2017
Ældste Taniela B. Wakolo
May 2017


Ældste Taniela B. Wakolo

Generalautoritet og halvfjerdser

Elder Taniela B. Wakolo

Ældste Taniela B. Wakolo har siden sin dåb i marts 1994 viet hver dag af sit liv til at tjene Herren.

Ældste Wakolo blev født i 1967 på denne lille ø Lomaloma i Lau i Fiji som søn af Taniela Vosa og Temalesi Buadromo Wakolo, han var den yngste af seks børn. »Jeg voksede op i et meget ydmygt hjem, men vi var rige i form af den kærlighed, vi havde til hinanden,« fortalte han.

Da ældste Wakolo var 12 år, forlod han sine forældres hjem for at gå på kostskole med flere end 500 unge mænd i alderen 12 til 19. »Det var et godt sted for mig at lære,« sagde han. »Det var der, jeg lærte selvdisciplin.«

Han datede i over et år Anita Herberta Moimoi, der var blevet omvendt til Kirken kort tid før. De blev gift den 22. august 1987 i Suva i Fiji.

Omvendelse kom ikke med det samme for ældste Wakolo, og i løbet af de første otte år af deres ægteskab mødtes han med mange missionærer. »Jeg har gennemgået [missionær]lektionerne fire gange på otte år,« fortalte han. »Jeg har 24 missionærer.«

Det var et enkelt spørgsmål fra en af de missionærer om Kirkens navn, der ændrede hans mening om dåb. »Kirken må navngives efter dens ejer,« sagde han. »Det var sandt for mig.«

Ældste Wakolo og hans hustru blev beseglet i templet i Nuku’Alofa i Tonga i 1995. De har to børn.

Muligheder for at tjene fulgte hurtigt efter hans dåb. To uger efter sin dåb blev han kaldet til Unge Mænds præsidentskab i menigheden og til at undervise i seminar sammen med sin hustru. Mindre end et år senere accepterede han kaldet om at tjene som grenspræsident. Han har siden tjent som rådgiver i et stavspræsidentskab, stavspræsident og områdehalvfjerdser. Da han blev kaldet som generalautoritet og halvfjerdser, præsiderede han over Little Rock-missionen i Arkansas.

Ældste Wakolo har studeret ledelse og offentlig administration og har en kandidatgrad i ledelse. Senest var han leder for Kirkens servicecenter i Fiji.