2018
Hjem før det var planlagt
January 2018


Hjem før det var planlagt

Forfatteren bor i Arizona i USA.

Der er mange måder at fortsætte med at tjene Herren på og finde mening med livet på, efter man er kommet tidligt hjem fra en mission.

house with missionary outfit hanging outside

Begge mine forældre tjente som missionærer. Fra jeg var ganske ung, hørte jeg deres historier fra deres mission og drømte om den dag, hvor jeg ville blive i stand til at tjene Herren som fuldtidsmissionær.

At forberede mig til min mission var et af de mest dyrebare tidspunkter i mit liv. Jeg følte mig tættere på Herren end nogensinde før. Jeg modtog mit missionskald til Budapest-missionen i Ungarn og tog på missionærskole i Provo fuldt opsat på at give alt, jeg havde i mig til vor himmelske Fader.

Det var en utrolig åndelig oplevelse for mig at være på MTC. Da jeg kom tættere på Herren, bad jeg oprigtigt om, at jeg måtte være villig til at gøre alt, han bad om, og jeg lovede, at jeg ville elske ungarerne af hele mit hjerte.

Da jeg næsten var færdig på missionærskolen, blev jeg syg. Efter et kort ophold derhjemme for at komme mig helt, fik jeg mulighed for at fortsætte min mission i Ungarn. Jeg blev placeret hos en vidunderlig træner, søster Sunshine Nestor, der lærte mig, hvordan man genkender Herrens inderlige barmhjertighed og mirakler hver dag.

Efter nogle få måneder blev jeg syg igen. Selvom søster Nestor og jeg fortsatte med at arbejde efter bedste evne, var jeg nødt til at vende hjem igen.

Jeg syntes, at jeg havde svigtet Herren, fordi jeg ikke havde tjent som missionær hele perioden. Jeg var overbevist om, at der stadig var ungarere, som jeg »skulle have« undervist, hvis jeg ikke var blevet syg. Jeg spekulerede på, om jeg ikke havde haft tro nok til at blive helbredt, for Herren beskytter jo sine missionærer. Jeg havde aldrig overvejet, at mit offer til Herren kunne være ikke at give halvandet år af mit liv, men det var at ofre den mission, jeg havde set frem til.

Min søgen efter mening derhjemme

Da jeg steg af flyet derhjemme, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at jeg havde efterladt mit livs vigtigste arbejde bag mig på missionsmarken. Det tog tid, men jeg lærte, at der også var arbejde derhjemme, der gav mit liv mening.

Uanset hvad årsagen er til, at I vender hjem fra jeres mission før forventet, så beslut i dag at gøre den erfaring til et skridt fremad i jeres udvikling og ikke et tilbageslag. Jeg kom hjem af lægelige årsager, men andre kommer hjem af mange forskellige årsager, inklusive overtrædelse. Derfor passer nogle af nedenstående forslag måske ikke netop til jeres situation. Bed Herren om at finde måder at tjene ham på derhjemme. Hvis I fx er kommet hjem på grund af overtrædelse og endnu ikke er værdige til at tage i templet, kan I stadig finde mening ved at gå tur på tempelområdet regelmæssigt og forpligte jer til en dag at komme tilbage til Herrens hellige hus.

Udover at læse mine skrifter, bede og komme i kirke har hvert af følgende trin på min rejse været afgørende for min heling.

post-mission journey

1. Bevar forbindelsen

Det første skridt, jeg tog, for at finde mening med mit liv var at bevare forbindelsen med de hellige og missionærerne i Ungarn. I nogen tid levede jeg for p-dage, hvor jeg modtog e-mail fra søster Nestor og mine kammerater fra MTC. Jeg indrømmer, det var ikke altid let at læse om mine kammeraters missioner eller tale med de ungarere, jeg savnede så forfærdeligt. Men når jeg ser tilbage nu, kan jeg se, at det var afgørende for min heling at høre om de mirakler, der fandt sted der.

2. Indeksering på nettet

Min lillebror, der var blevet mildt opfordret af min intuitive mor, overbeviste mig om, at jeg skulle begynde at indeksere. Til at begynde med indtastede jeg nogle navne for at gøre ham tilpas, men en dag poppede der en optegnelse med ungarske navne op på min skærm. Ånden skyllede ind over mig og lærte mig, at jeg stadig kunne hjælpe med at føre ungarske sjæle til Kristus – bare på den anden side af sløret!

3. Sæt mål

Efter min mission virkede alle de mål, jeg havde haft inden min mission, uopnåelige på grund af min nye helbredssituation. Men med tiden indså jeg, at der var mål, jeg kunne nå, mens jeg lå ned. Jeg kaldte mål som at læse Jesus Kristus »horisontale mål« og arbejdede på dem dagligt.

4. Tilbage i skolen

Et af mine tidligere mål var at gøre college færdigt. Nu hvor det var svært at deltage i klasseundervisningen med min sygdom og de konstante lægeaftaler, rådede min far mig til at være selvstuderende med onlinekurser på Brigham Young University. Ikke alene var det et overkommeligt horisontalt mål, men jeg indså også, at jeg måske kunne nå flere af de mål, jeg havde haft inden min mission, end jeg havde troet muligt.

5. Tjen på en online-mission

En dag i kirken gik en søster hen til min mor og sagde: »Ved du, at Destiny kan tjene som online indekseringsmissionær?« Dette uventede spørgsmål var svar på mine bønner. Jeg var i stand til at tjene ni måneder for Herren med indekseringsstøtte som kirketjenestemissionær. Det var en mission, jeg kunne udføre!*

6. Undervise i missionsforberedelse

Efterhånden, som jeg blev bedre til at håndtere mit helbred, begyndte jeg at læse på noget voksenuddannelse, mens jeg passede min online-mission. Jeg blev bedt om at undervise i missionsforberedelse i en nærliggende institutbygning. Det at undervise hjalp mig til at se, at min begejstring for missionering ikke var aftaget, og at selv min korte mission havde givet mig mange erfaringer, der kunne være værdifulde for mine elever.

7. Frivillig på MTC

Efter jeg med held havde gennemført et semester på et college nær mit hjem, flyttede jeg til Utah i USA, for at gå på BYU. Til at begynde med kunne jeg knap gå forbi Provo MTC, uden at der væltede en masse modstridende følelser op i mig. Men jeg begyndte at arbejde som frivillig på MTC en gang om ugen og opdagede, at det var helende at møde de vidunderlige missionærer, der blev sendt til mit elskede Ungarn.

8. Udføre tempeltjeneste

En ungarsk søster, Edit, der havde forberedt næsten 150.000 navne til templet, spurgte, om jeg ville tage nogle af hendes navne med til templet. Det var en glæde at udføre frelsende ordinancer for disse ungarere!

Gradvis heling i Herrens værk

At tjene som missionær var mit livs største drøm og derfor var det forståeligt, at jeg følte et tab, da jeg kom tidligere hjem end forventet. I en tid havde jeg det svært med at tale om min mission. Jeg var nødt til at arbejde mig igennem følelsen af fiasko. Jeg skulle lære at bedømme værdien af min mission på mit ønske om at tjene frem for længden på den. Selvom jeg ikke kunne se det dengang, har hvert af disse skridt frem mod at finde mening med mit liv også helet mig.

I flere år var jeg nervøs for, at det ville være svært for mig følelsesmæssigt at vende tilbage til Ungarn. Da jeg endelig rejste dertil, var det først på andendagen, at jeg opdagede, at jeg ikke følte nogen smerte, men jeg følte en overvældende lykke over at være tilbage. Jeg vidste, at vor himmelske Fader havde givet mig mulighed for at opleve den helende kraft i Frelserens forsoning. Nu ved jeg, at gennem Jesu Kristi forsoning vil alting ordne sig til det bedste i sidste ende.