Til venner og undersøgere af Kirken

Ældste Joaquin E. Costa

De Halvfjerds

Hvis I betaler prisen for åbenbaring, søger at være ydmyge, læser, beder og omvender jer, vil himlene åbne sig, og I vil vide, at Jesus er Kristus.

En fredag eftermiddag, den 16. september 1988, i kirkebygningen for Vicente López Menighed i Buenos Aires i Argentina blev jeg døbt som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. En meget god ven, Alin Spannaus, døbte mig den dag, og jeg følte mig glad, lettere og ivrig efter at lære mere.

I dag vil jeg gerne fortælle om nogle af de lektier, jeg har lært på min vej til dåben – lektier, jeg håber vil hjælpe dem af jer, der lytter og ikke er medlemmer af Kirken. Jeg beder for, at jeres hjerte vil blive rørt af Ånden, ligesom mit blev.

For det første, mød missionærerne

Hvorfor ville en person uden tungtvejende problemer, behov eller spørgsmål være interesseret i at mødes med missionærerne og lytte til deres lektioner? I mit tilfælde var det kærlighed – kærlighed til en pige, en pige, der hed Renee. Jeg blev forelsket i hende, og jeg ville giftes med hende. Hun var anderledes og havde standarder, der var anderledes end de fleste unge kvinder, jeg kendte. Men jeg faldt for hende og friede til hende – og hun sagde nej!

Jeg var forvirret. Jeg syntes, jeg var en god fangst! Jeg var pæn, 24 år, universitetsuddannet og havde et godt job. Hun talte om sine mål – om at gifte sig med en, der kunne tage hende til templet, om at have en evig familie – og hun afviste mit tilbud. Jeg ville gerne fortsætte forholdet, så jeg gik med til at lytte til missionærerne. Er det en god grund til at mødes med missionærerne? Det var det for mig.

Da jeg mødtes med missionærerne, forstod jeg først ikke meget af det, som de sagde, og for at være ærlig har jeg sikkert ikke lyttet så godt efter. Mit hjerte var lukket for en ny religion. Jeg ville bare bevise, at de tog fejl og vinde tid for at overbevise Renee om alligevel at gifte sig med mig.

I dag har mine børn tjent og tjener på mission, og jeg forstår det offer, som disse unge mænd og unge kvinder yder for at undervise om Jesu Kristi evangelium. Nu ville jeg ønske, at jeg havde lyttet mere efter ældste Richardson, ældste Farrell og ældste Hyland, de vidunderlige missionærer, der underviste mig.

Så fra min første lektie siger jeg til jer, venner og undersøgere af Kirken: Når I mødes med missionærerne, så tag dem alvorligt, de giver vigtige år af deres liv for jeres skyld.

For det andet, gå i kirke

Første gang jeg deltog i et kirkemøde, hørte jeg mange ord, der ikke gav mening for mig. Hvem er bikubepigerne? Hvad var Det Aronske Præstedømme? Hjælpeforeningen?

Hvis dette er første gang, I har været med til et kirkemøde, og I er forvirrede over noget, I ikke forstår, så vær ikke bekymrede! Jeg var også uvidende. Men jeg husker stadig de indtryk og nye følelser af fred og glæde, som jeg følte. Jeg vidste det ikke dengang, men Helligånden hviskede i mine ører og mit hjerte: »Dette er rigtigt.«

Lad mig opsummere denne lektie i en sætning: Hvis I er forvirrede, så vær ikke bekymrede; husk de følelser, som I har følt; de kommer fra Gud.

For det tredje, læs Mormons Bog

Da jeg havde mødtes med missionærer adskillige gange, gjorde jeg ikke meget fremskridt. Jeg havde ikke modtaget en bekræftelse om evangeliets sandhed.

En dag spurgte Renee mig: »Læser du i Mormons Bog?«

Jeg svarede: »Nej«. Jeg lyttede til missionærerne. Var det ikke nok?

Med tårer i øjnene forsikrede Renee mig om, at hun vidste, at Mormons Bog er sand, og forklarede, at hvis jeg ønskede at vide, om den var sand, var den eneste mulighed – gæt engang – at læse den! Og så spørge!

Læs, tænk over det i hjertet, og »[spørg] Gud, den evige Fader, i Kristi navn … af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus« (Moro 10:4) om Mormons Bog er sand, om Kirken er sand.

Så den tredje lektie sagt i én sætning: Når I modtager dette, Mormons Bog, og I bliver formanet til at læse og spørge Gud, om dette er sandt, så gør det bare!

Til sidst, omvendelse

Den sidste oplevelse, jeg gerne vil tale om, er omvendelse. Da jeg havde hørt alle missionærlektionerne, var jeg stadig ikke overbevist om, at jeg behøvede at ændre noget i mit liv. Det var ældste Cutler, en ung, selvsikker missionær med begrænset spansk, der en dag sagde: »Joaquin, lad os læse Alma 42 sammen, og lad os bruge dit navn, mens vi læser.

Jeg syntes, det lød fjollet, men jeg gjorde det, som ældste Cutler bad om, og læste i vers 1: »Og se, min søn [Joaquin], jeg fornemmer, at der er noget mere, som bekymrer dit sind, og som du ikke kan forstå.« Åh! Bogen talte til mig.

Og vi læste i vers 2: »Se nu, min søn [Joaquin], jeg vil forklare dette for dig«, og så blev Adams fald beskrevet.

Og videre i vers 4: »Og således ser vi, at der blev tilstedt [Joaquin] en tid til at omvende sig.«

Vi fortsætte med at læse langsomt vers efter vers, indtil vi nåede de sidste tre vers. Så blev jeg ramt af en magtfuld kraft. Bogen talte direkte til mig, og jeg begyndte at græde, mens jeg læste: Og se, [Joaquin] min søn, jeg ønsker af dig, at du ikke skal lade dette forurolige dig mere, men alene lade dine synder forurolige dig med den uro, der skal bringe dig … til omvendelse« (v. 29).

Jeg ved nu, at jeg havde forventet at modtage en åbenbaring uden at betale prisen. Indtil det tidspunkt havde jeg aldrig rigtig talt med Gud, og ideen om at tale til en, der ikke var til stede, virkede tåbelig. Jeg måtte være ydmyg og gøre det, som jeg blev bedt om, selv om det i mit verdslige sind virkede fjollet.

Den dag åbnede jeg mit hjerte for Ånden, ønskede at omvende mig og havde lyst til at blive døbt! Før det øjeblik havde jeg tænkt på omvendelse som noget negativt, kun forbundet med synd og fejltagelser, men pludselig så jeg det i et andet lys – som noget positivt, der banede vejen for vækst og lykke.

Ældste Cutler er til stede her i dag, og jeg ønsker at takke ham for at have åbnet mine øjne. Alle beslutninger, jeg har taget i mit liv efter det, har været påvirket af det øjeblik, hvor jeg var ydmyg og bad om tilgivelse, og hvor Jesu Kristi forsoning på mine vegne blev en del af mit liv.

Så den sidste lektie formuleret i én sætning: Oplev omvendelse; intet bringer jer tættere på Herren Jesus Kristus end ønsket om at ændre sig.

Kære undersøger, ven af Kirken, hvis I lytter i dag, er I meget tæt på at nå den største glæde. I er tæt på!

Lad mig af hele mit hjerte og fra min sjæls inderste invitere jer til at blive døbt! Det er det bedste, I nogensinde vil gøre. Det vil ikke kun ændre jeres liv, men også jeres børns og børnebørns.

Herren har velsignet mig med en familie. Jeg giftede mig med Renee, og vi har fire smukke børn. Og på grund af min dåb kan jeg, ligesom den tidligere profet Lehi, indbyde dem til at spise af frugten fra livets træ, som er Guds kærlighed (se 1 Ne 8:15; 11:25). Jeg kan hjælpe dem til at komme til Kristus.

Tænk over mine oplevelser, og (1) tag missionærerne meget alvorligt, (2) gå i kirke, og husk de åndelige følelser, (3) læs Mormons Bog, og spørg Herren, om den er sand, og (4) oplev omvendelse, og bliv døbt.

Jeg bærer vidnesbyrd om, at hvis I betaler prisen for åbenbaring, er ydmyge, læser, beder og omvender jer, vil himlene åbne sig, og I vil vide, at Jesus er Kristus, han er min Frelser, og han er jeres. I Jesu Kristi navn. Amen.