Templet giver os Bedre Udsyn
Jean B. Bingham
Hjælpeforeningens hovedpræsident
Ligesom man i et teleskop kan fokusere på stjerner, som ligger uden for vores synsvidde, åbner templet vores sind for en højere og bredere vision.
Et af de minder, der står mest levende og tydeligt fra vores tid som unge forældre i de midtvestlige stater, er de årlige ture til templet i Washington, D.C. På det tidspunkt var det det eneste fungerende tempel øst for Mississippi-floden. Det at vide, at tempelordinancerne er afgørende for alle vor himmelske Faders børn, gav vores indsats et skær af hastesag.
Som mange af jer havde vi arrangeret, at vores venner kunne passe vores små børn, vi rejste i nattens løb i en bus fuld af andre medlemmer, vi brugte nogle dyrebare dage på at udføre så meget i templet, som vi kunne, og så rejste vi hjem igen i nattens løb, så vi kunne komme til kirkemøderne om søndagen. Disse ture virkede ikke som et offer; vi påskattede dem, fordi de gav sjælen åndelig næring i månedsvis.
Nogle få år senere frydede vi os over, at templet i Chicago i Illinois kom. Det var det første tempel i nordlige centrale USA efter templet i Cardston i Alberta i Canada var blevet bygget 62 år tidligere. Nu var der kun 45 minutter fra vores hjem, og det var en glæde for os at kunne komme mere end en gang om året og modtage åndelig føde på regelmæssig basis.
Og selvom nogle af os i dag bor tæt på et tempel, kan vi alligevel finde det svært at komme ofte. Det kan skyldes, at den øgede tilgængelighed til templet luller os til at tænke: »Jeg tager derhen i morgen, når jeg har bedre tid.« Det er let at lade sig distrahere af umiddelbare krav på vores tid og lade mere vigtige muligheder glide os af hænde. Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Jeg opfordrer jer til at sætte jeres egne mål for, hvor ofte I vil benytte jer af de ordinancer, der udføres i vores fungerende templer.«1
Hvis vi negligerer muligheden for at deltage, så ofte omstændighederne tillader det, eller vi tager for let på muligheden for at tage til templet, når det ligger i baghaven så at sige, kan vi gå glip af de velsignelser og muligheder, som vor himmelske Fader og hans Søn har i vente for os. »Jeg, Herren, er bundet, når I gør, hvad jeg siger; men når I ikke gør, hvad jeg siger, har I intet løfte« (L&P 82:10).
Når det virker til, at alting rotter sig sammen for at forhindre os i at komme til templet, kan vi huske på Jesu ord: »I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden« (Joh 16:33). Når vi holder ud og kommer i templet trods hindringer på vejen, vil vi få Frelserens hjælp til at overvinde den verden, vi lever i. En gang, hvor min mand og jeg forberedte os på at tage af sted til templet, dukkede det ene problem op efter det andet. Da vi endelig var ved at være ude ad døren, var stemningen mellem ægtefællerne lidt anspændt. Da vi tavse gik ud til bilen, kunne vi høre vores ældste datter trøste sin søster med ordene: »Bare rolig, de er altid glade, når de kommer hjem fra templet.« Og hun havde ret!
Templet minder os om evighedens spændvidde
Uanset om vi kommer til templet med hjertet fuld af glæde eller sorg, så er templet stedet, hvor ethvert værdigt medlem med et åbent hjerte vil blive opløftet og styrket.
Jeg er kommet i templet, hvor mit hjerte nærmest er flydt over af taknemlighed for en velsignelse til en af mine kære, der har kæmpet, og jeg har også grædt i stilhed af sorg over mine egne fiaskoer. Jeg har modtaget tilskyndelser og instruktion, ja, tilmed irettesættelse fra Ånden, mens jeg har udført stedfortrædende ordinancer, der har gjort en person i stand til at gå videre i evigheden. Alle disse erfaringer har opløftet og styrket mig. Og ja, jeg har mange gange siddet i templet med følelse af »pligt«, og jeg har tilmed taget mig selv i at døse hen midt i tempelsessioner i mine år som morgenseminarlærer! Men hver eneste gang jeg er kommet i templet, er jeg blevet velsignet. Uanset om vi får en umiddelbar velsignelse eller vores indsats er opsparing til en senere velsignelse, vil hver en bid af tid, som vi bruger i templet, resultere i en eller anden form for personlig udvikling.
Når vi er i templet og ser tilbage på vores forfædre og frem på vores børn, bliver vi mindet om evighedens spændvidde. Vores børn bliver også styrket i deres perspektiv på evigheden, når de fokuserer på templet. Hvordan forbereder vi bedst dem på templet – det afgørende trin for deres evige udvikling? Præsident Russell M. Nelson, præsident for De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Forældre bør undervise om vigtigheden af templet, fra barnet er helt lille.«2 Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) rådede forældre til at hænge et billede af templet op i deres børns værelse, så de kan kigge på det hver dag som en hellig påmindelse, indtil det bliver en del af dem.3 I kan også fortælle jeres børn om de velsignelser, I modtager ved at komme i templet, og I kan bære jeres vidnesbyrd om den glæde, I ser frem til gennem den evige tilknytning til dem. Og I kan støtte jeres unge i deres ønske om at udføre dåb for de døde. Husk i forbindelse med jeres familieaftenundervisning og andre undervisningssituationer, at »templet er målet for enhver aktivitet, enhver lektion og ethvert udviklingsskridt i Kirken«.4
Når I synger »Jeg elsker Herrens tempel, der skal jeg hen en dag, jeg hører der min Fader, og jeg vil lyde ham«,5 hjælper I jeres børn til at få et ønske om at træde ind i Herrens hellige hus. Og jeres eget hjerte vil svulme med taknemlighed for vor himmelske Fader, for hans frelsesplan, for Frelseren og hans forsoning, som har gjort det muligt for jer at være sammen med jeres kære for evigt. Frelserens »vej er den sti, der fører til glæde i dette liv og evigt liv i den kommende verden.«6 Den vej går til og igennem templet!
Templet er et tilflugtssted fra verden
Verdslig påvirkning kan trække os væk fra templet. En kær ung ven var blevet foruroliget af meninger og spekulationer omkring Kirken, som han læste på internettet. Han besluttede at undlade at tage i templet, indtil han havde fået svar på sine spørgsmål. Jeg trygler jer af hele mit hjerte om, at dersom I har spørgsmål, der påvirker jeres vidnesbyrd, at I så vil fortsætte med personlige bønner, studium af skriften og at komme i templet, mens I arbejder på at finde de svar, der vil give jer fred. Hold fokus rettet på evangeliet for at undgå at blive distraheret af smarte, men falske ideologier. Man søger jo heller ikke helbredelse for en fysisk lidelse ved at spørge en fodboldstjerne om lægelige råd, ligesom væsentlige åndelige spørgsmål ikke kan besvares korrekt af nogen med begrænset forståelse af Jesu Kristi gengivne evangelium. Helligånden, der vidner om »sandheden af alt« (Moro 10:5), »vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte« (L&P 8:2) om det, der for evigt er sandt.
Et af de steder, hvor det er lettest at få adgang til Ånden i overflod er i templet. Hvis I er værdige til at træde ind i Herrens hus (som det er afgjort af jer og jeres biskop), så kom venligst til templet med jeres spørgsmål og modtag forvisningen om, at selvom I ikke forstår alting nu, så gør Herren. Husk alt det I ved og forstår. De ting, I ved og har modtaget et åndeligt vidnesbyrd om, vil lede jer til »Guds fred, som overgår al forstand, [og] vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus« (Fil 4:7). Jeg vidner om, at den forståelse og fred, I søger, vil komme, når I fortsætter med at have tro på, at jeres Fader i himlen vil lede og vejlede jer til sandheden.
Esajas mindede os om, at templet er et »ly … mod skybrud og regn« (Es 4:6). Præsident Thomas S. Monsons ord er ligeledes trøstende: »Når vi går gennem templets døre, lægger vi verdens distraktioner og forvirring bag os. Inde i dette hellige tilflugtssted finder vi skønhed og orden. Der er hvile for vores sjæl og et pusterum fra bekymringerne i vores liv.«7
Efterhånden som problemerne i verden hober sig op, og presset på dagliglivet bliver større, må vi rette fokus på de ting, der virkelig betyder noget. Det er let at fokusere på det negative og på verdslige sorger, som så vi på vores fejl og problemer gennem et mikroskop. Når man er i templet bliver vi mindet om at bevare et evigt perspektiv. Ligesom man i et stort teleskop kan fokusere på stjernerne, som ligger uden for vores umiddelbare synsvidde, åbner templet vores sind for en højere og bredere vision. Det gør, at vi kan se, håbe på og arbejde frem mod at blive alt det, som vor himmelske Fader har skabt os til at blive. Det hjælper os til at fokusere på evige sandheder – på himmelske Forældre, som elsker os og meget gerne vil hjælpe os, på vores sande værd som deres børn og på det vi er i stand til at blive som »Guds arvinger og Kristi medarvinger« (Rom 8:17). I templet forklares Guds plan, og man indgår hellige pagter. I templet får vi redskaber til at blive det ypperste og bedste evige jeg.
»Når vi kommer i templet,« har præsident Monson sagt, »kan vi få en dimension af åndelighed og en følelse af fred, der overgår enhver anden følelse i menneskets hjerte. Vi vil forstå den sande betydning af Frelserens ord, da han sagde: ›Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer … Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!‹ (Joh 14:27).«8
Jeres tempeltjeneste vil berøre andre
Den ånd I medbringer fra jeres tjeneste i templet vil berøre mange i jeres omgangskreds – tilmed nogle, I aldrig have troet. Ved afslutningen på et af vores besøg i templet i Washington D.C. bar en gruppe medlemmer vidnesbyrd i bussen på vej hjem. En efter en fortalte deltagerne om deres glæde og taknemlighed for både de umiddelbare og evige velsignelser ved templet. Til sidst kunne vores chauffør, som ikke var medlem af Kirken, ikke holde inde. Så han greb mikrofonen og udtrykte påskønnelse for at være sammen med os. Han sagde derpå: »Jeg ved ikke, hvad det er, I har, men jeg kan mærke noget anderledes her.« Og selvfølgelig sørgede en missionsleder i bussen for at få hans kontaktoplysninger og gav dem senere til missionærerne.
Må jeg opfordre jer til at drage fordel af at have templet tæt på jer, så ofte jeres omstændigheder tillader det. I vil blive styrket og finde fred i Herren Jesu Kristi hus, for han er denne verdens lys, liv og håb. Må I modtage hans lys og føle det håb, han tilbyder i sine hellige templer, efterhånden som tiden for hans lovede tilbagekomst nærmer sig.