Et maleri af Kristus
Hver søndag aften sætter min far og jeg os ned sammen og arbejder på mine mål i hæftet Tro på Gud. Et af de mål, jeg ønskede at udføre for at udvikle mine talenter, var at male et billede af Kristus.
Da jeg havde nået mit mål, inviterede en af mine venner fra skolen mig med til sin første kommunion. Første kommunionen er en meget særlig begivenhed i den katolske kirke. Det er den første gang, at en person tager nadveren. Min ven havde gjort meget for at forberede sig til sin første kommunion, og jeg vidste, at det betød meget for hende.
Jeg besluttede at male billedet af Kristus og give det til hende som gave. Jeg arbejdede meget hårdt på mit maleri. Da jeg var færdig, købte jeg en pæn ramme til at sætte det i og gav det til min ven. Hun blev meget glad for det. Det gav mig en god følelse at give det til hende og at være en del af hendes særlige dag.