Sidste dages hellige røster
Min afhængighed; Frelserens hjælp
For adskillige år siden var min hustru og jeg på kanten af en skilsmisse på grund af mit alkoholproblem. Selv ikke vores døtres tårer formåede, at jeg ændrede mig. Da missionærer besøgte os, gik der ikke længe, inden min kone og døtre blev døbt, men jeg ville ikke acceptere Guds veje.
Min alkoholisme kontrollerede mit liv. Jeg gik på værtshus efter arbejdet, og det skete ofte, at jeg var for fuld til at komme på arbejde. Når jeg drak, blev jeg aggressiv. Jeg havnede ofte i diskussioner og slagsmål.
Når jeg gik hjemmefra for at tage på arbejde, græd mine døtre og bad mig om at lade være med at drikke. Jeg lovede dem at lade være, men jeg holdt aldrig mit løfte. Jeg havde kun lyst til at drikke.
Til sidst indså jeg, at jeg havde brug for hjælp. Med missionærernes hjælp arbejdede jeg på at overvinde min afhængighed. I et stykke tid kunne jeg kun lade være med at drikke i en uge ad gangen.
En dag læste missionærerne et skriftsted fra Mormons Bog, der ændrede mit liv: »Og hvis menneskene kommer til mig, vil jeg vise dem deres svaghed. Jeg giver menneskene svaghed, så de kan være ydmyge; og min nåde er tilstrækkelig for alle mennesker, som ydmyger sig for mig; for hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem« (Eter 12:27).
Jeg havde brug for Frelserens hjælp. Uden ham havde jeg aldrig overvundet min afhængighed. Jeg opdagede, at jo mere jeg stolede på ham, jo længere kunne jeg gå uden at drikke. Efter adskillige besøg af missionærerne tog jeg imod deres opfordring til at blive døbt.
Siden da ændrede mit liv sig. Der er gået mere end 8 år nu, og jeg har ikke rørt en dråbe alkohol. I dag er jeg fri, og det kan jeg udelukkende give Herren æren for.