Hvorfor er Jesus Kristus vigtig i mit liv?
Når vi forstår alt, hvad Frelseren gør for os, bliver han den vigtigste person i vores liv.
Jeg læste for nylig en blog, hvor forfatteren talte om, hvordan Frelseren spiller en vigtig rolle i hendes daglige liv. Jeg var glad for, at hun var villig til at fortælle om sine følelser, men jeg blev bedrøvet over en læsers respons: »Han har ingen betydning i mit liv – det har han aldrig haft og får det aldrig.«
Den læser kunne ikke være mere galt afmarcheret. Før eller siden står vi alle i behov for Frelseren. Vi begår alle fejl, som vi ikke kan rette: Vi oplever tab, vi ikke kan dække, og vi møder smerte, forfølgelse, tragedier, byrder og skuffelser, som vi ikke selv kan bære.
Den gode nyhed består i, at vi heller ikke er nødt til at håndtere dem alene.
»I et øjebliks svaghed kan vi måske sige: ›Ingen ved, hvordan det er. Ingen forstår det.‹ Men Guds Søn kender og forstår os fuldt ud, for han følte og bar vore personlige byrder«, sagde ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum. »Og på grund af hans altomfattende og evige offer (se Alma 34:14), har han fuldkommen empati og kan udrække sin barmhjertigheds arme.«1
Jesus er vigtig for os, for gennem hans forsoning, lære, håb, fred og eksempel hjælper han os til at ændre vores liv, møde vore prøvelser og gå fremad i tro på vores rejse tilbage mod ham og hans Fader.
Jesus gør omvendelse mulig
En af årsagerne til, at Jesus er så vigtig for dem, der oprigtigt prøver at følge ham, er, at vi alle kommer til kort og står i behov for den omvendelsesgave, der tilbydes takket være forsoningen.
Når vi snubler og falder, ønsker Satan, at vi skal tro, at vi ikke er gode nok til at rejse os igen og komme tilbage på den rette vej. Han ønsker også, at vi glemmer, at evangeliet er et »omvendelsens evangelium« (L&P 13:1; fremhævelse tilføjet). Men vi ved, at »Kristi nåde er virkelig og giver både tilgivelse og lutring til den angrende synder«.2
Kraften i Jesu Kristi forsoning er tilgængelig for os alle, men vi må vælge at lade den virke i vores liv. Forestil jer, at I giver en særlig gave til en ven – noget jeres ven virkelig har brug for, og som I har ofret noget for. Forestil jer så, at jeres ven siger: »Tak, men jeg vil ikke have din gave.« Hvordan ville I føle det?
Når vi ikke lader Jesus hjælpe os til at blive rene gennem omvendelse, afviser vi hans gave.
Jesus underviser i sandhed
Ved en lejlighed, hvor mange af Jesu tilhængere forlod ham, spurgte han de tolv apostle: »›Vil I også gå jeres vej?‹ Simon Peter svarede ham: ›Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord‹« (Joh 6:67-68).
I kan finde Frelserens ord til evigt liv i skrifterne, de levende profeters lærdomme og Helligåndens tilskyndelser. De er en kilde til »glæde i dette liv og evigt liv i den kommende verden«,3 og de vejleder os sikkert tilbage til vor himmelske Fader og vor Frelser.
Hvilke store sandheder belærte Frelseren om? Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, nævnte fire i en generalkonferencetale for nylig:
-
»Vor [himmelske] Fader har givet sine børn den store plan for lykke.«
-
»Gennem … forsoning[en] kan [vi] leve for evigt sammen med vore kære.«
-
»Vi … vil få et herliggjort, fuldkomment og udødeligt legeme, der ikke er bebyrdet med sygdom eller handicap.«
-
»De tårer, vi har grædt af sorg eller tab, vil blive erstattet med uendelig glæde og lykke.«4
Jesus indgyder håb
Når vi møder svære udfordringer, har vi nogle gange svært ved at sætte vores lid til Herren. Men at stole på ham giver os det håb, vi har brug for, når vi møder udfordringer.
Det skete for medlemmer i familien Gatrell, som bor i søster Jean A. Stevens menighed. Søster Stevens, der er førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab, har fortalt, at familien holdt godt fast i evangeliet og deres tempelpagter, da bror Gatrell blev diagnosticeret med kræft. Det gav dem håb i Guds løfter om, at de kunne være sammen igen efter dette liv.
I de svære dage, inden hendes mand gik bort, sagde søster Gatrell: »Jeg ved, at Herren våger over os. Hvis man stoler på Herren, kan man virkelig overvinde alle livets udfordringer.«5
Forsoningens gave giver os håb om evigt lig – et håb, som vi har brug for, når vi møder prøvelser eller vore kære dør.
»Vor kærlige Fader i himlen gav os sin elskede Søn, Jesus Kristus, som gave, som vor Frelser,« sagde præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab. »Den store gave og velsignelse ved Jesu Kristi forsoning udgør en universel arv: Løftet om opstandelse og muligheden for evigt liv til alle, der bliver født.«6
Jesus tilbyder fred
Hvis I nogensinde har stået midt i en naturkatastrofe, været ofre for ondsindet sladder, mødt en udfordring, der ændrede jeres liv, haft et opbrud med en ven eller har stået fast ved det rigtige, så ved I, hvad det vil sige at have brug for Herrens fred. »Frelserens fred,« sagde ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum, »tæmmer verdens hvirvlende vinde.«7
Ved en generalkonference for nylig berettede ældste Andersen om Laurel, der var blevet latterliggjort og kaldt øgenavne, fordi hun havde forsvaret sin holdning til traditionelt ægteskab. Hun lærte, at latterliggørelse sommetider er prisen for »at være tro mod Gud og hans levende profeters lærdomme.«8
Men at stå fast ved sine meninger betyder ikke, at man står alene. Vi kan altid vende os til Freds Fyrsten, når vi føler os alene eller overvældede, kede af det eller bekymrede, bange eller værdiløse. Det gør vi ved at:
-
Bede vor himmelske Fader om at have Ånden med os.
-
Læse Herrens ord i skrifterne og som de er åbenbaret af levende profeter.
-
Komme i templet.
-
Studere om Frelserens liv i kirken og til seminar.
-
Gøre brug af hans forsoning ved at omvende os fra vore synder.
-
Bære vores vidnesbyrd om ham.
Når vi føler Frelserens fred, behøver vi ikke at være forfærdede eller modløse (se Joh 14:26-27).
»Kun Mesteren kender dybden af vore prøvelser, smerte og lidelse,« har præsident Thomas S. Monson sagt. »Kun han tilbyder os evig fred i tider med modgang. Kun han rører vores plagede sjæl med sine trøstende ord.«9
Jesus sætter målestokken
I sin tjenestegerning pegede Jesus ikke blot mod vejen til lykke, han gik forrest. Gennem sit sonoffer fører han os til kærlighed. Gennem sin lære leder han os til evige sandheder. Gennem sit fuldkomne levned fører han os ad lydighedens sti.
»Det største eksempel, der nogensinde har gået på jorden, er vor Frelser, Jesus Kristus. Hans jordiske tjenestegerning var fyldt med undervisning, tjeneste og kærlighed,« har ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum sagt. Frelseren »opfordrer os til at følge sig«, tilføjede han.10
Når vi forstår, at Frelseren muliggør omvendelse og opstandelse, at han lærer os afgørende sandheder, tilbyder håb og fred og er det fuldkomne eksempel, bliver han kernen i vores liv. Og med ham som vores ven har vi modet til at kaste frygten overbord og gå fremad i tro.