2015
Sådan når man evige mål
Januar 2015


Sådan når man evige mål

Fra en tale, der blev holdt på Brigham Young University – Idaho den 11. december 2004.

Teen aged sisters looking at photo albums.

Jeg vil gerne komme med nogle forslag til nogle af de vigtigste mål, man kan sætte sig i livet. De vil give jer glæde i jeres bestræbelser på at opfylde jeres mission på denne jord. Det er evige mål, som kan hjælpe jer til at vende tilbage til jeres Fader i himlen med ære. De lyder:

  1. Gift jer i templet og udvikl evige familieforhold ved bønsomt at finde en balance mellem livets mange facetter, fx familie, videreuddannelse, hobbyer og interesser.

  2. Efterlev jeres religion trofast og lydigt og vær tro mod jeres dåbs- og tempel pagter, og gem altid livets gode ting.

  3. Hold fast i et evigt perspektiv, husk, at de ting, der hører riget til, er evige, og verdens ting er timelige og midlertidige.

  4. Husk at tjene velvilligt livet igennem, og vis altid omsorg for dem, der trænger til jeres kærlighed og anden støtte.

Dette er mål for livet, der både kræver målrettethed og tid at opnå. Men det er ikke nok at sætte sig disse mål, vi må også lægge en plan for at føre dem ud i livet.

Tænk over, hvad I ønsker at opnå i jeres liv i aften eller i morgen, og hvad jeres mål bør være. Brug tid på at skrive dem ned og gennemgå dem i de kommende år. Sæt så lidt tid af til at spørge jer selv, hvad I kan gøre for at opnå de mål i dag, i morgen, i næste uge og de kommende måneder.

Hvordan vælger og definerer man så disse vigtige, evige mål? Og lige så væsentligt, hvordan lægger man en plan for at føre dem ud i livet? Husk, at tiden er en væsentlig – endog afgørende – faktor i jeres planlægning. Det kan virke som om, I har ubegrænset tid til at opnå disse evige ting derfra, hvor I står nu.

Og det er rigtigt, at alle har tid. Men bare fordi tiden går, betyder det ikke, at vi går fremad.

»For se, dette liv er tiden for menneskene at berede sig til at møde Gud, ja, se dette livs dag er dagen for menneskene at udføre deres arbejde« (Alma 34:32).

Hemmeligheden er klogt at vælge de aktiviteter, som vil hjælpe os til at opnå vore guddommeligt inspirerede mål, og derpå have karakterstyrke og tro nok til at se bort fra det, der kan distrahere eller afholde os fra vores evige bestemmelsessted.

Jeg vidner om, at jeres tid på jorden vil være tilstrækkelig til at opnå det, I forbereder jer på, og til at udføre jeres livs mission – hvis I anvender tiden klogt. Og der findes ingen bedre tid til at gøre det end nu, hvor I er unge (se Alma 37:35).