Reyna I. Aburto
Andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab
Søster Reyna I. Aburto blev født i 1963 i Managua i Nicaragua som datter af Noel Blanco og Delbi Cardoza. »Mine forældre arbejdede altid hårdt, så de kunne sørge for os,« fortæller søster Aburto. »Jeg havde en meget lykkelig barndom.«
Lige efter midnat den 23. december 1972, da hun var ni år gammel, ramte et jordskælv Managua. »Jeg blev reddet, fordi der var et møbel bagved mig, men mine ben sad fast.« Da naboerne hørte hende og hendes mors skrig, kom de løbende for at få dem ud af det ødelagte lerhus. I ruinerne fandt de hendes storebrors lig i sengen ved siden af hendes. »Materielle ejendele er bare midlertidige, det vigtige er vores familie,« siger hun.
Da søster Aburto var 21, emigrerede hun til USA sammen med sin familie. Mens hun boede i San Francisco i Californien, blev hun præsenteret for missionærerne og besluttede sig for at tage i kirke. »Da jeg trådte ind i bygningen, kunne jeg lige med det samme mærke Ånden.« Det var en stavskonference, og jeg følte, at hvert eneste budskab var til mig,« sagde hun. Hun blev døbt i 1989.
På det tidspunkt mødte hun Carlos Aburto, og de blev venner. De fortsatte med at skrive sammen, selv da søster Aburto flyttede til Orem i Utah. De blev gift den 8. maj 1993 i templet i Jordan River i Utah. De har tre børn.
Søster Aburto, der blev opretholdt den 1. april 2017 til Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har arbejdet i oversættelsesbranchen i mere end 25 år, deriblandt for Novell Inc. og Lemoine International. Hende og hendes mand ejer nu et lille oversættelsesfirma. Hun studerede til industriingeniør ved Central American University i Managua i Nicaragua i fire år og blev uddannet indenfor datalogi fra Utah Valley State College i 1997.
Søster Aburto har tjent i mange forskellige kirkekaldelser, herunder som medlem af Primarys hovedbestyrelse fra 2012 til 2016.