Den evangeliske vej til lykke
Fra talen »Living after the Manner of Happiness«, der blev holdt på Brigham Young University–Idaho den 23. september 2014. Hele talen kan ses ved at besøge web.byui.edu/devotionalsandspeeches.
Jesus Kristus er »vejen, sandheden og livet«. Ingen finder sand lykke uden ham.
I en udtalelse, som I sikkert har hørt mange gange, har profeten Joseph Smith engang sagt: »Lykke er formålet og planen med vort liv og vil blive det endelige resultat, dersom vi vandrer ad den vej, der fører dertil.«1
Det er denne værdige søgen efter lykke, jeg gerne vil tale om. Bemærk, at jeg sagde »søgen efter lykke«, ikke lykken selv. Husk på, hvordan profeten Joseph valgte sine ord; han talte om vejen, der fører til lykke, som nøglen til at realisere det mål.
Der er ikke noget nyt i den søgen. Det har gennem alle tider været en grundlæggende søgen for menneskeheden. En af de største tænkere i den vestlige verden nogensinde sagde engang, at lykke er meningen og formålet med livet, den er hele målet med og enden på menneskets eksistens.2
Det var Aristoteles, men bemærk hvordan hans udtalelse i al sin fremsynethed stemmer overens med profeten Josephs – næsten samme ordlyd. I de indledende linjer af den amerikanske uafhængighedserklæring har Thomas Jefferson udødeliggjort såvel vores personlige som politiske søgen ved for evigt (i det mindste i USA) at sammenknytte de tre store umistelige rettigheder »liv, frihed og stræben efter lykke«. Men bemærk, at i den storslåede trojka er lykken ikke en rettighed (som liv og frihed), det er stræben efter lykke, der er.
Så hvordan stræber vi efter lykke, især når vi er unge og uerfarne og måske lidt frygtsomme, og livet ligger foran os som et udfordrende bjerg, der skal bestiges? Ja, en ting, som vi ved med sikkerhed, er, at lykken ikke er let at finde ved at løbe lige efter den. Den er almindeligvis for flygtig, for kortvarig, for subtil. Hvis I ikke allerede har lært det, vil I lære det i de år, der ligger forude, nemlig at lykken for det meste kommer til os, når vi mindst venter det, når vi har travlt med noget andet. Lykke er næsten altid et biprodukt af en eller anden anstrengelse.
Henry David Thoreau, en af mine yndlingsforfattere da jeg gik på universitetet, har sagt: »Lykke er som en sommerfugl, jo mere man jagter den, jo mere undviger den en, men når man retter sin opmærksomhed mod andre ting, kommer den og sætter sig blidt på ens skulder.«3 Det er en af de her store pudsige paradokser i evangeliet, der tilsyneladende ikke altid er åbenlys som »den sidste skal blive den første« (Matt 19:30; L&P 29:30) og at miste sit liv for at finde det (se Matt 16:25). Evangeliet er fyldt med sådanne paradokser og omveje, og jeg tror, at stræben efter lykke er en af dem. Så hvordan kan vi optimere vores chance for lykke uden at jage den så direkte, at vi misser den? Lad mig hente nogle svar i den mest bemærkelsesværdige bog.
At leve »på lykkelig vis«
De første 30 år af historien i Mormons Bog er ikke en videre behagelig historie. Fjendtlighederne i Lehi og Sarijas familie bliver så indædte, at familien splittes i to halvdele, og den ene gruppe flygter længere ud i ødemarken, da de frygter for deres liv på grund af de andres blodtørst. Da den første gruppe kastede sig ud i det uopdyrkede landskab for at søge sikkerhed og en mulighed for at leve, som de bedst kunne, siger profetlederen for denne nefitiske halvdel af familien, at de »levede på lykkelig vis« (2 Ne 5:27).
Set i lyset af det, de lige havde været igennem i 30 år, og de prøvelser, vi ved, der lå i vente for dem, virker en sådan bemærkning næsten smertelig. Hvordan kunne noget af dette beskrives som blot tilnærmelsesvist lykkeligt? Men Nefi siger ikke, at de var lykkelige, selvom det er tydeligt, at de var. Han siger, at de »levede på lykkelig vis.« Jeg vil gerne have, at I forstår, at der ligger en vidunderlig nøgle i den sætning, som kan låse op for vidunderlige velsignelser resten af jeres liv.
Jeg tror ikke, at Gud i al sin herlighed eller himlens engle eller jordens profeter har til hensigt at gøre os lykkelige hele tiden, hver dag på enhver måde, med tanke på den test og de prøvelser, som denne jordiske sfære er dannet for at udgøre. Som præsident James E. Faust (1920-2007), andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, engang formulerede det: »Lykke gives os ikke som en pakke, vi bare kan åbne og forbruge. Ingen er lykkelig døgnet rundt alle ugens dage.«4
Men lad mig forvisse jer om, at vi ifølge Guds plan kan gøre meget for at finde den lykke, vi ønsker os. Vi kan tage visse skridt, vi kan anlægge visse vaner, vi kan gøre visse ting, som Gud og historien fortæller os, vil føre til lykke i tillid til, at dersom vi lever på en sådan vis, er det mere sandsynligt, at sommerfuglen vil lande på vores skulder.
Kort sagt er den bedste chance for at være lykkelig at gøre det, som lykkelige mennesker gør, leve som lykkelige mennesker lever, og vandre ad den vej, som lykkelige mennesker gør. Når I gør det, øges jeres chancer eksponentielt for at finde glæde i uventede øjeblikke, finde fred på uventede steder og finde engles hjælp, hvor I end ikke vidste, at de vidste, at I eksisterede. Her er fem måder, hvorefter vi kan leve »på lykkelig vis.«
Efterlev evangeliet
Frem for alt andet findes lykke, sand fred og alt andet, der bare kommer i nærheden af glæde i skriften, først og fremmest og for evigt ved at efterleve Jesu Kristi evangelium. Mange andre filosofier og systemer er blevet afprøvet. Ja, det synes sikkert at sige, at nærmest enhver anden filosofi og system er blevet afprøvet i historiens løb. Men da apostlen Thomas stillede Herren det spørgsmål, som unge mennesker ofte stiller i dag: »Hvordan kan vi så kende vejen?« – hvilket for manges vedkommende kan oversættes til: »Hvordan kan vi kende vejen til lykke?« – svarede Jesus på en måde, der giver genlyd fra evighed til evighed:
»Jeg er vejen og sandheden og livet …O
g hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre …
Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det« (Joh 14:5-6, 13-14).
Sikke et løfte! Lev på min måde, lev i min sandhed, lev som mig – lev på den måde, jeg viser og lærer jer – og hvad end I beder om, vil blive jer givet, hvad I søger, vil I finde, deriblandt lykke. Visse dele af den velsignelse vil komme snart, andre dele kan komme senere, og visse dele kommer først i himlen, men de vil komme – allesammen. Hvor opmuntrende er det ikke efter en modløs mandag, en tårefyldt tirsdag eller en opslidende onsdag! Og indfrielsen af dette løfte kan ikke ske på nogen anden måde end ved hengivenhed for den evige sandhed!
For ulig fornøjelse, behagelighed eller spænding findes sand »lykke … kun langs den slidte, snævre, men lige sti, der fører til evigt liv«,5 som den nyordinerede ældste David O. McKay (1873-1970) sagde for næsten hundrede år siden. Så elsk Gud og hinanden og vær tro mod Jesu Kristi evangelium.
Vælg lykke
Lær for det andet, så hurtigt I kan, at så meget af jeres lykke ligger i jeres hænder, og ikke i begivenheder, omstændigheder, held eller uheld. Det er en del af det, som kampen om handlefrihed i det førjordiske råd i himlen handlede om. Vi har valgmuligheder, vi har viljekraft, vi har handlefrihed, og vi kan vælge, om ikke lykke i sig selv, så at leve på lykkelig vis. Den amerikanske præsident Abraham Lincoln havde masser at være ulykkelig over i den sværeste embedsperiode, en amerikansk præsident har stået i, men selv han kom frem til, at »de fleste mennesker er omtrent så lykkelige, som de sætter sig for at være.«6
Lykken kommer først af det, I sætter jer i hovedet, længe før den kommer jer i hænde. Joseph Smith levede på lykkelig vis i en meget ulykkelig situation, da han fra fængslet i Liberty skrev til dem udenfor, som også var ofre for stor uretfærdighed og forfølgelse:
»Lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed …
Helligånden skal være din stadige ledsager, og dit scepter et uforanderligt scepter af retfærdighed og sandhed« (L&P 121:45-46).
»Lad dyd uophørligt pryde dine tanker.« Det er ikke kun et godt råd mod tidens svøbe, pornografi, det er også et godt råd omkring alle slags tanker om evangeliet, gode tanker, konstruktive tanker og håbefulde tanker. Sådanne trosfremmende tanker vil ændre måden, I anskuer livets problemer på, og hvordan I finder en løsning på dem. »Herren kræver hjertet og et villigt sind« (L&P 64:34), er det sagt i åbenbaring.
For ofte har vi tænkt, at det hele afhang af hjertet, det gør det ikke. Gud forventer også et villigt sind i vores søgen efter lykke og fred. Så læg hovedet i blød. Det kræver en indsats. Det er en kamp, men kampen for lykke er værd at udkæmpe.
En forfatter skrev i en populær bog for nogle år siden: »Lykke er konsekvensen af personlig indsats. Man kæmper for den, stræber efter den, insisterer på og … holder øje med den. I er nødt til at deltage utrætteligt i at skabe jeres velsignelser. Og når I engang har opnået en tilstand af lykke, må I aldrig blive slappe omkring plejen af den, I må gøre en kæmpe indsats for at blive ved med at svømme opad i den lykke … at holde jer oven vande og på toppen af den.«7
Jeg elsker udtrykket »deltage utrætteligt i at skabe jeres velsignelser.« Vær ikke passive. Svøm opad. Tænk, tal og handl positivt. Det er det, lykkelige mennesker gør, det er et aspekt af at leve på lykkelig vis.
Vær venlig og behagelig
Her er en anden. Da jeg forberedte dette budskab, sad jeg længe på mit kontor og prøvede at tænke over, om jeg nogensinde har kendt en lykkelig person, der var uvenlig eller ubehagelig at være sammen med. Og gæt engang? Jeg kunne ikke komme i tanke om en – ikke en eneste en. Så lær denne sandhed tidligt i livet: I kan aldrig bygge jeres lykke på en andens ulykke.
Sommetider, måske især når vi er unge og usikre og prøver på at komme frem i verden, tænker vi, hvis vi kan hive nogen lidt ned, vil det på mirakuløs vis løfte os op. Det er det, mobning går ud på. Det er det, spydigheder er. Det er det, arrogance og overfladiskhed og det at holde nogen uden for går ud på. Måske tror vi, at dersom vi er negative, kyniske eller ganske enkelt bare lede nok, så er forventningerne ikke for høje; vi kan holde alle nede ved at udstille deres mangler, hvorved vores mangler ikke bliver så iøjnefaldende.
Lykkelige mennesker er ikke negative eller kyniske eller onde, så regn ikke med det som en del af at leve »på lykkelig vis.« Hvis livet har lært mig noget, er det, at venlighed og behagelighed og trosbaseret optimisme er betegnende for lykkelige mennesker. Som moder Teresa har sagt: »Lad aldrig nogen komme til dig og gå fra dig igen, uden de har fået det bedre og er blevet gladere. Vær et levende udtryk for Guds venlighed – venlighed i jeres ansigt, venlighed i jeres øjne, venlighed i jeres smil, venlighed i jeres hjertelige hilsen.«8
Et beslægtet skridt langs vejen til lykke er at undgå fjendtlighed, strid og vrede i jeres liv. Husk, at det er Lucifer, Satan, den store modstander af os alle, der elsker vrede. Han »er faderen til strid, han ophidser menneskers hjerte til at strides med vrede, den ene mod den anden« (3 Ne 11:29).
Efter ældste Lynn G. Robbins fra De Halvfjerds havde citeret dette skriftsted ved generalkonferencen for nogle år siden, sagde han: »Udsagnsordet ophidse eller skabe røre lyder som opskriften på en katastrofe: Skru gemytterne op på mellemblus, strø lidt velvalgte ord i og bring det i kog. Rør rundt indtil det får en fast konsistens; lad det så køle af. Lad følelserne kølne i flere dage. Serveres kold. Giver masser af levninger.«9 Ja, masser af levninger.
Vrede skader eller ødelægger næsten alt, den kommer i nærheden af. Som en engang har sagt – at nære vrede er som at drikke gift og vente på, at en anden person dør af det. Det er en ondsindet syre, der gennemtærer beholderen, længe inden den skader den tilsigtede genstand. Der er intet i den eller dens beslægtede laster – vold, raseri, bitterhed og had – der har noget at gøre med efterlevelse af evangeliet eller søgen efter lykke. Jeg tror ikke, at vrede kan eksistere – eller næres, vedligeholdes eller svælges i – i et liv, der leves på lykkelig vis.
Arbejd på det
Her er et sidste forslag i en lang række af andre ting, vi bør overveje. Nefi sagde om deres bestræbelse på at finde lykke i deres nye land efter 30 års genvordigheder: »Jeg, Nefi, fik mit folk til at være flittige og til at arbejde med deres hænder« (2 Ne 5:17). I modsætning til dem, de var flygtet fra, som var blevet »et dovent folk, fulde af fortræd og lumskhed« (2 Ne 5:24).
Hvis I gerne vil være lykkelige i skolen eller på en mission eller i et job eller i et ægteskab – så arbejd for det. Lær at arbejde. Tjen flittigt. Vær ikke dovne eller ondskabsfulde. En hjemmestrikket definition på en kristuslignende karakter kan være at have integritet til at gøre det rette på det rette tidspunkt på den rette måde. Sid ikke med hænderne i skødet. Vær ikke ødsle. »Stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro« (L&P 88:118). Vær virksomme og arbejdsomme, arbejd for og tjen andre – en af de sande nøgler til sand lykke.
Lad mig nu afslutte med at citere Almas ligefremme råd til Corianton. Med al den opmuntring, en far ønsker at give sin søn eller datter, sagde han, at i opstandelsen vil den trofaste blive »oprejst til uendelig lykke«, hvori de vil »arve Guds rige« (Alma 41:4). Han tilføjede, at til den tid vil vi blive »oprejst til lykke efter [vores] ønske om lykke« (Alma 41:5). Men han advarede på det kraftigste: »Antag ikke …, at du [uden omvendelse] skal blive bragt tilbage fra synd til lykke. Se, jeg siger dig: Ugudelighed har aldrig været lykke« (Alma 41:10; fremhævelse tilføjet).
Synd er modsætningen til at leve »på lykkelig vis«. Som Alma netop siger om dem, der tror anderledes: »De er uden Gud i verden, og de har levet i modstrid med Guds natur; derfor er de i en tilstand, der er i modstrid med lykkens natur« (Alma 41:11).
Afvis overtrædelse
Jeg beder jer om at afvise overtrædelse for at leve i overensstemmelse med Guds sande væsen, som er lykkens sande natur. Jeg opmuntrer og bifalder jer i jeres bestræbelser på at »følge den vej, der fører dertil.« I kan ikke finde den på nogen anden måde.
Det er mit vidnesbyrd, at Gud, den evige Fader i himlen, altid opmuntrer til og bifalder jeres søgen, endog mere kærligt end jeg gør. Jeg vidner om, at han ønsker, at I skal være lykkelige og opleve sand lykke. Jeg vidner om hans enbårne Søns forsoning, som åbner for den rette vej, og om nødvendigt en ny begyndelse på den, en ny chance og om nødvendigt en ændring af vores væsen.
Jeg beder om, at I vil vide, at Jesus Kristus er »vejen, sandheden og livet«, og at ingen opnår sand lykke uden om ham. Jeg beder om, at I engang, en dag og et sted, vil få alle jeres hjertes retfærdige ønsker opfyldt, når I efterlever Jesu Kristi evangelium, og I kan leve på en sådan vis, at det leder til de velsignelser.