Se dig ikke omkring, se op!
Ældste Yoon Hwan Choi
De Halvfjerds
Det er vores mål at indbyde andre til at komme til Kristus, og vi kan nå vores mål ved at se op til Jesus Kristus.
Mit mål er at »indbyde andre til at komme til Kristus«.1 Det er også jeres mål. Vi kan nå dette mål ved at se op til Jesus Kristus.
Jeg blev døbt sammen med mine forældre, da jeg var 16 år gammel. Min yngre bror Kyung-Hwan, som var 14 år gammel, tilsluttede sig Kirken gennem min onkel Young Jik Lee og inviterede os med i sin kirke. Alle ti medlemmer af vores familie tilhørte hver sin kirke, så vi var lykkelige for at finde sandheden og ønskede at dele den glæde, som vi fandt i Jesu Kristi evangelium, da vi var blevet døbt.
Af os alle var min far den mest begejstrede med hensyn til at lære og fortælle om sandheden. Han plejede at vågne tidligt om morgenen for at studere skrifterne i mere end to timer dagligt. Efter arbejde tog han med missionærerne ud for at besøge vores familie, venner og naboer næsten hver dag. Syv måneder efter, at vi var blevet døbt, blev 23 af mine slægtninge medlemmer af Kirken. Det blev efterfulgt af det mirakel, at 130 mennesker det følgende år blev døbt på grund af min fars medlemsmissionering.
Slægtsforskning var også vigtigt for ham, og han fandt vores forfædre otte generationer tilbage. Siden da er frugterne af vores families omvendelse, som blev påbegyndt af min 14 år gamle bror, blevet styrket på utallige måder ikke blot blandt de levende, men også blandt de døde. På baggrund af min fars og andres arbejde spænder vores slægtstræ nu over 32 generationer, og vi er nu ved at udføre tempelordinancer for mange grene. I dag er jeg målløs over og føler stor glæde ved at kæde vores forfædre og vores efterkommere sammen.
Præsident Gordon B. Hinckley nedskrev en lignende oplevelse i templet i Columbus i Ohio.
»Da jeg reflekterede over (min oldefars, bedstefars og fars) liv, mens jeg sad i templet, så jeg ned på min datter, på hendes datter … og hendes børn, mine oldebørn. Jeg indså pludselig, at jeg stod i midten af disse syv generationer – tre før mig og tre efter mig.
I det hellige hus opstod der i mit sind en følelse af det store ansvar, jeg havde for at give alt det, jeg havde modtaget i arv fra mine forfædre, videre til generationerne, der nu kommer efter mig.«2
Vi befinder os alle midt i en evig familie. Vi kan være det vendepunkt, som skaber væsentlige ændringer både positivt eller negativt. Præsident Gordon B. Hinckley fortsatte: »Lad aldrig jer selv være et svagt led i den kæde, der binder jeres generationer sammen.«3 Jeres trofasthed i evangeliet vil styrke jeres familie. Hvordan kan vi sikre, at vi bliver et stærkt led i vores evige familie?
En dag, nogle få måneder efter min dåb, hørte jeg nogle medlemmer, der kritiserede hinanden i Kirken. Jeg blev meget skuffet. Jeg gik hjem og fortalte min far, at måske skulle jeg ikke gå i kirke mere. Det var svært at se medlemmerne kritisere hinanden på den måde. Min far lyttede og lærte mig, at evangeliet var blevet gengivet, og at det er fuldkomment, men det er medlemmerne endnu ikke, hverken ham eller mig. Han sagde bestemt: »Du må ikke miste din tro på grund af mennesker omkring dig, men skab et stærkt forhold til Jesus Kristus. Se dig ikke omkring, se op!«
Se op til Jesus Kristus – Min fars vise råd styrker min tro, når jeg står over for udfordringer i mit liv. Han lærte mig, hvordan man kan anvende Kristi lærdomme, ligesom i disse ord: »Se hen til mig i alle jeres tanker; tvivl ikke, frygt ikke.«4
Da jeg præsiderede over missionen i Seattle i Washington, regnede det mange dage om året. Vores missionærer blev alligevel bedt om at gå ud og forkynde i regnen. Jeg plejede at sige til dem: »Gå ud i regnen, se op mod himlen, åbn jeres mund og drik! Når I ser op, så vil I blive styrket til at åbne jeres mund over for alle uden nogen frygt.« Det var en symbolsk lektie for dem, at de skulle se op, når de stod overfor udfordringer, selv efter deres mission. Lad være at gøre dette i forurenede områder.
Mens jeg stadig tjente i Seattle-missionen, fik jeg et telefonopkald fra min ældste søn, Sunbeam, som er pianist. Han sagde, at han havde fået det privilegium at skulle optræde i Carnegie Hall i New York, fordi han havde vundet en international konkurrence. Vi blev så glade og meget begejstrede på hans vegne. Men, da vi den aften bad med taknemlighed, indså min hustru, at vi ikke kunne være tilstede, når han skulle optræde, og sagde noget a la dette til vor himmelske Fader: »Himmelske Fader, jeg er taknemlig for den velsignelse, som du har givet Sunbeam. For resten er jeg ked af, at jeg ikke kan komme med. Jeg kunne være kommet med, hvis du havde skænket denne velsignelse enten før eller efter denne mission. Jeg beklager mig ikke, men jeg føler mig lidt trist.«
Så snart, hun var færdig med bønnen, hørte hun en tydelig stemme: »Fordi du ikke kan tage af sted, har jeres søn fået dette privilegium. Vil du hellere bytte?«
Min hustru blev overrasket. Hun vidste, at børn bliver velsignet på grund af deres forældres trofaste arbejde i Herrens rige, men det var første gang, at hun forstod sin rolle med en sådan klarhed. Hun svarede ham med det samme: »Nej, nej, det er okay, at jeg ikke tager af sted. Lad ham få den ære.«
Kære brødre og søstre, det er ikke let for os at anerkende vor himmelske Faders kærlighed, når vi ser os omkring med vores jordiske øjne, fordi vi først og fremmest ser besværligheder, tab, byrder eller ensomhed. På den anden side kan vi se velsignelser i overflod, når vi ser op. Herren har åbenbaret: »Når vi opnår en hvilken som helst velsignelse fra Gud, er det ved lydighed mod den lov, på hvilken den er baseret.«5 Alle I, der går i gang med at tjene Gud på en hvilken som helst måde, skal vide, at I er en fast forbindelse til mægtige velsignelser for dem, der kom før jer, og dem, der kommer efter jer.
I dag er jeg taknemlig for at se, at mange af vores familiemedlemmer går trofast på pagtens sti, men tanken om nogen tomme pladser ved siden af os, kan gøre mig trist. Ældste M. Russell Ballard har sagt: »Hvis I vælger at blive mindre aktive eller forlade den genoprettede Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, hvor vil I så tage hen? Hvad vil I gøre? Beslutningen om ikke længere at følges med Kirkens medlemmer og Herrens udvalgte ledere vil få en varig virkning, som ikke altid kan ses med det samme.«6 Præsident Thomas S. Monson har givet denne opfordring: »Må vi altid vælge den svære og rette vej i stedet for den lette og forkerte vej.«7
Det er aldrig for sent at se op til Jesus Kristus. Hans arme er altid åbne for jer. Der er generationer før os og efter os, der er afhængige af, at vi følger Kristus, så vi kan blive en evig Guds familie.
Da jeg blev afløst fra min kaldelse som stavspræsident, blev mine sønner glade for, at de fik mere tid sammen med mig. Tre uger senere blev jeg kaldet som halvfjerdser. Til at begynde med troede jeg, at de ville blive skuffede, men min yngste søns ydmyge svar var: »Far, du skal ikke være bekymret. Vi er en evig familie.« Hvor er det dog en enkel og tydelig sandhed! Jeg blev lidt bekymret, fordi jeg først så mig omkring på dette jordiske liv, men min søn var lykkelig, fordi han ikke blot så sig omkring, men så op med øjne, der var rettet mod evighed og Herrens mål.
Det er ikke altid let at se op, når ens forældre er imod evangeliet, når man er medlem af en lille menighed, når ens ægtefælle ikke er medlem, når man stadig er enlig, selv om man gjorde sit bedste for at blive gift, når ens barn har forladt stien, når man er blevet enlig forælder, når man har fysiske eller følelsesmæssige udfordringer, når man er offer for en katastrofe og så videre. Hold fast i jeres tro i sådanne svære tider. Se op til Kristus for at få styrke, balance og helbredelse. Gennem Jesu Kristi forsonings kraft skal »alt … virke sammen til gavn for [jer].«8
Jeg vidner om Jesus Kristus, at han er vor Frelser og Forløser. Når vi følger vores levende profet Thomas S. Monson, ser vi op til Jesus Kristus. Når vi hver dag beder og studerer skrifterne og oprigtigt tager del i nadveren hver uge, så får vi styrke til altid at se op til ham. Jeg er glad for at være medlem af denne kirke og for at være del af en evig familie. Jeg elsker at fortælle andre om dette storslåede evangelium. Det er vores mål at indbyde andre til at komme til Kristus, og vi kan nå vores mål ved at se op til Jesus Kristus. Disse ting vidner jeg ydmygt om i Jesu Kristi navn. Amen.