Og dette er det evige liv
Ældste C. Scott Grow
De Halvfjerds
Gud kender jer og indbyder jer til at kende ham.
Jeg taler til jer, den opvoksende generation, unge og unge voksne, enlige og gifte, I, der er de kommende ledere i Herrens kirke. Med al den ugudelighed, kaos, frygt og forvirring, der findes i verden i dag, taler jeg til jer med tydelighed om storslåetheden og velsignelsen ved at lære Gud at kende.
Jesus Kristus underviste i mange sandheder, der forklarer Faderens plan for lykke og jeres plads i den. Jeg vil fokusere på to af disse for at hjælpe jer til at forstå jeres identitet som et Guds barn samt kende jeres formål i dette liv.
For det første: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«1
Og for det andet: »Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.«2
Hav disse sandheder i jeres tanker, for de forklarer hvorfor, mens jeg vil forsøge at beskrive, hvordan I og os alle kan lære Gud at kende.
Kend ham gennem bøn
Mine unge venner, vi kan begynde at lære Gud at kende gennem bøn.
Den 7. april 1829 begyndte den 22-årige Oliver Cowdery at arbejde som skriver for den 23-årige Joseph Smith. De var unge – ligesom jer. Oliver bad om en bekræftelse fra Gud vedrørende genoprettelsen og sin rolle i den. Som svar modtog han følgende åbenbaring:
»Se, du ved, at du har adspurgt mig, og jeg oplyste dit sind …
ja, jeg fortæller dig det, for at du kan vide, at der ikke er nogen anden end Gud, som kender dine tanker og dit hjertes hensigter …
Hvis du ønsker et yderligere vidnesbyrd, så læg dig den nat på sinde, da du råbte til mig i dit hjerte …
Gød jeg ikke fred i dit sind angående sagen? Hvad større vidnesbyrd kan du få end et fra Gud?«3
Når I beder med tro, vil I mærke Guds kærlighed, når hans Ånd taler til jeres sjæl. Uanset hvor alene eller usikre I til tider kan føle jer, så er I ikke alene i denne verden. Gud kender jer personligt. Når I beder, så vil I komme til at lære ham at kende.
Kend ham gennem skriftstudie
Når I studerer skrifterne, vil I ikke blot lære om Frelseren, men I kan faktisk komme til at lære Frelseren at kende.
I april 1985 talte ældste Bruce R. McConkie ved generalkonferencen – blot 13 dage før han døde. Han afsluttede med dette vidnesbyrd:
»Jeg er et af hans vidner, og en dag i fremtiden skal jeg mærke naglegabene i hans hænder og fødder, og jeg skal bade hans fødder med mine tårer.
Men jeg vil ikke vide med større sikkerhed, end jeg gør nu, at han er Guds almægtige Søn, at han er vor Frelser og Forløser, og at frelse kommer i og ved hans forsonende blod og på ingen anden måde.«4
De af os, der hørte ældste McConkie tale den dag, har aldrig glemt det, vi følte. Da han begyndte sin tale, fortalte han, hvorfor hans vidnesbyrd var så stærkt. Han sagde:
»Når jeg taler om alt dette vidunderlige, anvender jeg mine egne ord, selv om I måske tror, at det er skriftens ord …
Det er sandt, at de først blev forkyndt af andre, men de er nu mine, for Guds Hellige Ånd har båret vidnesbyrd for mig om, at de er sande, og det er nu, som havde Herren åbenbaret dem til mig for allerførste gang. Jeg har derved hørt hans røst og kender hans ord.«5
Når I studerer og grunder over skrifterne, så vil I også høre Guds røst, kende hans ord og lære ham at kende. Gud vil åbenbare sine evige sandheder til jer personligt. Disse læresætninger og principper vil blive en del af, hvem I er, og de vil strømme ud fra selve jeres sjæl.
Udover personligt studium er det vigtigt at studere skrifterne som familie.
I vores hjem ønskede vi, at vores børn skulle lære at genkende Åndens røst. Vi tror, at det skete, da vi hver dag som familie studerede Mormons Bog. Vores vidnesbyrd blev styrket, mens vi talte om hellige sandheder.
Skriftstudium blev den kanal, hvorigennem Ånden kunne give os hver især en skræddersyet vejledning. Når I dagligt studerer skrifterne, alene og med jeres familie, så vil I lære at genkende Åndens røst, og I vil lære Gud at kende.
Kend ham ved at gøre hans vilje
Udover at bede og studere skrifterne skal vi også gøre hans vilje.
Frelseren er vores fuldkomne eksempel. Han sagde: »For jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.«6
Da den opstandne Frelser viste sig for nefitterne, sagde han: »Se, jeg er verdens lys og liv; og jeg har drukket af det bitre bæger, som Faderen har givet mig, og har herliggjort Faderen ved at påtage mig verdens synder, hvorved jeg har underkastet mig Faderens vilje i alt fra begyndelsen.«7
I og jeg gør Faderens vilje ved at ære vores pagter, adlyde befalingerne og tjene Gud og vores næste.
Min hustru, Rhonda, og jeg har forældre, der er helt almindelige mennesker, sikkert meget ligesom jeres forældre. Men en ting, som jeg elsker ved vores forældre, er, at de har viet deres liv til at tjene Gud, og de lærte os at gøre det samme.
Da Rhondas forældre havde været gift i blot et par år, blev hendes 23-årige far kaldet til at tage på en fuldtidsmission. Han forlod sin unge hustru og deres 2-årige datter. Derpå blev hans hustru kaldet til at tjene sammen med ham i de sidste syv måneder af hans mission, mens de efterlod deres datter hos nogle slægtninge.
Nogle få år senere havde de fire børn og flyttede til Missoula i Montana, så hendes far kunne gå på universitetet. De havde dog kun været der i et par måneder, da præsident Spencer W. Kimball og ældste Mark E. Petersen kaldte min svigerfar til at være den første præsident for den nyligt dannede Missoula Stav. Han var kun 34. Ideen om universitetet blev droppet, da han søgte at gøre Herrens vilje og ikke sin egen.
Mine forældre har tjent som tempeltjenere i mere end 30 år – far som besegler og mor som tempeltjener. De har også været på fem fuldtidsmissioner: til Riverside i Californien, Ulaanbaatar i Mongoliet, Nairobi i Kenya, templet i Nauvoo i Illinois og templet i Monterrey i Mexico. I Mexico arbejdede de hårdt for at lære et nyt sprog, hvad der ikke er let, når man er 80 år gammel. Men de søgte efter at gøre Herrens vilje snarere end at forfølge deres egne ønsker i livet.
Til alle sådanne trofaste sidste dages hellige rundt om i hele verden gentager jeg de ord, der blev talt af Herren til profeten Nefi: »Velsignet er du … for det, som du har gjort … med utrættelighed … [for du] har ikke søgt at redde dit eget liv, men har søgt min vilje og at holde mine befalinger.«8
Når vi søger at gøre Herrens vilje ved trofast at tjene ham og vores medmennesker, kan vi mærke hans godkendelse og virkelig lære ham at kende.
Kend ham ved at blive som ham
Frelseren fortæller os, at den allerbedste måde at lære Gud at kende på er ved at blive ligesom ham. Han sagde: »Hvad slags mænd burde I derfor være? Sandelig siger jeg til jer: Ligesom jeg er.«9
Værdighed er afgørende for at blive ligesom ham. Han befalede: »[Helliggør] jer; ja, gør hjertet rent og rens hænderne … så jeg kan gøre jer rene.«10 Når vi begynder at gå på stien for at blive mere som ham, omvender vi os og modtager hans tilgivelse, og han renser vores sjæl.
For at hjælpe os, når vi arbejder os fremad mod Faderen, har Herren givet os dette løfte: »Hver sjæl, der aflægger sine synder og kommer til mig og påkalder mit navn og adlyder min røst og holder mine befalinger, skal se mit ansigt og vide, at jeg er.«11
Frelseren vil gennem vores tro på sit sonoffer rense os, helbrede os og gøre os i stand til at kende ham ved at blive ligesom ham. Mormon underviste: »Bed til Faderen med hjertets hele styrke … så I kan blive Guds sønner [og døtre], så vi, når han viser sig, vil være som han.«12 Når vi stræber efter at blive som Gud, kan han gøre os til mere, end vi nogensinde selv kunne.
Kend ham ved at følge mentorer
For at hjælpe os i vores stræben har Gud givet os rollemodeller og mentorer. Jeg vil gerne fortælle, hvad jeg føler for en af mine, ældste Neal A. Maxwell. Han søgte altid efter at underkaste sig Faderens vilje i sine bestræbelser på at blive ligesom Gud.
For mere end 20 år siden delte han sine følelser med mig, lige efter at han var blevet diagnosticeret med kræft. Han sagde: »Jeg vil være med på holdet, på denne side [af sløret] eller den anden side. Jeg vil ikke sidde på bænken. Jeg vil spille med i kampen.«13
I de næste par uger tøvede han med at bede Gud om at helbrede ham. Han ønskede blot at gøre Guds vilje. Hans hustru, Colleen, påpegede, at Jesu første ord i Getsemane have var: »Hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi.« Først da sagde Frelseren: »Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.«14 Hun tilskyndede ældste Maxwell til at følge Frelserens eksempel og bede om hjælp og derpå underkaste sig Guds vilje, hvilket han gjorde.15
Efter at have gennemgået omfattende og invaliderende behandlinger var han helt og aldeles tilbage »i spillet«. Han tjente i yderligere syv år.
I de følgende år havde jeg adskillige opgaver sammen med ham. Jeg følte hans venlighed, barmhjertighed og kærlighed. Jeg bevidnede hans øgede, åndelige forædling gennem hans konstante lidelse og fortsatte tjeneste, mens han stræbte efter at blive ligesom Frelseren.
Den ultimative rollemodel og mentor, som er tilgængelig for os alle, er vor Herre og Frelser, Jesus Kristus, som sagde: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.«16 »Kom så og følg mig!«17
Mine unge brødre og søstre, at lære Gud at kende er et projekt, der varer livet ud. »Og dette er det evige liv, at [vi] kender … den eneste sande Gud, og ham, [Faderen] har udsendt, Jesus Kristus.«18
»Skal vi ikke gå videre, hvad angår så stor en sag? … Fat mod, [mine unge venner], og videre, videre frem til sejr!«19
Gud kender jer og indbyder jer til at kende ham. Bed til Faderen, studér skrifterne, søg efter at gøre Guds vilje, stræb efter at blive ligesom Frelseren og følg retskafne mentorer. Når I gør det, så vil I lære Gud og Jesus Kristus at kende, og I vil arve evigt liv. Det er min invitation til jer som et ordineret vidne om dem. De lever. De elsker jer. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.