Forsøg med musikken
Forfatteren bor i Utah i USA.
Hvis jeg gerne ville have et dybere vidnesbyrd og gå frem rent åndeligt, var jeg nødt til at lade være med at komme med undskyldninger for min adfærd.
Jeg har altid tænkt, at jeg var den ene lykkelige undtagelse for visse evangeliske standarder. Så jeg gjorde, som jeg syntes og besluttede, hvilke evangeliske standarder der var vigtige, og hvilke der ikke var. En af de standarder, jeg anså for valgfri, var ikke at lytte til dårlig musik (se Til styrke for de unge, 2011, s. 22). Jeg syntes ikke, at den musik, jeg lyttede til, havde nogen indflydelse på, hvordan jeg handlede og følte omkring evangeliet. Jeg havde stadig et stærkt vidnesbyrd om Jesus Kristus, og jeg gjorde mit bedste for at tjene andre og komme til mine møder i Kirken. Jeg fortalte mig selv, at det var uheldigt, at disse musikere ikke levede dydigt, men det var okay, at jeg lyttede til deres musik – det afholdt mig jo trods alt ikke fra at leve et liv, der var centreret om evangeliet.
Da jeg forberedte mig på min mission, havde jeg stadig ingen bekymringer om, hvorvidt den musik, jeg lyttede til, hæmmede min åndelige udvikling.
I timerne omkring, at jeg åbnede mit missionskald, kom skriftstedet Alma 32:27 dog ind i mit hoved: »Men se, hvis I vil vågne op og vække jeres evner til et forsøg med mine ord og udøve den mindste smule tro, ja, selv om I ikke kan gøre mere end ønske at tro, lad da det ønske virke i jer, indtil I tror på en sådan måde, at I kan give plads til en del af mine ord.«
Og så tænkte jeg på det ene ord: forsøg. Hvis jeg gerne vil modtage de velsignelser, jeg ikke havde fået, var jeg nødt til at forsøge. Så i de næste tre uger undgik jeg min ikke-opbyggende musik. Til at begynde med var det svært, og jeg havde mange tilbagefald. Men efter nogle få dage blev den følelse af fred, jeg begyndte at have hver dag, nok til at få mig igennem. Desuden begyndte jeg at klare mig bedre i forbindelse med mine studier på college. Jeg kunne bedre koncentrere mig, jeg var på bedre bølgelængde med Ånden på et tidspunkt i mit liv, hvor det især var vigtigt med himmelsk vejledning.
Jeg opdagede, at mine ønsker ændrede sig. Jeg ville gerne have hver en velsignelse, som vor himmelske Fader ville give mig. Min oplevelse med at ændre mine musikvaner hjalp mig til at indse, at der ikke er nogle vilkårlige standarder, og at alle bud, vi har fået, er udformet for at styrke vores forhold til vor himmelske Fader og gøre os mere som ham. At droppe dem, vi ikke kan lide, gør blot, at vi ikke modtager hans lovede velsignelser.
Vi skiller os ud ved at efterleve evangeliske standarder og holde buddene som Kristi sande tilhængere. Når vi tager skridtet fra at være gode til endnu bedre, behager det virkelig vor himmelske Fader. Vi kan ikke være evangeliske sofavælgere. Vi bevæger os enten fremad eller også går vi tilbage, og den opfattelse, at »jeg har det godt nok lige nu«, vil uvægerligt forårsage, at vi sakker agterud. Men sætter vi vores lid til Jesus Kristus og kraften i hans forsoning til at forbedre os blot en lille bid dag for dag, kan vi leve med hans fred og vide, at vi bliver den slags mennesker, han ved, vi kan blive.