Modet til at gifte sig
Forfatteren bor i Stockholm i Sverige.
Jeg lærte, hvordan jeg bruger min handlefrihed til netop at handle frem for at være genstand for handling, da jeg traf den vigtigste beslutning i mit liv.
Til venstre: Foto: Galina Peshkova; til højre: Fotoillustration: Olena Kyrian/iStock/Thinkstock
Da jeg vendte hjem til Sverige efter min mission, kæmpede jeg lang tid med det næste trin i mit liv – tempelægteskab. Ånden bekræftede, at jeg var nødt til at stifte familie for at blive det menneske, jeg var nødt til at blive. Selvom jeg følte, at jeg havde fundet min evige partner, og at Herren godkendte mit valg, fokuserede jeg så meget på, at dette var den vigtigste beslutning i mit liv, at min tro vaklede. Min kæreste, Evelina, og jeg aftalte et tidspunkt for vores tempelbesegling, bookede en bryllupsrejse og købte forlovelsesringe, inden vi rent faktisk blev forlovede, fordi jeg var så bange for at forpligte mig. Jeg ønskede, at vor himmelske Fader befalede mig at gifte mig med Evelina, fordi jeg frygtede at kunne blive holdt ansvarlig, hvis ægteskabet ikke holdt. Frygt og afsporede bønner paralyserede mig, og jeg kunne ikke træffe en beslutning.
Handlefrihed – Herrens måde
Til sidste gjorde Helligåndens tilskyndelser udslaget, da jeg slog op på Lære og Pagter 58:26-29: »For se, det er ikke passende, at jeg giver befaling i alt; for den, som skal tvinges i alle situationer, han er … lad …
Menneskene bør være ivrigt engageret i en god sag og gøre meget af egen fri vilje og udvirke megen retfærdighed;
for i sig har de den kraft, hvorved de kan handle på egne vegne …
Men den, der ikke gør noget, førend han bliver befalet dertil, og som modtager en befaling med tvivlende hjerte og er lad til at holde den, han er fordømt.«
Da jeg tænkte over disse vers, fik jeg en forståelse af, hvilken rolle handlefriheden spiller i vor himmelske Faders plan, og det ændrede min tankegang og gav mig mod til at gå fremad. Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at hvis vi modtager inspireret vejledning ved blot at spørge, vil vi gå glip af »den afgørende personlige udvikling[, der] kommer, når [vi] kæmper for at lære, hvordan [vi] bliver vejledt af Ånden.«1
Kraft til at gå fremad
Jeg besluttede mig således for at udøve min tro og træffe en beslutning, og Herren velsignede mig med tillid til, at jeg havde evne til at beslutte mig. Jeg indså, at jeg måtte være »ivrigt engageret … og gøre meget af egen fri vilje« – det omfattede også at blive forlovet. Herren opfordrer os til at bruge vores kraft til at handle og selv tage ansvaret for os. Brugen af denne kraft er afgørende for vores tilværelse.
Jeg tror, at Herren er mere ivrig efter at se os udøve vores handlefrihed, end han er efter at se os altid træffe fuldkomne beslutninger. Han har dog givet os de nødvendige redskaber til at træffe gode valg, især når det gælder valget af ægtefælle. Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) sagde engang: »Følelser må ikke fuldstændigt afgøre beslutninger, men sindet og hjertet, styrket af faste, bøn og alvorlig overvejelse, vil give den største mulighed for ægteskabelig lykke. Det medfører, at man må ofre, dele og udøve stor uselviskhed.«2
Vi har endda vejledning i skriften til, hvordan vi modtager åndelige bekræftelser: »Du må gennemtænke det i dit sind; dernæst må du spørge mig, om det er rigtigt, og hvis det er rigtigt, vil jeg bevirke, at det brænder i brystet på dig, således skal du føle, at det er rigtigt.
Men hvis det ikke er rigtigt, får du ikke sådanne følelser, men dine tanker bliver uklare« (L&P 9:8-9). Men det er ikke os alle, der oplever en brænden i brystet, når Herren bekræfter noget åndeligt for os. Vi må alle lære at genkende vores egen særlige måde at modtage disse bekræftelser på.3 Ved at gøre det vil vi kunne opnå tro på vores evne til at træffe beslutninger.
Vor himmelske Fader vidste, hvad mit hjerte, min sjæl og mit sind havde brug for. Han gav mig disse sandheder, og det gjorde hele forskellen. Evelina og jeg blev gift. Vi har nydt et lykkeligt familieliv i adskillige år nu, og vi har fået tre smukke børn. Jeg er Herren så taknemlig for mit vidnesbyrd om handlefriheden og den rolle, den spiller i livets vigtigste afgørelser.