Ældste Adilson de Paula Parrella
Generalautoritet og halvfjerdser
Da ældste Adilson de Paula Parrella var otte år gammel, begyndte missionærerne at undervise hans familie om Joseph Smith og evangeliets gengivelsen.
»Selv som barn var jeg ikke i tvivl om, at Joseph Smith havde set Gud og Jesus Kristus,« fortalte ældste Parrella, der blev opretholdt som generalautoritet og halvfjerdser den 1. april 2017. »Jeg har aldrig tvivlet på det siden dengang.«
Ældste Parella blev født i 1962 i Guarujá i Brasilien ved kysten til Atlanterhavet nær São Paulo som søn af Fioravante og Vany de Paula Parrella.
Begge hans to ældre brødre var på mission. Både eksemplet fra dem og fra en kærlig biskop Angelino Borges de Freitas, der lærte ham, hvordan han skulle bære Det Aronske Præstedømme, gav ham et ønske om at tjene på en fuldtidsmission. At være missionær forstærkede i ham »realiteten om Gud og hans Søn og om, at vi alle er Guds børn.«
Da ældste Parella havde været på mission i Porto Alegre-missionen i Brasilien, gik han på Brigham Young University i Provo i Utah, hvor han fik en bachelor i kommunikation og en kandidatgrad i erhvervsøkonomi. Han arbejdede som administrerende direktør for Kodak Polychrome Graphics og som partner i Korn Ferry International. Senest var han partner i Caldwell Partners.
Han blev gift med Elaine Finholdt i december 1988 i templet i São Paulo i Brasilien. De har fem sønner.
Ældste Parella har tjent som grenspræsident, biskop, højrådsmedlem, rådgiver i et stavspræsidentskab, områdehalvfjerdser og præsident for Belo Horizonte-missionen i Brasilien fra 2009 til 2012.
Lige siden han mødte missionærerne, har hans liv været en rejse for at forstå de følelser, som han oplevede som otteårig. Det at gå i kirke, fortsætte med at lære Guds ord og stræbe efter at efterleve befalingerne har hjulpet til at udvide hans syn fra det glimt af sandhed, han fik som barn. »Dette er i sandhed Guds rige på jorden,« sagde han.