Et svar tilLucia
Forfatteren bor i Californien i USA.
Lucia var forvirret over det, læreren sagde. Hvem kunne hjælpe?
»Jeg læser glad i Herrens skrifter hver dag på livets vej. Og Ånden hvisker tit og siger, det er sandt; et vidnesbyrd er født for mig« (Børnenes Sangbog, s. 66)
Lucia tørrede sine øjne. De andre børn skulle ikke se, at hun græd. Hun skyndte sig ud af skolen og hjem.
Lucia boede på en smuk lille ø. Hun var det eneste medlem af Kirken på skolen. Alle de andre gik sammen i en anden kirke. De drillede Lucia og ville ikke lege med hende, fordi hun var anderledes.
Det var ikke det eneste problem. Sommetider ignorerede læreren Lucia, når hun rakte hånden op.
»Men i dag var det værste!« tænkte Luca. Hun sparkede til en lille sten på vejen. Læreren havde læst nogle vers op fra Bibelen, som Lucia ikke forstod. Det lød som om at vor himmelske Fader og Jesus og Helligånden var den samme person. Så havde læreren sagt, at der var nogle kirker, der ikke troede på det, der står i Bibelen. Hun havde kigget direkte på Lucia. Alle i klassen havde grinet.
Lucia var forvirret. Var vor himmelske Fader, Jesus og Helligånden ikke adskilte? Hvad skete der egentligt?
Pludselig fik hun en god ide. Hun kunne spørge missionærerne. De kom hver dag til Lucias landsby. »De ved, hvordan de kan hjælpe,« tænkte hun.
Da Lucia kom hjem, så hun søster Brown og søster Ruiz. De hjalp med at pumpe vand op i en tank på taget.
Lucia spurgte dem lige med det samme. »Hvorfor står der i Bibelen, at vor himmelske Fader og Jesus er samme person?«
Søster Brown smilede. »Det er et godt spørgsmål. Lad os se på nogle skriftsteder efter frokost.«
Lucia smagte knap nok på den lækre ropa vieja, mor havde lavet. Hun ville bare have svaret!
Endelig blev de færdige med at spise frokost. Lucia og missionærerne slog op i deres skrifter. De læste om Joseph Smiths første syn. Så læste de om Jesu dåb. Begge skriftsteder viste, at vor himmelske Fader, Jesus og Helligånden var adskilte personer.
»Hvorfor siger de andre skriftsteder så, at de er den samme?« spurgte Lucia.
Søster Brown bladrede videre. »Lad os læse i Johannes 17. Der, hvor Jesus beder til vor himmelske Fader for sine apostle.«
De skiftedes til at læse. I de skriftsteder bad Jesus om, at hans disciple måtte »være ét«, ligesom han og Faderen er ét. Lucia regnede sig frem til, at han sagde det tre gange.
»Apostle kunne ikke alle sammen blive én og samme person,« sagde søster Ruiz. »Men de kunne blive ét i deres tro og gerninger. Det er sådan, at vor himmelske Fader, Jesus og Helligånden er ét.«
Lucia begyndte at føle en varme indeni. Hun vidste, at det var Helligånden. Han fortalte hende, at det, søster Ruiz sagde, var sandt.
Vor himmelske Fader og Jesus var ikke den samme person. Men de var ét i det, de gjorde og sagde. Og Lucia vidste, at de begge elskede hende.