Guddommen og frelsesplanen

Ældste Dallin H. Oaks

De Tolv Apostles Kvorum

Fordi vi har sandheden om Guddommen og vores forhold til dem, har vi det ultimative kort over vores rejse gennem jordelivet.

I.

Vores første trosartikel siger: »Vi tror på Gud, den evige Fader, på hans Søn, Jesus Kristus, og på Helligånden.« Vi står sammen med andre kristne i denne tro på en Fader og en Søn og en Helligånd, men det, som vi tror på vedrørende dem, er anderledes end andres overbevisning. Vi tror ikke på det, som den kristne verden kalder læren om den hellige Treenighed. Joseph Smith så i sit første syn to særskilte personer, to væsener, og tydeliggjorde derved, at den på den tid fremherskende overbevisning om Gud og Guddommen ikke var sand.

I modsætning til overbevisningen om, at Gud er et uforståeligt og ukendt mysterium, så er sandheden, at Guds beskaffenhed og vores forhold til ham er noget, vi kan lære om, og er nøglen til alt andet i vores lære. I Bibelen står Jesu store ypperstepræstelige bøn, hvor han erklærede, at »dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus« (Joh 17:3).

Bestræbelsen på at kende Gud og hans værk begyndte før jordelivet, og den vil ikke blive afsluttet her. Profeten Joseph Smith sagde: »Det vil vare længe, efter at man er gået gennem sløret, før man har lært [alle ophøjelsens principper].«¹ Vi bygger på kundskaben, vi opnåede i den førjordiske åndeverden. Profeten Esajas erklærede, som der står i Bibelen, da han prøvede at undervise israelitterne i Guds beskaffenhed og Guds forhold til sine børn:

»Med hvem vil I sammenligne Gud? Hvad vil I sætte op til sammenligning med ham? …

Ved I det ikke? Hører I det ikke? Er det ikke fortalt jer fra begyndelsen? Har I ikke indset det fra jordens grundlæggelse?« (Es 40:18, 21).

Vi ved, at de tre medlemmer af Guddommen er adskilte og særskilte personer. Vi ved dette fra de instruktioner, som profeten Joseph Smith er kommet med: »Faderen har et legeme af kød og knogler ligeså håndgribeligt som menneskets; Sønnen ligeså; men Helligånden har ikke et legeme af kød og knogler, men er en person, der består af ånd. Hvis det ikke var således, kunne Helligånden ikke bo i os« (L&P 130:22).

Profeten Joseph forklarede følgende om Gud Faderens højere stilling i Guddommen såvel som de forskellige roller, de hver især har:

»Alle, der havde set himlen åbne sig, [ved], at der er tre personer i himlen, som besidder magtens nøgler, og at én præsiderer over dem alle …

Disse personer … kaldes den første Gud, Skaberen; den anden Gud, Forløseren; og den tredje Gud, Vidnet.

Det er Faderens ansvarsområde at præsidere som den øverste eller som præsident, Jesus som Mellemmand og Helligånden som vidne.«²

II. Planen

Vi forstår vores forhold til Guddommens medlemmer ud fra det, der er åbenbaret om frelsesplanen.

Spørgsmål som: »Hvor kommer vi fra?« »Hvorfor er vi her?« og »Hvor skal vi hen?« bliver besvaret i det, som skrifterne kalder »den store frelsesplan«, »den store plan for lykke« eller »forløsningsplanen« (Alma 42:5, 8, 11). Jesu Kristi evangelium er central for denne plan.

Som Guds åndelige børn ønskede vi i en tilværelse, der lå før jordelivet, at opnå evigt liv, men vi havde udviklet os så langt, vi kunne, uden en jordisk oplevelse i et fysisk legeme. For at give os denne oplevelse præsiderede vor himmelske Fader over skabelsen af denne verden, hvor vi, uden nogen erindring om, hvad der gik forud for vores fødsel til jorden, kunne bevise vores villighed til at holde hans bud og få erfaring og vokse gennem de andre udfordringer i jordelivet. Men i løbet af den jordiske oplevelse, og på grund af vores første forældres fald, ville vi opleve åndelig død ved at blive afskåret fra Guds nærhed, blive tilsølet af synd og blive underlagt fysisk død. Faderens plan tog højde for og sørgede for måder til at overvinde alle disse forhindringer.

III. Guddommen

Når vi kender formålet med Guds store plan, kan vi nu overveje de roller, de tre medlemmer af Guddommen hver især har i den plan.

Vi begynder med en lærdom fra Bibelen. Da apostlen Paulus afsluttede sit andet brev til korintherne, kom han med denne næsten henkastede henvisning til Guddommen med Faderen, Sønnen og Helligånden: »Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab³ være med jer alle!« (2 Kor 13:13).

Dette skriftsted i Bibelen repræsenterer Guddommen og henviser til Gud Faderens altomfattende og motiverende kærlighed, Jesu Kristi barmhjertige og frelsende mission og Helligåndens fællesskab.

Gud Faderen

Det hele begynder med Gud Faderen. Skønt vi ved forholdsvis lidt om ham, så er det, vi ved, afgørende for forståelsen af hans højeste stilling, vores forhold til ham og hans rolle med at føre opsyn med frelsesplanen, skabelsen, og hvad der ellers fulgte.

Som ældste Bruce R. McConkie skrev lige før sin død: »I den sidste og endelige betydning af ordet, så er der kun en sand og levende Gud. Han er Faderen, den almægtige Elohim, det allerhøjeste væsen, universets skaber og hersker.«⁴ Han er Gud og Fader til Jesus Kristus, såvel som til alle os. Præsident David O. McKay sagde, at »den første grundlæggende sandhed, som Jesus Kristus var fortaler for, var denne, at bag alt, over alt og gennem alt er Gud Faderen, himlens og jordens Herre.«⁵

Det, som vi ved om Gud Faderens beskaffenhed, er hovedsageligt det, som vi kan lære af hans enbårne Søns, Jesu Kristi, tjenestegerning og lærdomme. Som ældste Jeffrey R. Holland har sagt, så var et af de altoverskyggende formål med Jesu tjenestegerning at åbenbare for menneskene, »hvad Gud, vor Evige Fader er … at åbenbare sin Faders, vor himmelske Faders, sande natur, og gøre det personligt for os.«⁶ Bibelen indeholder et apostolsk vidnesbyrd om, at Jesus var sin Faders væsens »udtrykte billede« (Hebr 1:3), hvilket blot uddyber Jesu egne lærdomme om, at »den, der har set mig, har set Faderen« (Joh 14:9).

Gud Faderen er Fader til vores ånd. Vi er hans børn. Han elsker os, og alt, hvad han gør, er til vores evige gavn. Han er ophavsmanden til frelsesplanen, og det er ved hans kraft, at hans plan opnår sine formål, der er hans børns endelige herlighed.

Sønnen

For folk på jorden er det mest synlige medlem af Guddommen Jesus Kristus. En storslået doktrinær udtalelse af Det Første Præsidentskab i 1909 erklærede, at han »var den førstefødte blandt alle Guds sønner – den første enbårne i ånden, og den eneste enbårne i kødet«.⁷ Sønnen, den største af alle, blev valgt af Faderen til at udføre Faderens plan – at udøve al Faderens magt til at skabe utallige verdener (se Moses 1:33) og frelse Guds børn fra døden ved sin opstandelse og fra synd ved sin forsoning. Dette himmelske offer kaldes i sandhed »den centrale handling i hele menneskets historie«.⁸

Ved de enestående og hellige lejligheder, hvor Gud Faderen personligt præsenterede Sønnen, sagde han: »Det er min elskede søn. Hør ham!« (Mark 9:7; se også Luk 9:35; 3 Ne 11:7; JS–H 1:17). Det er derfor Jesus Kristus, Jahve, Herren, Israels Gud, der taler til og gennem profeterne.⁹ Således er det, at da Jesus viste sig for nefitterne efter sin opstandelse, præsenterede han sig selv som »hele jordens Gud« (3 Ne 11:14). Således er det, at Jesus ofte taler til Mormons Bogs profeter og til de sidste dages hellige som »Faderen og Sønnen«, en titel, der er forklaret i Det Første Præsidentskabs og De Tolvs Kvorums inspirerede redegørelse for blot 100 år siden.¹⁰

Helligånden

Det tredje medlem af Guddommen er Helligånden, den hellige Ånd, Herrens Ånd og Talsmanden. Han er det medlem af Guddommen, der er formidler af personlig åbenbaring. Som en person, der består af ånd (se L&P 130:22), kan han dvæle i os og udføre sin vigtige rolle som kontaktled mellem Faderen og Sønnen og Guds børn på jorden. Mange skrifter underviser om, at hans mission er at vidne om Faderen og Sønnen (se Joh 15:26; 3 Ne 28:11; L&P 42:17). Frelseren lovede os, at Talsmanden ville lære os alt, minde os om alt og vejlede os i sandheden (se Joh 14:26; 16:13). På denne måde hjælper Helligånden os til at skelne mellem sandhed og løgn, vejleder os i vores store beslutninger og hjælper os gennem jordelivets prøvelser.¹¹ Han er også midlet, hvorved vi bliver helliggjort, det vil sige renset og lutret for synd (se 2 Ne 31:17; 3 Ne 27:20; Moro 6:4).

IV.

Så, hvordan hjælper en forståelse af denne himmelske åbenbarede lære om Guddommen og frelsesplanen os med de udfordringer, vi har nu?

Fordi vi har sandheden om Guddommen og vores forhold til dem, om formålet med livet og beskaffenheden af vores evige skæbne, har vi det ultimative kort over og forsikring til vores rejse gennem jordelivet. Vi ved, hvem vi tilbeder, og hvorfor vi tilbeder. Vi ved, hvem vi er, og hvad vi kan blive (se L&P 93:19). Vi ved, hvem der gør det hele muligt, og vi ved, hvad vi skal gøre for at nyde de uovertrufne velsignelser, der kommer gennem Guds frelsesplan. Hvordan ved vi alt dette? Vi ved det på grund af Guds åbenbaringer til sine profeter og til os hver især.

At opnå det, som apostlen Paulus beskrev som »en vækst, som kan rumme Kristi fylde« (Ef 4:13), kræver langt mere end at opnå kundskab. Det er ikke engang nok for os at blive overbevist om evangeliet, vi skal handle og tænke således, at vi bliver omvendt af det. I modsætning til verdens institutioner, som lærer os at vide noget, så udfordrer frelsesplanen og Jesu Kristi evangelium os til at blive noget.

Som præsident Thomas S. Monson fortalte os ved sidste generalkonference:

»Jesus Kristus, vor Frelser, er afgørende for [frelses]planen. Uden hans sonoffer ville alt være tabt. Det er imidlertid ikke nok blot at tro på ham og hans mission. Vi er nødt til at arbejde og lære, søge og bede, omvende og forbedre os. Vi må kende Guds love og efterleve dem. Vi må modtage hans frelsende ordinancer. Kun ved at gøre dette vil vi opnå sand og evig lykke …

Fra min sjæls inderste og i al ydmyghed,« sagde præsident Monson, »vidner jeg om den store gave, som er vor Faders plan for os. Det er den eneste fuldkomne vej til fred og lykke, både her og i den tilkommende verden.«¹²

Jeg tilslutter mig vores elskede profet og præsidents vidnesbyrd. Jeg vidner om, at vi har en himmelsk Fader, der elsker os. Jeg vidner om, at vi har Helligånden, der vejleder os. Og jeg vidner om Jesus Kristus, vor Frelser, der gør det hele muligt. I Jesu Kristi navn. Amen.