Giv den bedste gave
Forfatteren bor i Texas i USA.
Jeg gav min ven den bedste fødselsdagsgave, hun nogensinde havde fået.
Da jeg var 13 år gammel, bad profeten Kirkens medlemmer om at læse Mormons Bog på fem måneder, inden årets udløb, og han lovede velsignelser i den forbindelse. En dag, hvor jeg sad og læste i bussen, kom der en pige ved navn Cynthia og satte sig ved siden af mig og spurgte, hvad det var for en bog. Jeg sagde, at det var Mormons Bog, og at det var en særlig bog. Jeg fortalte, at jeg gerne ville være færdig med at læse den, inden året var omme, så jeg kunne få velsignelserne.
Hun begyndte at stille flere spørgsmål, og jeg sagde, at hun kunne komme hjem til mig, så vi kunne tale mere om det. Hun tog imod min invitation, og vi brugte flere timer de følgende dage på at tale om Mormons Bog og Kirken.
Mandagen efter inviterede jeg hende til familieaften, hvor jeg præsenterede hende for missionærerne. De begyndte at undervise hende, og hun begyndte at komme med i kirke og til alle ungdomsaktiviteterne og øvrige kirkemøder.
Hun besluttede sig for, at hun ville døbes, og med sine forældres tilladelse blev hun døbt på sin fødselsdag det år. Hun sagde, at det var den bedste gave, hun nogensinde havde fået. Hendes mor og søskende kom med til dåben. Hun bad mig om at synge »Guds Ånd som en ild« (Salmer og Sange, nr. 2), og hun bad min far om at døbe sig. Da hun kom op af vandet, omfavnede vi hinanden og græd af glæde. Jeg vil aldrig glemme den dag, for jeg følte en helt utrolig glæde.
Et år efter flyttede min familie væk. Det var svært, for Cynthia og jeg var blevet gode venner og søstre i evangeliet.
Men selv om vi ikke bor tæt på hinanden mere, er vi stadig gode venner. Vi taler ofte sammen i telefonen, og for nylig ringede hun for at fortælle, at hendes mor bliver undervist af missionærerne nu. Det gjorde mig glad, for tidligere var hendes mor ikke interesseret i at modtage undervisning. Cynthia fortalte, at hun håber på, at hun en dag kan komme i kirke med hele sin familie. Hun takkede mig for at præsentere hende for kirken.