de bad, viste Frelseren sig for dem og kom med dette imødekommende og åbne spørgsmål: »Hvad vil I, at jeg skal give jer?« (3 Ne 27:2) Hvad ville I svare, hvis Frelseren stillede jer det spørgsmål?
Disciplene svarede: »Herre, vi vil, at du vil fortælle os det navn, hvorved vi skal kalde denne kirke, for der er mundhuggerier blandt folket angående denne sag« (3 Ne 27:3).
Kristus besvarede deres spørgsmål med et mere: »Har de ikke læst skrifterne, som siger, at I må påtage jer Kristi navn, som er mit navn?« (3 Ne 27:5). Dette spørgsmål mindede hans elever om, at de selv skulle lægge en vis indsats i at besvare deres egne spørgsmål, og at svarene på mangt et spørgsmål kan findes i skriften.
Så opsummerede han ved at minde disciplene om betydningen af sit navn. Hans ord indeholder en opfordring til dem om at handle og et løfte om en velsignelse: »Og den, der påtager sig mit navn og holder ud til enden, han skal blive frelst på den yderste dag« (3 Ne 27:6).
En undervisningsmodel
I disse få, korte vers gav Jesus Kristus os en guddommelig metode til undervisning. Han indledte med et tankevækkende spørgsmål, som var udformet til at afdække elevernes behov. Han afventede og lyttede derefter til deres svar.
Når eleverne havde svaret, hjalp ham dem til at finde det, de søgte, ved at henvise dem til skrifterne.
Til sidst kom han med to opfordringer og stillede en vidunderlig velsignelse i udsigt for dem, der villigt handler på hans opfordringer. Den undervisningsmetode, Kristus anvendte ved denne lejlighed, kan opsummeres i disse fem principper:
1. Stil gode og åbne spørgsmål.
Frelseren sagde: »Hvad vil I, at jeg skal give jer?« Det spørgsmål indbyder til en mangfoldighed af svar. Når vi stiller sådanne spørgsmål, hjælper vi eleverne til at formulere, hvad de ønsker at lære, og vi hjælper dem til at fokusere på de vigtigste ting. Vi involverer dem aktivt i egen læring.
2. Lyt til jeres elever.
Jesus Kristus lyttede, da de sagde: »Herre, vi vil, at du vil fortælle os det navn, hvorved vi skal kalde denne kirke.« Ved at lytte opmærksomt bliver vi bedre i stand til at fokusere på elevernes behov.
3. Brug skrifterne.
Kristus sagde påmindende til sine disciple: »Har de ikke læst skrifterne, som siger, at I må påtage jer Kristi navn, som er mit navn?« Både lærer og elev bør bruge tid i skrifterne i forbindelse med at forberede sig på lektioner. Studium af skriften er en afgørende del af den åndelige forberedelse for både elev og lærer.
4. Tilskynd jeres elever til handling.
Kristus opfordrede sine disciple til at (1) påtage sig sit navn og (2) holde ud til enden. I Forkynd mit evangelium står der: »Du bør sjældent, hvis nogensinde, tale med mennesker eller undervise dem uden at give en opfordring til at gøre noget, som vil styrke deres tro på Kristus.«1 Dette gode råd gælder ikke blot missionærer, men for al undervisning i evangeliet.
5. Mind jeres elever om de lovede velsignelser i forbindelse med lydighed.
Til sidst lovede Jesus Kristus sine elever, at de, som handlede på hans opfordringer, ville »blive frelst på den yderste dag«. Kristus lover os ofte store velsignelser for vores lydighed (se L&P 14:7). Vi kan gøre det samme som undervisere i hans evangelium.
Eksemplet ovenfor viser flere vigtige undervisningsmetoder, som Frelseren gjorde brug af. Derudover anvendte han af og til også lignelser og analogier, når han underviste. Lejlighedsvist udfordrede og irettesatte han endog sine kritikere. Men han underviste altid med kærlighed også til dem, der blev irettesat (se Åb 3:19).
Elsk jeres elever
Elsker du mig mere end de andre? af David Lindsley
Vi må også altid undervise med kærlighed og barmhjertighed, hvis vi vil undervise, som Frelseren gjorde. Kærlighed åbner hjertet hos både lærer og elever, så »begge bliver opbygget og fryder sig sammen« (L&P 50:22).
Et tydeligt eksempel på Frelserens kærlighed til dem, han underviser, finder man i 3 Nefi, hvor han beder for, græder med og velsigner folket. Da han bad til sin Fader for dem, kunne nefitterne føle hans kærlighed: »Ingen kan fatte den glæde, som fyldte vor sjæl på det tidspunkt, vi hørte ham bede til Faderen for os« (3 Ne 17:17).
Han græd af glæde over dem og velsignede dem for deres tro, så stor var hans kærlighed.
»Velsignede er I på grund af jeres tro. Og se nu, min glæde er fuldkommen.
Og da han havde sagt disse ord, græd han« (3 Ne 17:20-21).
Stor kærlighed giver grundlag for stor indlæring. Skriften beretter, at »hans ansigt smilede over dem« og »deres hjerte var åbent, og de forstod i hjertet« (3 Ne 19:25, 33).
Tilskynd jeres elever til at bære vidnesbyrd
Frelseren gav også sine lærlinge mulighed for at bære deres vidnesbyrd. For eksempel »da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: ›Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?‹
De svarede: ›Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.‹
Så spurgte han dem: ›Men I, hvem siger I, at jeg er?‹
Simon Peter svarede: ›Du er Kristus, den levende Guds søn‹« (Matt 16:13-16).
Da Peter havde båret sit vidnesbyrd, udtalte Kristus forunderlige velsignelser over ham:
»Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene.
Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.
Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene« (Matt 16:17-19).
I vore bestræbelser på at blive mesterlige lærere vil vi også ofte stille spørgsmål, som tilskynder eleverne til at bære deres vidnesbyrd, både verbalt og i hjertet. Vi vil opfordre vore elever til at stræbe efter oplevelser, som opbygger deres vidnesbyrd i deres daglige liv. Og hvis atmosfæren i klasseværelset eller hjemmet er forenelig med Ånden, vil vore elever føle sig trygge ved at dele åndelige oplevelser og vidnesbyrd med hinanden.
Lev som I forkynder
Jesus Kristus formanede andre til at gøre de ting, han gjorde (se 3 Ne 27:21) – til at følge ham (se Matt 4:19). Han levede, som han underviste andre i at gøre, og dermed underviste han ved sit eksempel.
Han underviste om at tjene ved at tjene. Det må have været en overvældende lektie for hans disciple, da han vaskede deres fødder! »Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder.
Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer« (Joh 13:14-15).
Han underviste om kærlighed ved at elske. »Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden« (Joh 13:34).
Han underviste om bøn ved at bede. Efter han havde bedt så personligt og ophøjet, at nefitterne ikke kunne optegne det, sagde han: »Og ligesom jeg har bedt blandt jer, således skal I bede i min kirke … Se, jeg er lyset, jeg er et eksempel for jer« (3 Ne 18:16).
Jesus Kristus anviste en måde at undervise på for alle lærere i evangeliet, som ønsker at undervise, som han gjorde. Selvom vi ikke er fuldkomne, som han er, kan vi stræbe flittigt efter at undervise ved måden, vi lever på. Som det lyder i en børnesang, bør lærere være i stand til at sige: »Gør nu, som jeg gør, følg kun efter mig!«2
Undervis på Frelserens måde
Alle undervisere i evangeliet opfordres til at anvende de følgende seks kerneprincipper, som afspejler Frelserens undervisningsmetoder:
1. Elsk dem, I underviser.
-
Hav øje for den enkelte.
-
Fokuser på elevernes behov.
2. Forbered dig åndeligt.
-
Efterlev selv det, I underviser om.
-
Kend til tilgængelige ressourcer.
3. Undervis ved Ånden.
-
Hjælp jeres elever til at genkende Ånden.
-
Vær en lærevillig lærer.
-
Skab et godt læringsmiljø.
4. Opdag evangeliet sammen.
-
Udtryk høje forventninger.
-
Tilskynd jeres elever til at bære vidnesbyrd.
-
Stil gode og åbne spørgsmål.
-
Lyt til jeres elever.
5. Undervis i læresætningerne.
-
Brug skrifterne.
-
Brug historier og eksempler.
-
Lov velsignelser og bær vidnesbyrd.
6. Tilskynd jeres elever til handling.
-
Lad eleverne øve sig, og hjælp dem med det.
-
Følg op på opfordringer.
Når vi anvender disse principper, bliver vi bedre lærere, bedre elever, bedre forældre og bedre til at følge Jesus Kristus. For han befalede os at »undervise hinanden …flittigt« og på en måde, så alle bliver »opbygget af alle« (L&P 88:77, 78, 122). Må dem, vi underviser, få et glimt af Mesterlæreren i os og ikke blot slippe informerede fra oplevelsen, men også transformerede.