Læs og bed bare
Da jeg var 17 år, fortalte en af mine venner mig, at hun var mormon. På det tidspunkt havde jeg ingen anelse om, hvad en mormon er. Mine forældre havde aldrig sagt, at jeg skulle i kirke, så jeg vidste ikke meget om Bibelen eller Gud, og jeg havde heller ikke noget ønske om det. Til min ven sagde jeg: »Hvis jeg ønsker at vide noget om det, så finder jeg selv ud af det.«
Da hun så, at jeg ikke var så interesseret i Kirken, gav hun mig bare en Mormons Bog. Så bad hun mig om at læse og bede om den. Hun pressede mig ikke, og hun blev ikke stødt over, at jeg ikke havde lyst til at høre om Kirken. Hun ville bare gerne have, at jeg læste og bad.
Da jeg senere den aften åbnede bogen, så jeg hendes vidnesbyrd forrest i bogen. Da jeg læste hendes vidnesbyrd, fik jeg en følelse af, at jeg skulle lære mere om denne bog. Så jeg begyndte fra Første Nefi. Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig. Jeg var nødt til at vide mere.
Kort tid efter tog jeg med til familieaften hos hendes familie, hvor de underviste mig om Jesu Kristi evangelium. Selvom jeg ikke vidste noget om evangeliet, virkede alt til at give mening. Da jeg lærte mere, ændrede min indstilling til kirke, Gud og Jesus Kristus sig. For en gangs skyld ønskede jeg at gøre, hvad Gud ønskede af mig. Snart efter blev jeg undervist af missionærerne og døbt og bekræftet som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Mormons Bog ændrede mit liv. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, hvordan Helligånden hjalp mig til at ønske at lære mere. Evangeliet har hjulpet mig til at vide, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra, og hvor jeg kan komme hen, hvis jeg er trofast. Jeg er taknemlig for min ven, som fortalte og viste mig, at en rigtig ven deler evangeliets sandheder.